Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud

En verden til forskel

Lige nu er det normalen, at den alvorlige kroniske sygdom bryder ud akut, og hverdagen for både barn og familie ændrer sig markant.

Fra det øjeblik diagnosen stilles, bliver sygdommen en del af alt. Blodsukker skal måles konstant. Insulin skal doseres præcist.

Hverdagen i skole, fritid og familieliv skal planlægges omkring en sygdom, der ikke tager pauser. 

Snart vil vi også kunne sætte ind med en ny type behandling og udskyde sygdommen med flere år, hvis det sker tidligt i forløbet.

Flemming Pociot og Finn Kristensen
Professor og ledende forsker, Steno Diabetes Center Copenhagen, og programdirektør, DiaUnion og Medicon Valley Alliance

Ofte må forældre gå ned i arbejdstid for at være tæt på barnet gennem de første svære år. Det er en brat overgang, som de fleste familier møder uden forberedelse.

Indfører vi et nationalt tilbud, vil det gøre en verden til forskel for familierne.

De vil få en mindre dramatisk start på børnenes liv med sygdommen som fast følgesvend og langt bedre mulighed for at forberede sig på en helt ny hverdag.

Gevinsterne rækker ud over familierne

Vi står ikke bare med nye muligheder for at opdage patienter. Snart vil vi også kunne sætte ind med en ny type behandling og udskyde sygdommen med flere år, hvis det sker tidligt i forløbet.

På sigt vil vi sandsynligvis kunne gøre meget mere. Men i sig selv vil det at udskyde udviklingen af type 1-diabetes være et af de største fremskridt på området i flere årtier og et reelt paradigmeskift i måden, børn og familier møder og lever med sygdommen.

For når sygdommen opdages tidligere, får børnene ikke kun bedre mulighed for at undgå den akutte debut. 

Familierne får tid til at forstå situationen, få støtte fra læger og forberede sig på en hverdag med en kronisk sygdom vævet helt ind i ugeplanen.

Gevinsterne ved at opdage type 1-diabetes tidligere rækker også ud over familierne. For sundhedsvæsenet vil det betyde færre akutte indlæggelser og mere sammenhængende patientforløb.

Og for resten af samfundet vil det betyde, at vi kan reducere omkostningerne som følge af type 1-diabetes, der i dag anslås til minimum 2 milliarder kroner om året.

Vi har allerede det, der skal til

I dag er opsporingsindsatsen desværre afhængig af ambitiøse forskningsprojekter. Det giver nogle børn mulighed for at blive identificeret i de tidlige sygdomsstadier og få behandling, mens langt de fleste stadig først får diagnosen, når symptomerne er brudt ud.

Sammenlignet med andre lande er det ikke godt nok.

I Italien er der vedtaget en national lovramme til opsporing for type 1-diabetes hos børn, som har til formål at reducere akutte indlæggelser og give mulighed for tidlig behandling. 

Men vi har endnu ikke taget det skridt, der gør tilbuddet tilgængeligt for alle børn.

Flemming Pociot og Finn Kristensen
Professor og ledende forsker, Steno Diabetes Center Copenhagen, og programdirektør, DiaUnion og Medicon Valley Alliance

I Tyskland har de vist, at systematisk opsporing i bestemte populationer kan reducere alvorlige komplikationer og give en mildere debut.

Og i Finland er det siden 1990'erne lykkedes at opbygge nogle af verdens stærkeste data på området og arbejde målrettet med tidlig opsporing ud fra netop dem.

Samtidig peger førende internationale fagmiljøer i stigende grad på risikobaseret tidlig opsporing af type 1-diabetes, mens der på europæisk plan findes tiltag som EDENT1FI med ambitionen om at gennemføre op mod 200.000 screeninger på tværs af Europa.

Danmark står heldigvis ikke på bar bund. Tværtimod.

Vi har nogle af de stærkeste forskningsmiljøer på området, erfaring med at opspore type 1-diabetes hos børn i øget risiko og et sundhedsvæsen, der i praksis kan løfte opgaven nationalt.

Men vi har endnu ikke taget det skridt, der gør tilbuddet tilgængeligt for alle børn.

Det skridt bør vi tage nu. For vi har allerede det, der skal til.