Falck: Vi får bedre patientforløb, hvis reddernes kompetencer kommer mere i spil

Der findes ikke en "silverbullet", der kan løse akutområdets mange udfordringer. Men der ligger en masse uforløst potentiale i kontinuerligt at gentænke og forbedre arbejdsgangene på ambulanceområdet, skriver Jakob Riis og kommer med fire bud på at lette presset.

På ambulanceområdet har vi rykket os milevidt over de seneste årtier fra primært at være transport til i dag at være fremskudt behandling.
Udviklingen fortsætter, men kræver, at vi tænker i de bedste behandlingsforløb og den bedste udnyttelse af kompetencer, skriver Jakob Riis. — På ambulanceområdet har vi rykket os milevidt over de seneste årtier fra primært at være transport til i dag at være fremskudt behandling. Udviklingen fortsætter, men kræver, at vi tænker i de bedste behandlingsforløb og den bedste udnyttelse af kompetencer, skriver Jakob Riis. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Jakob Riis

Adm. direktør, Falck

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har et veludbygget sundhedsvæsen i Danmark, som vi har udviklet gennem århundreder. På ambulanceområdet har vi rykket os milevidt over de seneste årtier fra primært at være transport til i dag at være fremskudt behandling.

Fakta

Hvordan håndterer vi presset på det præhospitale område?

Mængden af 112-opkald stiger, og det samme gør manglen på ambulancereddere.

Men hvordan kan politikere og ledelser lette presset? Og kan de gøre det uden, at det går ud over kvaliteten?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører fra det præhospitale område vil diskutere, hvilke konkrete udfordringer der plager området, og hvor potentialet er i forhold til eksempelvis at forhindre unødvendige indlæggelser.

Du kan se det fulde debatpanel her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på [email protected] for at aftale nærmere.
Vis mindre

Udviklingen fortsætter, og vi arbejder nu med droner og AI, der vil få redderen hurtigere frem og understøtte diagnostikken. Men udvikling kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi kontinuerligt gentænker og forbedrer arbejdsgange, så vi skaber de bedste behandlingsforløb for patienterne og sikrer den bedste udnyttelse af de sundhedsfaglige kompetencer.

Det præhospitale område er de seneste år kommet under markant pres. Der er en stigende efterspørgsel på akutbehandling og ambulancekørsel. Vi lever længere, der er blevet flere kronikere, og borgernes forventning til den akutte behandling er steget.

Der findes ikke en "silverbullet", der kan løse de udfordringer. Jeg ser dog flere greb og optimeringsmuligheder, som vi kan forfølge for at lette presset på akutfunktionerne.

Flere paramedicinere og øget løndifferentiering

Som global ambulanceleverandør mærker vi den øgede efterspørgsel på paramedicinere, da deres kompetencer ikke blot er værdifulde i ambulancerne. Med deres brede sundhedsfaglige profil er de også eftertragtet mange andre steder i sundhedsvæsnet. Jeg opfordrer derfor til, at vi i fællesskab tilsikrer, at der bliver uddannet flere paramedicinere – til gavn for både ambulancetjenesten og for det øvrige sundhedsvæsen.

Samtidig kan vi med fordel også se på, hvordan vi bruger reddernes kompetencer i en bredere kontekst og øger det økonomiske incitament til, at redderne i højere grad videreuddanner sig til paramedicinere.

I dag kan reddere se frem til en lønstigning på små tusind kroner om måneden, hvis de bruger flere år på at uddanne sig til paramediciner. Det er ikke meget - uddannelsens høje krav taget i betragtning. Øget uddannelse og løndifferentiering kræver dog, at vi slipper det entydige fokus på pris og begynder at se reddernes rolle i en bredere sammenhæng.

Skal vi give os selv råd til at betale mere, så skal vi tilsvarende bruge reddernes faglighed bedre. Færre rene transportopgaver (også kaldet Anders And kørsler) og flere patienter, der afsluttes i hjemmet eller på skadesstedet.

Læs også

Reddernes fagforening: Problemerne i ambulancerne og på sygetransportområdet kan løses med én brancheoverenskomst

Debat

Bedre brug af reddernes kompetencer i visiteringen

Ambulancereddere er dygtige, og vi bør være bedre til at udnytte dem som kvalificerede fagpersoner til at vurdere patientens tilstand. Redderne har i forvejen en kanal ind til lægerne på hospitalet, så det handler om at styrke den kanal.

Derved kan reddere og læger igennem tæt dialog vurdere, om der er anledning til at revurdere den første beslutning om akut udrykning og, i stedet for indlæggelse, behandle patienten på stedet. Det forhindrer ikke ambulancen i at køre unødigt ud, men det vil gøre, at borgeren får en mere tryg behandling i vante omgivelser og slipper for en unødig ambulancekørsel og indlæggelse.

Ambulancen vil hurtigere kunne komme videre til næste skadessted, og hospitalerne kan potentielt undgå kortvarige og unødige indlæggelser.

Monitorering i hjemmet kan afværge akutkørsler

Selvom de fleste er glade for, at der kommer en ambulance, når der er brug for det, så vil en ambulancetur og indlæggelse ofte være en voldsom oplevelse.

Der er værdi i at gentænke, hvordan vi skaber et bedre system for de kronikere, der er hyppige brugere af akutture, så vi kan reducere antallet af indlæggelser
Jakob Riis
Administrerende direktør, Falck

Derfor ligger der en værdi i at gentænke, hvordan vi skaber et bedre system for de kronikere, der er hyppige brugere af akutture, så vi potentielt kan reducere antallet af indlæggelser.

Vi har i Falck en infrastruktur og døgnbemanding, der gør, at vi kan supportere løbende monitorering af patienter i eget hjem. Vi vil gerne være med til at udvikle og udforske løsninger, hvor man eksempelvis monitorer kronikeres tilstand i eget hjem.

En monitorering vil kunne fange en forværring af patientens tilstand, inden det bliver til et 112-opkald. Viser monitoreringen udsving på de vitale parametre, da planeres en ikke-akuttur, hvor vores sundhedspersonale tjekker op på patienten. Nogle indlæggelser kan forebygges ved en tidligere indsats, og vi vil kunne initiere en første behandling, henvise til egen læge eller vagtlæge, så vi dermed undgår den akutte kørsel 12 timer senere.

Dette er blot et initiativ, man kunne udforske, men jeg ser, at der ligger en masse uforløst potentiale i, at vi forsøger at udnytte vores fælles ressourcer bedre for at sikre bedre patientforløb.

Politik har aldrig været vigtigere