Rådmand om retssikkerheden: Lav en mere smidig model for kompensation

Af Kristian Würtz (S)
Social- og beskæftigelsesrådmand, Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune bruger vi 16 procent af vores administrative ressourcer på voksenhandicapområdet på at sagsbehandle sager om merudgifter. Men merudgifterne udgør i sig selv kun en procent af områdets budget. Det siger selv, at det er en helt forkert brug af de sparsomme midler.

En mere smidig model for økonomisk kompensation vil være til fordel for både borgerne og sagsbehandlerne. Det kunne for eksempel være i form af ret til skattefradrag eller faste tilskudsniveauer i stedet for konkrete, individuelle afgørelser i hver enkelt sag. Det vil samtidig gøre det muligt at flytte ressourcer fra skrivebordet til borgerne.

Jeg er derfor helt enig med KL's formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, når han i Altinget bruger merudgifter som eksempel på, at vi har behov for en mere enkel sociallovgivning.

Procesregulering er metertyk
Vi har efterhånden brolagt området med metertyk procesregulering og et voldsomt kontrolregimente, som indebærer et massivt bureaukrati.

Borgerne bliver væk i processer og dokumentationskrav, som ikke kun bebyrder sagsbehandlerne. Borgerne bebyrdes også af at skulle fremskaffe oplysninger til brug i sagsbehandlingen.

Min pointe er, at vi ikke kan komme i mål, så længe lovgiverne og statslige myndigheder ikke spiller fuldtonet med

Kristian Würtz (S)
Social- og beskæftigelsesrådmand, Aarhus Kommune

Og det opleves nemt som mistænkeliggørende. Hele tænkningen nærer en nulfejlskultur, hvor tjeklister og formalia bliver vigtigere end samarbejdet med borgerne. Det er dyrt. Det er ineffektivt. Og det er ofte til ulempe for samarbejdet mellem borgerne og kommunerne.

Det bør være muligt at forenkle lovgivningen uden at gå på kompromis med borgernes retssikkerhed. Ja, faktisk vil det være til gavn for retssikkerheden, hvis vi får en sociallovgivning, der er logisk og forståelig for alle parter, og som kan administreres på en mere enkel, sikker og effektiv måde, end tilfældet er i dag.

Ankestyrelsen skal være kommuners vejleder
Vi har behov for en mere enkel sociallovgivning. Men vi har også behov for, at Ankestyrelsen i højere grad påtager sig rollen som vejleder over for kommunerne.

Flere principafgørelser, flere praksisundersøgelser og en større ensartethed i ankeafgørelserne vil bidrage til større klarhed. Samtidig vil det gavne, hvis vi får hurtigere afgørelser.

Ifølge Ankestyrelsen er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 18 uger på socialområdet. I Aarhus Kommune har vi eksempler på sager, hvor sagsbehandlingstiden overstiger et år.

Den lange ventetid skader borgernes tillid til systemet og dialogen med kommunen. Desuden bliver det vanskeligere at genskabe de oprindelige forhold i hjemsendte sager, jo længere tid der går.

Regeringen skal gå forrest i reformarbejdet
Naturligvis ligger det primært på den kommunale banehalvdel at sikre en solid sagsbehandling.

Det ansvar løfter vi ved løbende at udvikle fagligheden og styrke samarbejdet med borgerne, så vi træffer flere rigtige afgørelser på socialområdet, ligesom vi i Aarhus har etableret flere forsøg med styrkelse af myndighedsarbejdet gennem ansættelse af flere sagsbehandlere, hvilket også socialrådgivernes formand har peget på i disse spalter.

I parentes bemærket ligger Aarhus Kommune over landsgennemsnittet for sager, der stadfæstes af Ankestyrelsen, og Aarhus ligger under landsgennemsnittet for andelen af sager, der ændres i Ankestyrelsen.

Men min pointe er, at vi ikke kan komme i mål, så længe lovgiverne og statslige myndigheder ikke spiller fuldtonet med. Derfor vil jeg appellere til regeringen om at tage teten i et reformarbejde.

Det bør være en fælles interesse at skabe klare rammer og forenkle lovgivningen på socialområdet. Vi kunne passende begynde med reglerne for merudgifter.