FNs verdensfødevareprogram modtager Nobels Fredspris 2020
Som anderkendelse af organisationens arbejde for blandt andet at bekæmpe sult og fremme fred i konfliktramte områder, modtager FNs World Food Programme (WFP) Nobels Fredspris for 2020.
Det skriver WFP i en pressemeddelelse.
”Hver og en af de 690 millioner, som sulter verden over, har ret til at leve fredeligt og uden sult. I dag har Den Norske Nobelkomite rettet det globale spotlight mod dem og på de ødelæggende menneskelige konsekvenser af konflikt,” sagde WFP’s direktør David Beasley, da organisationen blev annonceret som modtager af Nobels Fredspris 2020.
På grund af Covid-19-restriktioner vil David Beasley modtage prisen på vegne af organisationen og dens 20.000 ansatte i en virtuel begivenhed den 10. december.
WFP har hovedkvarter i Rom, og organisationen yder fødevarebistand til mennesker i akut nød, især flygtninge og internt fordrevne personer, men også til befolkninger i områder, der er ramt af hungersnød.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
















