Debat

OK-Fonden: Kvalitetsmodellen for Socialtilsynet skaber uretfærdig forskelsbehandling

Socialtilsynet er et vigtigt og nødvendigt redskab, men kvalitetsmodellen, der arbejdes ud efter, skal revideres. Som det er i dag, sker der forskelsbehandling på baggrund af blandt andet geografisk placering, skriver psykiatridirektør i OK-Fonden.

Efter en svær start for det sociale tilsyn synes vi, det er blevet en god sparringspartner, der står til rådighed for faglige dialoger og refleksioner. Men der er områder, hvor Socialtilsynet kan blive bedre, og det vil vi gerne bidrage konstruktivt til, skriver Lone Lundsgaard.
Efter en svær start for det sociale tilsyn synes vi, det er blevet en god sparringspartner, der står til rådighed for faglige dialoger og refleksioner. Men der er områder, hvor Socialtilsynet kan blive bedre, og det vil vi gerne bidrage konstruktivt til, skriver Lone Lundsgaard.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Lone Lundsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

OK-Fonden driver blandt andet 12 bosteder fordelt over det meste af landet. Vi har erfaringer med socialområdet gennem 30 år og har derfor haft mange typer af tilsyn igennem tiden.

Efter en svær start for det sociale tilsyn synes vi, det er blevet en god sparringspartner, der står til rådighed for faglige dialoger og refleksioner. Men der er områder, hvor Socialtilsynet kan blive bedre, og det vil vi gerne bidrage konstruktivt til.

Temadebat

Hvad skal det sociale tilsyn kigge efter, når det kommer på besøg?

Hvordan får vi et sociale tilsyn, der både sikrer udsatte borgeres ret til hjælp af høj kvalitet i hele landet, samtidig med at hverken de sociale tilbud eller socialtilsynet drukner i krav? Det sætter Altinget Social til debat henover de kommende måneder. 

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].

Vi hilser kvalitetsmodellen velkommen, da den har sikret en ens standard for tilsyn i hele landet og på tværs af kommunale, regionale og private botilbud. Kvalitetsmodellen er retningsgivende for de faglige områder, der generelt er vigtige at forholde sig til, når vi taler kvalitet på botilbudsområdet. Det ser vi klart som en styrkelse af kvaliteten. Der er dog nogle områder, hvor modellen trænger til et eftersyn.

Tilsynets dialogbaserede og vejledende tilgang har vi kun godt at sige om. Det er kompetente tilsynskonsulenter, der gør deres bedste for at udfylde rollen som både kontrollanter og vejledere. Oftest er tilsynets besøg derfor en god forstyrrelse, der tvinger os til at se på vores praksis med andre øjne, og som skubber os i nye retninger. På den måde er tilsynet med til at pege på eventuelle svagheder ved vores praksis og holde os på tæerne. Vi oplever en god tilgang til dialog med imødekommenhed og grundige forklaringer. 

Læs også

Tag større hensyn til borgerens habitus 

I kvalitetsmodellen er der nogle præmisser, som kan medføre forskelsbehandling.

 Oftest er tilsynets besøg derfor en god forstyrrelse, der tvinger os til at se på vores praksis med andre øjne, og som skubber os i nye retninger.

Lone Lundsgaard
Psykiatridirektør i OK-Fonden

Modellen favoriserer på visse områder de tilbud, der har de bedst fungerende borgere. Det kan eksempelvis være svært til umuligt at få den højeste score indenfor temaet "Uddannelse og beskæftigelse", hvis man har mange borgere, der er svært udfordret, og som på grund af deres sygdom ikke kan forholde sig til uddannelse og beskæftigelse.

Der kan være store udfordringer for den enkelte borger, der skal afhjælpes først, før man er klar til uddannelse og beskæftigelse. Alle borgere skal ifølge tilsynet have mål indenfor temaet "Uddannelse og beskæftigelse". Her synes vi, man bør justere i kvalitetsmodellen, så der tages et større hensyn til den enkelte borgers habitus.

Botilbud, som ligger udenfor de større byer, vil ofte blive vurderet lavere indenfor temaet "Fysiske rammer". Ikke alle mennesker ønsker at bo i en storby, og når beboere har valgt eksempelvis at bo på et bosted i en mindre provinsby med ellers fremragende fysiske rammer, er det urimeligt at få kritik af beliggenheden og blive vurderet lavere på den baggrund. Det rammer os og virker meget subjektivt 

Læs også

Administrativt dyrt og tungt

Et tilsynsbesøg trækker store veksler på det administrative personale. Der bruges rigtig mange timer på at udfylde skemaer allerede op til besøg. Især er stive formkrav et irritationsmoment, da alle data skrives manuelt ind i tilsynets egne skemaer. Det er meningsløst og uden værdi for nogen.

Især er stive formkrav et irritationsmoment, da alle data skrives manuelt ind i tilsynets egne skemaer. Det er meningsløst og uden værdi.

Lone Lundsgaard
Psykiatridirektør i OK-Fonden

Dataudvekslingen må relativt enkelt kunne gøres mere moderne. Man kan på økonomiområdet komme til at lave små tekniske fodfejl, der gør, at hele budgettet afvises, og man risikerer lavere score indenfor organisation og udvikling. Det bør kunne ske meget mere sikkert og gnidningsfrit.

Tilbudsportalen kræver udholdenhed

Vi kan ikke tale om det sociale tilsyn uden at komme ind på Tilbudsportalen. Tilbudsportalen fungerer som it-understøttelse af samarbejdet mellem enheden og det sociale tilsyn. Herudover er Tilbudsportalen også et "udstillingsvindue", hvor enhederne kan præsentere sig for kommunernes sagsbehandlere med faglige oplysninger, økonomi med mere.

It-teknisk fungerer Tilbudsportalen uhensigtsmæssigt på en lang række områder. Systemet er ufleksibelt og tilmed også upålideligt, da indberettede data, der er godkendt af tilsynet, indimellem forsvinder og skal indberettes igen og igen. Det er en velkendt sag indenfor socialområdet, at Tilbudsportalen ikke er tidssvarende, og vi ser frem til, at systemet får en grundig revision.

Lad os sammen få skabt et tilsyn, der holder fokus på kvalitet, og som ikke belaster bostederne med unødvendigt pseudoarbejde.

Lone Lundsgaard
Psykiatridirektør i OK-Fonden

Vi vil gerne bidrage til, at kvalitetsmodellen får et serviceeftersyn. Den indeholder mange gode elementer, men den må efter vores opfattelse ikke "straffe" de steder, der tager sig af vores samfunds allerhårdest ramte, og den må ikke gøre forskel i forhold til, hvor man ligger i landet.

Lad os sammen få skabt et tilsyn, der holder fokus på kvalitet, og som ikke belaster bostederne med unødvendigt pseudoarbejde – så vi kan glæde os til besøgene og til fortsat at blive konstruktivt og fagligt udfordret. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Lundsgaard

Psykiatridirektør, OK-Fonden

0:000:00