Jesper Fisker: Styrk samspillet mellem ledelse i den civile og den offentlige sektor

Af Jesper Fisker
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Gennem en række artikler og indlæg har Altinget sat fokus på ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer i civilsamfundsorganisationer, NGO’er og lign. Stor respekt for det. Det er der kommet mange interessante budskaber ud af. Min vinkel i dette indlæg er en lidt anden.

Kunne man forestille sig, at nogle af de ledelsesmæssige gevinster, styrker og erfaringer i NGO’erne kunne bruges andre steder, for eksempel i den offentlige sektor? Bare tre nedslag for at anskueliggøre min pointe.

En ide, en sag
Tag for eksempel det ledelsesmæssige grundvilkår for de fleste NGO’er, nemlig at foreningerne er båret af en idé. En sag. Og at alle medarbejdere og frivillige yder en indsats i høj grad på grund af netop sagen.

Kunne vi ikke få mere ud af det i den offentlige sektor. De fleste arbejder også i offentlige organisationer med en ”sag i maven”. Det er ikke ligegyldigt, om man arbejder med skoler, børnehaver, på sygehuse – alle steder vil medarbejdere (og ledere i øvrigt) sige, at de brænder for netop deres faglige område.

Jeg har aldrig været leder i offentlige organisationer, hvor jeg ikke har mærket, at ønsket om at gøre en forskel på et fagligt vigtigt område har været en væsentlig drivkraft for de fleste.

Vi har erfaringer fra ledelse i det civile samfund, der viser, at man godt kan kombinere høj kvalitet i opgaveløsningen og attraktive arbejdsvilkår, uden at hamsterhjulets ”overgear” konstant bliver bragt i anvendelse.

Jesper Fisker
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Får vi nok ud af det, eller risikerer vi at nedtone dedikation, engagement og kreativitet gennem for stejle hierarkier, for mange regler og for virkelighedsfjern dokumentation?

”Hamsterhjulet” 
Når jeg ser tilbage på mange år i ledelse i den offentlige sektor, er noget af det, der står klart i min erindring, at tempoet har været stigende stort set gennem alle årene.

Noget af det skyldes en mere kompleks verden, andet det medietryk, der ligger på mange politisk ledede, offentlige organisationer. Og flere andre ting.

Men noget af det er altså også selvforskyldt i en evig, delvis umulig stræben efter at komme foran (eller bare på omgangshøjde). Jeg er ikke sikker på, om kvaliteten af det arbejde, der bliver leveret, og arbejdsglæden forbundet hermed, styrkes af de sidste gear i hamsterhjulet.

Og vi har erfaringer fra ledelse i det civile samfund, der viser, at man godt kan kombinere høj kvalitet i opgaveløsningen og attraktive arbejdsvilkår, uden at hamsterhjulets ”overgear” konstant bliver bragt i anvendelse.

Ordentlighed og god moral
Sidste nedslag i denne runde er ordentlighed og god moral. Her har den danske offentlige sektor – også i international sammenhæng – altid scoret højt.

I Danmark har vi en tradition for, at fiflen og flosset moral er noget, man finder andre steder. Helst i andre lande, men i hvert fald ikke i den offentlige sektor. Det renomme holder ikke af sig selv fremover.

Der skal gøres en seriøs og systematisk indsats for dels at fastholde tilliden og dels at genskabe en udfordret tillid på nogle områder. Jeg tror, at også offentlige organisationer bliver nødt til at være mere offensive på denne dagsorden.

Ledelseserfaringer fra civilsamfundsorganisationer, foreninger og NGO’er kan bidrage. Det er en virkelighed og en udfordring, vi har haft i mange år.

Så…. Der er mange udfordringer for ledelse i det civile samfund. Men der er også mange positive erfaringer. Positive erfaringer, som har relevans langt ud over vores sektor. Og som bør være en integreret del af det samspil, der altid skal være mellem ledelse i vores forskellige sektorer.

Det er en del af baggrunden for, at ledelse på dansk har gode odds i fremtiden.