Forskere: Der er forskel på at have travlt og at være stresset

DEBAT: Det kan være vanskeligt at vurdere, hvor stort problemet med stress er, fordi opfattelsen af, hvornår man er stresset, varierer fra person til person. Det skriver professor Åse Marie Hansen fra KU og seniorforsker Jesper Kristiansen fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Af Åse Marie Hansen og Jesper Kristiansen
Hhv. Professor på Københavns Universitet og seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hver syvende dansker føler sig ofte eller hele tiden stresset. Det viser nyligt offentliggjorte tal fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016.

Der er mange definitioner af stress og mange opfattelser af, hvornår den enkelte er stresset. Men når man ser på resultaterne fra AH-undersøgelsen, der dækker meget bredt, så er der ikke noget, der tyder på, at udfordringen med – eller oplevelsen af – stress er blevet mindre, eller at man er blevet bedre til at løse det generelt.

Stort set alle mennesker taler om stress på arbejdet eller i privatlivet, og man skulle derfor tro, at der var en ret præcis viden om, hvad det egentlig er for noget stress, vi taler om.

Men spørger man forskellige mennesker, opdager man hurtigt, at stress som begreb anvendes i vidt forskellige sammenhænge og kan betyde alt lige fra at have travlt med forskellige opgaver til at være sygemeldt med stress.

Ikke en entydig definition

Heller ikke fagfolk og forskere er altid enige om en entydig definition af stress – derfor stiller forskere en række forskellige spørgsmål for at indkredse begrebet.

I NFA’s undersøgelser Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020, hvor de sidste nye resultater fra 2016 (AH2016) for nyligt er blevet offentliggjort, stiller man cirka 50.000 beskæftigede personer flere spørgsmål om stress.

Resultaterne af AH2016 viser, at cirka hver syvende svarperson i AH2016 har vurderet, at de ofte eller altid oplever, at de er stressede. Arbejdspladsen er en vigtig arena for håndtering af stress. I AH2016 spørges der til, om det er arbejde eller privatlivet, der er årsagen. Cirka 95 procent svarer, at det er enten arbejdslivet eller både arbejdsliv og privatliv.

I en repræsentativ undersøgelse – sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i den danske befolkning – har man opgjort ”oplevet stress” i forhold til folks erhvervsstatus. I de undersøgelser svarer hver ottende individ, at de oplever, at de ”ofte” eller ”altid” er stressede.

Af disse individer rapporterer arbejdsløse og førtidspensionister henholdsvis 3 og 4,7 gange oftere at være stresset, end folk i beskæftigelse rapporterer det.

Selvom disse tal er store, kan det være svært at vurdere, hvor stort problemet reelt er. Hvis hovedparten svarer, at de er stressede, fordi de har en forbigående periode med et par ugers stærk travlhed, er det ikke nødvendigvis et helbredsmæssigt problem.

Hvis der derimod er tale om, at de pågældende oplever en konstant situation med højt stressniveau, så kan der være grund til at være opmærksom og bekymret.

Vigtigt at skelne

Stress opstår, når de udfordringer, man møder, overstiger de muligheder, man har for at håndtere dem. Læge og stressforsker Bo Netterstrøm har således defineret stress som ”… et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, der opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende…”

Generelt er det vigtigt at skelne mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Formålet med den type stress er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle.

Efterfølgende slapper kroppen af igen og restituerer. Dette er en helt normal uskadelig reaktion. Langvarig stress opstår derimod, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men bliver mere eller mindre permanent og dermed forhindrer kroppen i at restituere.

Længerevarende stress medfører en øget risiko for en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og psykiske helbredsproblemer. Og når man ved, at den type stress kan give alvorlig sygdom, så bliver det et problem, hvis ikke der er en klar viden om og definition af, hvor langvarig stress skal være for at være langvarig og dermed sundhedsskadelig.

Er der blevet flere stressede end før?
Hvis man ser på AH-undersøgelsen, så svarede omkring 14-15 procent i 2012, at de oplevede at være stresset ”ofte” eller ”altid” inden for de seneste to uger. Det ligger nogenlunde på niveau med svarene i AH-undersøgelserne i 2014 og 2016, hvor der også var omkring 15 procent, som svarede, at de ofte eller altid følte sig stressede.

Ser man derimod på udviklingen over de seneste 10-15 år, så kan man godt finde tegn på, at antallet af stressede personer er steget. For eksempel er der et stigende antal anmeldelser af arbejdsbetingede psykiske lidelser og gener.

Det stigende antal anmeldelser kan også skyldes øget opmærksomhed om stress.

Forrige artikel Overlæger: Vi skal vide mere om polyfarmaci ved multisygdom Overlæger: Vi skal vide mere om polyfarmaci ved multisygdom Næste artikel Stressforeningen: Alvorlig stress bør anerkendes som sygdom Stressforeningen: Alvorlig stress bør anerkendes som sygdom