Hus Forbi: Snævert fokus på bolig- og socialpolitik reducerer ikke hjemløshed

DEBAT: Hjemløshed handler om mere end socialpolitik og boligpolitik. Langt de fleste hjemløse har problemer socialt, psykisk og med misbrug, og perspektivløse indsatser er ingen hjælp, skriver Poul Struve Nielsen.

Af Poul Struve Nielsen
Ansvarshavende redaktør, Hus Forbi

Rapporten "Sådan stopper vi hjemløshed" fra tænketanken Kraka og Hjem til Alle alliancen har sat gang i en tiltrængt debat om hjemløshed.

Rapporten anbefaler, at man fortsætter med den såkaldte Housing First-strategi, som skiftende danske regeringer har haft siden 2009. 

Det nye er, at der lægges op til at bygge 5.600 nye boliger frem til 2030, hvilket vil reducere antallet af hjemløse betragteligt. Det er rigtig gode tanker.

Desværre bliver det for godt til at være sandt, når forfatterne til rapporten skyder på, at man samtidig kan spare stat, regioner og kommuner for op mod to milliarder kroner om året.

Der er ingen tvivl om, at der kan spares mange penge på socialområdet ved at give den rigtige hjælp fra starten. 

Men rapportens forfattere sætter desværre kikkerten for det blinde øje i en voldsom New Public Management-manøvre, der ensidigt fokuserer på boliger og helt ser bort fra de andre sociale problemer, som fører til, at folk bliver hjemløse.

En bred vifte af tilbud
For eksempel indregnes der i anbefalingerne besparelser på psykiatrien, fordi man forudser, at antallet af psykiatriske indlæggelser kan reduceres med 50 procent, når der bygges flere boliger.

Men psykiatrien er allerede kørt i sænk, og den er elendig til at tage sig af socialt udsatte medborgere.

En psykisk syg hjemløs bliver ikke rask og småborgerlig af at få en bolig. 

Især ikke hvis man følger en anden af rapportens anbefalinger og nøjes med at yde midlertidig bostøtte, når en hjemløs flytter i bolig, i stedet for en mere omfattende intensiv støtte uden tidsbegrænsning.

De største besparelser er beregnet til at komme fra en reduktion af antallet af pladser på herberger og forsorgshjem.

Det ville være fantastisk, hvis færre havde brug for en plads på et forsorgshjem. Men den første danske hjemløsestrategi fra 2009 nåede ikke i mål med at afskaffe hjemløshed. 

Tværtimod er der blevet flere. Det havde været katastrofalt, hvis man dengang havde nedlagt forsorgshjemspladser i forventning om en sikker succes. Og det er de samme eksperter, metoder og evidens, man læner sig op ad denne gang.

Det handler ikke om for eller imod herberger og forsorgshjem, men det handler om, at der er en bred vifte af tilbud til folk, som er ramt af hjemløshed, og ikke mindst at der skal være et tilbud til alle. Det er der ikke nu. Mange kan simpelthen ikke finde et sted at være.

Mere end social- og boligpolitik
Det største problem er, at rapporten ikke tager højde for, at hjemløshed handler om mere end socialpolitik og boligpolitik.

Hjemløshed er også beskæftigelsespolitik, sundhedspolitik og udlændingepolitik.

Langt de fleste hjemløse har problemer socialt, psykisk og med misbrug. Perspektivløse aktiveringsforløb eller sanktioner, fordi "det skal kunne betale sig at arbejde", hjælper ikke på deres problemer. 

Det virker heller ikke at sætte socialt udsatte på nedsatte ydelser som overgangsydelsen, fordi politikerne skal vise vælgerne, hvor hårdt de er klar til at slå ned på udlændinge.

Flertallet af hjemløse tager stoffer af den ene eller andet art. Og det vil de gøre, uanset om de bor på forsorgshjem eller i en lille lejlighed. Ofte er der tale om selvmedicinering, og det kan være fordi, de ikke kan få den nødvendige hjælp i den psykiatri, rapportens forfattere mener, der kan spares på. 

Som det er nu, bliver stofbrugere kriminaliseret. Der er brug for at have fokus på skadesreduktion i stedet for straf, når det kommer til måden at behandle stofbrugere på.

Socialpolitikken må ganske enkelt prioriteres højere end de andre nævnte politikområder, hvis det skal lykkes at få halvdelen af beboerne på herberger og forsorgshjem til at flytte i egen bolig og blive der.

Forrige artikel Ni organisationer: Der er brug for borgerrådgivere i landets kommuner Ni organisationer: Der er brug for borgerrådgivere i landets kommuner Næste artikel IMR: Sæt ghettotiltag i bero, til vi ved, om de er lovlige IMR: Sæt ghettotiltag i bero, til vi ved, om de er lovlige