Regioner til V-ordfører: Er du løbet tør for gode argumenter?

REPLIK: Venstres Jane Heitmann kommer i et debatindlæg på Altinget med en række grove og usaglige beskyldninger om regionernes akutindsats. Det lave debatniveau må være et tegn på, at argumenterne er sluppet op, skriver Ulla Astman fra Danske Regioner.

Af Ulla Astman (S)
Næstformand for Danske Regioner

Kære Jane Heitmann

Egentlig vil jeg helst bruge tiden på at diskutere, hvordan vi med konkrete løsninger skaber et godt, trygt og nært sundhedsvæsen for danskerne – også på akutområdet.

Men når jeg læser dit indlæg her på Altinget, bliver jeg simpelthen nødt til at anholde dit debatniveau. Uden faktuelt belæg postulerer du blandt andet, at de regionale forskelle er "meget store", at ambulancerne er for lang tid om at komme frem, og at 113 skulle være regeringens opfindelse. Du antyder endda, at det i dag er rent held, hvis ambulancen når frem i tide.

Det er grove og usaglige beskyldninger over for såvel dine politiske kolleger som det akutte sundhedspersonale, og jeg kan kun forstå dem som endnu et tegn på, at de gode argumenter for strukturændringerne i jeres sundhedsreform allerede er sluppet op.

Lidt fakta om akutområdet
Lad mig derfor hjælpe dig lidt på vej med lidt fakta om akutområdet:

I dag er mindst 92 ud af 100 ambulancer fremme inden for 15 minutter i alle fem regioner. I den region, hvor flest er fremme, er tallet 96 ud af 100. Det er altså meget små forskelle, når vi sammenligner os med vores nabolande.

Derudover holder din påstand om "fem sundhedsvæsener" på akutområdet altså ikke. Forskere – heriblandt den danske sundhedsprofessor Mickael Bech – har for nylig i det internationale tidsskrift Health Policy tværtimod konkluderet, at det danske akutsystem er karakteriseret ved en unik sammenhæng, når man sammenligner det med andre veludviklede akutsystemer som for eksempel i Tyskland, England og Holland.

I regionerne har vi nemlig en fælles patientjournal i ambulancerne, en fælles lægehelikopterordning og en ensartet sundhedsfaglig visitation, så når man ringer 112, får man samme behandling, uanset hvor i Danmark man befinder sig.

Behandlingen starter allerede på stedet i ambulancen, hvor sundhedspersonalet vurderer, om man skal til nærmeste hospital eller har behov for at blive fløjet med akuthelikopteren til den anden ende af landet.

Centralisering kan øge forskelle
Derudover er det noget tvivlsomt, om en centralisering af akutområdet medfører mindre forskelle, som du ellers påstår. For eksempel har staten ansvaret for politiet, og her varierer udrykningstiderne fra seks minutter i nogle dele af landet til 23 minutter i andre.

Alene i Nordjylland er politiet i gennemsnit 11 minutter længere om at rykke ud til borgerne, hvis de bor i Vesthimmerlands eller Jammerbugt Kommune frem for i Aalborg. Til sammenligning er forskellen i ambulancernes udrykningstid under to minutter – og i øvrigt er de også hurtigere fremme.

For at sikre danskerne den samme gode akutte behandling over hele landet er der behov for lokale løsninger på lokale forhold. I Region Nordjylland, hvor jeg bor, er der for eksempel lidt længere mellem husene end i Region Hovedstaden, og derfor bliver regionsrådspolitikere også nødt til at tilrettelægge indsatsen anderledes – for eksempel prioritere flere ambulancer per indbygger.

Flere akutbiler og 113 kræver ikke centralisering
Dit eneste konkrete bud på nye initiativer er, at I vil finde penge til 10-15 flere akutbiler. Det er jo kun godt med flere ressourcer, men flere akutbiler har jo intet at gøre med den centralisering af sundhedsvæsenet, som I vil gennemføre ved siden af.

Og hvem skal fordele akutbilerne, når I samtidig vil fjerne os lokalt valgte politikere, der bor i og kender de forskellige dele af Danmark? Er det statslige bestyrelsesfolk, der sidder langt væk fra det område, hvor bilerne skal gøre gavn? Embedsmænd i København? Eller er det sundhedsministeren alene? Jeg har set, at hun allerede har fredet nødbehandlerbilen i sin egen valgkreds. Men hvad med de utallige andre lokalsamfund, hvor ministeren ikke skal genvælges?

Og så medfører 10-15 nye akutbiler altså kun, at der kommer 3-4 procent flere køretøjer end i dag. Det er naturligvis kun godt, men betyder altså ikke, at der kommer til at stå en akutbil på hvert gadehjørne.

Endelig tager du også æren for det nye, fælles akutnummer, 113. Her vil jeg bare minde om, at vi i regionerne fem måneder inden jeres sundhedsreform netop lancerede 113 som fælles akutnummer. Det kan man vist kalde at pynte sig med lånte fjer.

Jeg savner svar
Til gengæld savner jeg et klar svar fra dig på, hvorfor en statslig bestyrelse helt konkret skulle kunne levere en bedre akutindsats til danskerne.

Den er både fysisk og mentalt langt væk fra de mennesker, hvis tryghed og hverdag beslutningerne påvirker, og det kan beslutningerne nemt kunne bære præg af. Den vil være svær for borgerne at komme i dialog med, hvis de for eksempel har bekymringer eller forbedringsforslag til akutområdet. Og dens medlemmer står ikke til demokratisk ansvar for borgerne i de forskellige dele af Danmark, hvis de er utilfredse med bestyrelsens beslutninger om det lokale akuttilbud.

Hvordan kan det være en fordel?

Så kære Jane Heitmann: Jeg håber, at vi fremover kan diskutere konkrete løsninger på akutområdet på en faktuel baggrund. I øvrigt har der jo været rig mulighed for at spørge ind til regionernes responstider og akutindsats i Sundhedsudvalget.

Forrige artikel Psykiatriformænd: Psykologer skal stoppe med at fortælle halve sandheder Psykiatriformænd: Psykologer skal stoppe med at fortælle halve sandheder Næste artikel Høreklinikker: Regionernes fordomme sender borgerne til inhabile ørelæger Høreklinikker: Regionernes fordomme sender borgerne til inhabile ørelæger