Jane Heitmann: Derfor skal vi have ét frem for fem sundhedsvæsener

DEBAT: Hvis vi ikke skrider til handling snart, er skrækscenariet, at sundhedsvæsenet vil have brug for akuthjælp. Vi skal udvise rettidig omhu, og det gør vi med regeringens sundhedsreform, mener sundhedsordfører Jane Heitmann (V).

Af Jane Heitmann (V)
Sundhedsordfører

Regeringen har netop fremlagt forslag til en ambitiøs sundhedsreform. Målet er at sikre mere nærhed, bedre sammenhæng og højere kvalitet i hele landet.

Selvom meget er velfungerende i danskernes sundhedsvæsen, er det også et faktum, at der er store skønhedspletter.

Tænk blot på det kaos, som vi alle har kunnet følge omkring implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden, udfordringerne med 1813 samt de store regionale forskelle i responstider, som hver dag udfordrer trygheden og patientsikkerheden.

For et par år siden deltog jeg i et debatarrangement, hvor en herre faldt om med hjertestop. Jeg trådte til og påbegyndte livreddende førstehjælp med hjertemassage og mund-til-mund.

Det var nogle lange minutter, indtil lægeambulancen ankom, og lægen tog over. Minutter føltes som timer.

Patienten var heldig. Han overlevede. Men det kunne nemt være gået anderledes.

Ønsker opgør med ulighed
En ambulance til tiden kan betyde forskellen på liv og død.

Faktum er desværre, at der er for stor variation på responstider i vores lille land. Vi må og skal nedbringe responstiderne – særligt i yderområderne, hvor det kniber for mange steder i dag.

Med sundhedsreformen kan vi gøre et styrket akutberedskab til virkelighed. Venstre ønsker 10 til 15 flere akutbiler. Og med Nærhedsfonden på seks milliarder kroner, som er et centralt led i reformen, kan vi finansiere udgifterne til bedre og mere ensartet akuthjælp.

Venstre ønsker kort sagt et opgør med uligheden i den akutte hjælp, som i dag er organiseret forskelligt fra region til region og afhængigt af, hvad tid på døgnet det er.

Skal have landsdækkende lægevagtnummer
Geografisk ulighed er ikke i patientens interesse, hverken på akutområdet eller på andre vigtige områder i vores sundhedsvæsen. Vi skal have mere geografisk lighed, ikke mindre.

Det er faktisk en vigtig rød tråd i vores sundhedsudspil.

Når regeringen for eksempel foreslår et landsdækkende telefonnummer til lægevagten, 113, så handler det om, at det skal være let og bekvemt at bruge den i hele landet.

Alle forældre ved, at med børn kan man ofte få brug for lægehjælp, også selv om man ikke lige er på den hjemlige matrikel.

Nummeret 113 er let at huske, og det vil altid være tilgængeligt, uanset om man er i Sønderborg, Svanninge eller Slagelse.

Sund fornuft at nedbryde skel
Vi har brug for en stærk national styring, hvor vi for eksempel kan koordinere it-systemer bedre, lave fælles indkøb og altså styrke akutberedskabet.

Det giver ganske enkelt god mening. Det er sund fornuft at nedbryde de store og unaturlige regionale skel.

I fremtiden skal vi have ét samlet og sammenhængende sundhedsvæsen, ikke fem sundhedsvæsener.

Og selvom vi med den ene hånd vil have en stærk national organisation i Danmarks sundhedsvæsen, så vil vi med den anden hånd samtidig sikre et mere decentralt sundhedsvæsen.

Vi skal udvise rettidig omhu
Vi vil nemlig oprette 21 sundhedsfælleskaber i hele landet med stærk lokal folkevalgt repræsentation. Det skal trække behandling tættere på borgerne.

Hvis vi ikke skrider til handling snart, er skrækscenariet, at det danske sundhedsvæsen sander til.

At vi bukker under på grund af de store udfordringer, som venter lige om hjørnet. At sundhedsvæsenet selv vil have brug for akuthjælp.

Frem mod 2030 vil der nemlig komme 230.000 flere ældre og markant flere kronikere med for eksempel kol og type 2-diabetes. Det vil stille store krav, som vi alle må forholde os til.

Lad os udvise rettidig omhu, så vi ikke ender dér. Det gør vi med regeringens sundhedsreform.

Forrige artikel Fagfolk: Alkoholbehandling er ikke på niveau med resten af sundhedsvæsenet Fagfolk: Alkoholbehandling er ikke på niveau med resten af sundhedsvæsenet Næste artikel Novo Nordisk: Ekstra forskningsår skal lukke hullet til Oxford Novo Nordisk: Ekstra forskningsår skal lukke hullet til Oxford
  • Anmeld

    Poul Jaszczak · Overlæge

    Er statslig styring så løsningen?

    Er af udsagnene er bedre koordinering af it-systemer. Det er dejligt med optimisme men har Regeringen virkelig noget at have den i? Historien om ændring af skatte inddrivningen kan ikke påstås at være til efterlevelse og rigtig gamle husker måske årsagen til at man ændrede styringen af det gamle statshospital på Blegdamsvej. Er en stærk national styring så løsningen? Det kræver da en vis optimisme at tro på det, når vi ser på det faktum at den allerede er der. Bevillingerne til regioner og kommuner kommer ikke af sig selv (finansloven) og folketinget træffer jo uafbrudt beslutninger om hvad der skal foregå i sundhedsvæsenet, uafhængig af finanslovsbevillingerne.

  • Anmeld

    Annette Randløv · Praktiserende læge

    113 og sundhedsplatform

    113 er lanceret af danske regioner og er ikke noget regeringen har opfundet. Man skal ikke iklæde sig med lånte fjer, selvom ideen er god.
    Sundhedsplatformen begynder faktisk at fungere så den sparer tid på mange afdelinger. Implementeringen var en katastrofe og har i den grad gjort det svært. Men den kommer ikke til at føje sig til rækken af offentlige IT fiaskoer

  • Anmeld

    Jens Haugaard

    Tåbeligt

    Lykkes kommunalreform fra 2007 satte kommuner og regioner til at handle med hinanden: Placer opgaveansvaret ét sted, og budgettet et andet. Det hænger bare ikke sammen, giver enorme mængder administration og er en af grundene til, at cprnumre flyder mere eller mindre frit. Ideen om at etablere 21 sundhedsfællesskaber byder på mere af det.
    Derudover er det bekymrende, at et knebent flertal ønsker at afskaffe dele af vores demokrati: Regionerne burde i stedet styrkes med de opgaver, som kommunerne så tydeligt ikke magter i dag: Kollektiv trafik, miljøtilsyn og sundhed for at nævne nogle.