Pharmadanmark: Kamp mod super­bakterier kræver penge til forskning

REPLIK: For lægemiddelindustrien er det økonomisk urentabelt at investere i at udvikle ny antibiotika. Skab økonomiske incitamenter til at forske i innovative behandlinger, mener Pharmadanmark.

Af Rikke Løvig Simonsen
Formand, Fagforeningen Pharmadanmark

Lars Møller, direktør i Pfizer, har i et debatindlæg i Altinget 12. juni en række helt rigtige betragtninger omkring de resistente bakteriers fremmarch – en voksende og verdensomspændende trussel imod folkesundheden.

Bakteriernes resistensudvikling har overhalet udviklingen af nye antibiotika, og bakterierne når simpelthen at udvikle resistens hurtigere, end der kommer nye antibiotika på markedet.

Det forspring skal indhentes, men det sker naturligvis ikke af sig selv.

Der er ingen tvivl om, at overvågning og restriktiv brug af antibiotika er vigtige værktøjer i kampen imod superbakterier, som ikke længere kan slås ned med eksisterende lægemidler.

Ikke økonomisk rentabelt
Men først og fremmest skal der forskning i nye effektive antimikrobielle behandlinger til både i private virksomheder og på universiteter.

Derfor skal der skabes økonomiske incitamenter til at forske i innovative behandlinger.

Desværre er det økonomisk urentabelt for lægemiddelindustrien at investere milliarder i at udvikle ny antibiotika, hvilket utvivlsomt er en af grundene til, at der ikke er udviklet nye lægemiddelgrupper inden for antibiotika de seneste 30 år.

I den sammenhæng er det rigtig positivt, at Novo Holdings på vegne af Novo Nordisk Fonden har etableret Repair Impact Fund, som med et samlet kapitalgrundlag på en milliard kroner vil investere i virksomheder inden for tidlig udvikling af lægemidler til at imødegå antibiotikaresistens.

Drej på flere håndtag end i dag
Udfordringerne med antibiotikaresistens har skabt en vis politisk og faglig bevågenhed både nationalt og internationalt de seneste år.

Det har afledt flere initiativer senest med etablering af The International Centre for Interdisciplinary Solutions on AMR, der bliver placeret i Danmark.

Man kan kun hilse et dedikeret center til løsning af de store antimikrobielle udfordringer velkommen. Men umiddelbart synes tilgangen stadig i helt overvejende grad at ligge på den rette brug af den eksisterende antibiotika, herunder overvågning.

Men man er altså nødt til både at fokusere på udviklingen af nye antimikrobielle behandlinger og på at finde løsninger på resistensproblematikken. De to områder supplerer hinanden.

Der skal med andre ord drejes på flere håndtag, end man gør i dag.

Vacciner bliver vigtigt våben
Der er også vigtigt, at udviklingen af nye, effektive antimikrobielle behandlinger ikke alene kommer til at handle om af finde ny, effektiv antibiotika.

Man skal også målrettet udforske og udnytte mulighederne i for eksempel vacciner imod infektioner. Vacciner kan blive et nyt vigtigt våben i arsenalet mod infektioner.

Udvikling af disse nødvendige nye behandlinger kræver stærke samarbejder imellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder.

Og nok så vigtigt skal man gøre sig klart, at truslen fra superbakterierne er grænseoverskridende, og at løsningen derfor også må være international. Problemstillingen må således have topprioritet i EU's folkesundhedsarbejde.

Her kan vi glæde os over, at Danmark nu får yderligere poster i miljø- og folkesundhedskomiteen i Europa-Parlamentet, og at de vil sætte emnet højt på dagsordenen.

Forrige artikel Direktør: Drop overbudspolitikken på sundhedsområdet Direktør: Drop overbudspolitikken på sundhedsområdet Næste artikel Granhøjen-forstander: Private bosteder skal aflaste psykiatrien Granhøjen-forstander: Private bosteder skal aflaste psykiatrien