Debat: Mennesker med handicap har brug for sundhedsfaglige matchmakere

DEBAT: Hvis flere mennesker med fysiske udfordringer skal ind på arbejdsmarkedet, må vi fremover tænke i helheder. Her kan en sundhedsfaglig matchmaker være løsningen, skriver Mette Bryde Lind og Tina Nør Langager fra hhv. Gigtforeningen og Ergoterapeutforeningen.

Af Mette Bryde Lind og Tina Nør Langager
Direktør i Gigtforeningen og formand for Ergoterapeutforeningen

Jobcentrene varetager en stor og vigtig opgave med at skabe det rette match mellem virksomheden og mennesket med handicap, der indgår i et praktikforløb.

Det kræver medarbejdere med den rette sundhedsfaglige viden. Medarbejdere, som er i stand til at vurdere, hvilke skånehensyn der er vigtige for den enkelte.

Desværre oplever vi eksempler på det modsatte. Mange mennesker med handicap havner i virksomheder, de aldrig skulle have være matchet med. Et eksempel er en ung mand med gigt, som bliver ansat i praktik som ufaglært lagerarbejder.

Et job med mange tunge løft, der forværrer hans gigtsygdom. Eller den midaldrende kvinde, som giver udtryk for sin glæde ved børn og derfor kommer i et praktikforløb i en børnehave. Her er mange løft og skæve arbejdsstillinger også årsag til, at hun må forlade praktikken i utide.

Dårlige match er ikke blot ærgerlige for alle involverede. De er også uværdige.

Sundhedsfaglig viden er nødvendig
Der er brug for en sundhedsfaglig matchmaker, som i et tæt samarbejde med jobcentret, virksomheden og borgeren med handicap sikrer, at der bliver taget de nødvendige skånehensyn. Den sundhedsfaglige matchmaker kan for eksempel være en ergoterapeut.

I kraft af sin sundhedsfaglige viden om, hvilke belastninger den enkelte kan klare, kan en ergoterapeut hjælpe med at planlægge arbejdsdagen for det enkelte menneske, så praktikken bliver en succes. Hvor længe kan kvinden med leddegigt sidde foran en computer? Hvor tunge løft kan den unge mand med rygsøjlegigt foretage? Det har Gigtforeningen gode erfaringer med.

Det samme forarbejde skal laves i virksomheden. Hvilken type arbejdsopgaver er der tale om? Hvem vil passe godt ind? Kræver virksomhedspraktikken særlige forberedelser?

Undgå unødvendige nederlag
Arbejdsgivere, der åbner døren for et menneske med et handicap, skal rustes til opgaven. Måske kan der være tale om at få installeret det rigtige bord og den rigtige stol. Eller at den sundhedsfaglige matchmaker i den første del af praktikperioden hjælper den nye medarbejder på plads og gennemgår mulighederne for aflastning.

Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening kender kun en ud af tre virksomheder til mulighederne for støtte til for eksempel hjælpemidler. Undersøgelser fra VIVE viser, at kendskabet til ordningerne også er begrænset blandt mennesker med et handicap.

Denne viden burde komme som en naturlig del af støtten fra det offentlige, når der oprettes virksomhedspraktik. Formålet med en virksomhedspraktik er at afprøve, om det er muligt for et menneske med handicap at varetage et job – og på hvilke vilkår.

Det er helt afgørende, at mennesker med et handicap bevarer deres funktionsevne. Det øger livskvaliteten for den enkelte og gavner samfundsøkonomien. Hvis flere mennesker med fysiske udfordringer skal ind på arbejdsmarkedet, må vi tænke i helheder.

En matchmaker gør os i stand til at tænke nyt. Vi kan undgå, at velvillige virksomheder spilder deres ressourcer og at i forvejen udsatte mennesker oplever unødvendige nederlag.

Forrige artikel Ældre Sagen: Vi skal bekæmpe overbelægning Ældre Sagen: Vi skal bekæmpe overbelægning Næste artikel Psykologer: Hvis alle børn skal trives, må vi ikke tænke i kasser Psykologer: Hvis alle børn skal trives, må vi ikke tænke i kasser