Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Alt, alt for travlt 

Når lovmæssige frister ikke kan overholdes, er det alvorligt, for tid er afgørende i børnesager. Både fordi sociale problemer vokser sig store, hvis vi ikke handler hurtigt. Og fordi børnene kun har én barndom.

De har simpelthen ikke tid til at vente på kommunernes sagsbehandling. 

Det er ikke fordi, de ikke kender loven. Det er fordi, de ikke har tid til at overholde de krav, som den stiller til sagsbehandlingen.

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

De overskredne frister er udtryk for noget, som vi har råbt op om længe: At man i landets børne- og familieafdelinger har alt, alt for travlt.

Sidste år viste vores vilkårsundersøgelse, at omkring halvdelen af landets socialrådgivere vurderer, at de ikke kan indfri barnets lov med de nuværende ressourcer.

Det er ikke fordi, de ikke kender loven.

Det er fordi, de ikke har tid til at overholde de krav, som den stiller til sagsbehandlingen, når de også skal være til stede i relationen og klar til at handle akut, når et barns liv vælter.

Gennemsnitligt 33 børn per socialrådgiver  

Vores faglige anbefaling til kommunerne er, at en socialrådgiver maksimalt har ansvar for 18-28 udsatte børn. Men vores undersøgelse viste, at en gennemsnitlig socialrådgiver sidder med ansvaret for hele 33 udsatte børn – og deres familier.

Derfor er der brug for handling. Der er minimumsnormeringer i børnehaver og klassekvotienter i skolerne, så lad os nu få et loft over antallet af udsatte børn, som én socialrådgiver kan have ansvaret for. 

Samtidig er der vigtigt, at man ikke bruger Rigsrevisionens undersøgelse til at tegne et forfejlet billede af hele området, for den har også sin klare begrænsninger.

Den taler om 'lovbrud', som var der tale om grelle myndighedssvigt, men det er hovedsageligt tidsfrister som er undersøgt.

Undersøgelsen viser dermed ikke noget om det allervigtigste i sagerne: Om børnene og familierne har fået den hjælp, de skulle.

Vigtig skelnen mellem ventetid og fejl 

Rigsrevisionens kradse kritik har naturligvis givet anledning til politiske reaktioner; barsk kritik af, at der er 'massive' fejl på anbringelsesområdet bliver nu fremført.

Men vi er nødt til at kunne skelne mellem, om en tidsfrist er overholdt – eller om et barn er blevet anbragt uden grundlag. Om en plan er lavet for sent – eller om en familie er nægtet støtte på forkert grundlag. 

Hvis jeg stod med valget mellem at overholde en tidsfrist eller hjælpe et barn, så ved jeg godt, hvad jeg vælger.  

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

I sundhedsvæsenet svarer det til forskellen på en lang venteliste eller en fejloperation, en lang kø på skadestuen eller en forkert diagnose.

Selvfølgelig skal lovbestemte tidsfrister overholdes. Men fra min tid i praksis tør jeg godt sige, at en overholdt tidsfrist ikke altid er det mest retvisende tegn på, at familien har fået den rette hjælp. Og hvis jeg stod med valget mellem at overholde en tidsfrist eller hjælpe et barn, så ved jeg godt, hvad jeg vælger.

Så er vi tilbage ved ressourcerne, for mangelfuld journalføring og overskredne frister peger i retning af et presset system. Et system, hvor antallet af sager, som en socialrådgiver har ansvaret for, stort set ikke har rykket sig, selvom kravene er blevet større.

Igennem mange år har man forsøgt at styrke børneområdet med dokumentationskrav, tidsfrister og paragraffer. Det er ikke dét, vi mangler.

Nu er tiden kommet til at styrke området med flere ressourcer og sagslofter, som kan give socialrådgiverne tid til både at indfri lovens krav – og sikre børnene den rette støtte.