Seniorforsker: Mental sundhed løser ikke sig selv, så hvorfor sover vi i timen?

Af Vibeke Koushede
Seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og projektchef for ABC for mental sundhed

Henover de seneste mange år er det gået den forkerte vej for danskernes mentale sundhed, alt imens vi har sovet i timen.

I dag oplever et alarmerende højt antal danskere mentale sundhedsproblemer i form af stress, angst og depression (se evt. den seneste sundhedsprofil). Hvis ikke den negative udvikling skal fortsætte, er vi nødt til at gøre noget andet, end det vi plejer.

Mental sundhed har afgørende betydning for vores helbred og trivsel på både kort og lang sigt, og for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, og dermed på vores evne til at bidrage på positiv vis til samfundet.

Mentale sundhedsproblemer har store konsekvenser for den enkelte, er den hyppigste årsag til førtidspension og koster det danske samfund milliarder af kroner hvert år blandt andet i tabt arbejdsmarkedsfortjeneste.

Behov for trivselsvisioner
I de senere år er der kommet et øget fokus på danskernes mentale sundhed, hvilket er positivt.

Hvis vi fremover vil reducere antallet af danskere, der mistrives og samtidig øge andelen, der både trives og har mentalt overskud til at yde en indsats for fællesskabet og for samfundet, er vi ganske enkelt nødt til at tænke bredere og mere visionært i forhold til mental sundhed.

Vibeke Koushede
Seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og projektchef for ABC for mental sundhed

Fokus inden for mental sundhed har imidlertid hidtil primært omhandlet individuel behandling af psykiske lidelser og forebyggelse af risikofaktorer for sygdom – både politisk og videnskabeligt.

Begge dele er vigtigt, men kan, som tallene også tydeligt viser, langt fra stå alene, hvilket er blevet påpeget gentagne gange fra eksperthold.

Ifølge OECD vil cirka 50 procent af befolkningen opleve at få mentale sundhedsproblemer i løbet af livet.

I stedet for blot at forsøge at behandle sig ud af problemerne på individniveau, når de opstår, så burde man stille sig selv følgende spørgsmål: Hvordan skaber vi på samfundsniveau de bedste betingelser for at langt flere trives?

Hvis vi fremover vil reducere antallet af danskere, der mistrives og samtidig øge andelen, der både trives og har mentalt overskud til at yde en indsats for fællesskabet og for samfundet, er vi ganske enkelt nødt til at tænke bredere og mere visionært i forhold til mental sundhed (læs evt. artikel fra Altinget Forskere: Mental sundhed kræver nyt fokus).

Når vi bliver syge, er ansvaret for at vi behandles tydeligt placeret i sundhedsvæsenet. Men hvem har ansvaret for vores trivsel og det sundhedsfremmende? Her er svaret ikke så entydigt.

Langt de fleste af de faktorer, der påvirker vores mentale sundhed og trivsel, ligger uden for sundhedsvæsenet. Derfor skal vi tænke i nye løsningsmodeller og samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel med involvering af civilsamfundet.

Langt fra anbefaling til handling
Kun i fællesskab kan vi gøre os håb om at løse de udfordringer, vi står overfor. Vi er nødt til at tænke i samfundet som helhed med alle dets forskellige aktører.

Eksperter på tværs af Europa har i årevis peget på, at man er nødt til at have et langt bredere fokus på mental sundhed, og at man bør indtænke mental sundhed i alle politikker.

Derudover anbefaler blandt andet EU-Kommissionen, at man fra politisk hold prioriterer og investerer i forskningsbaserede og tværsektorielle mentalt sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på befolkningsniveau - se eksempelvis the European framework for action on mental health and wellbeing.

I Danmark er såvel Sundhedsstyrelsen som KL i år kommet med anbefalinger om mental sundhedsfremme og forebyggelse i praksis. Desværre er der ofte meget langt fra anbefalinger til handling.

En af årsagerne til dette er sandsynligvis, at vi i dag ved langt mere om, hvad der forårsager psykiske lidelser, end vi gør om, hvordan vi bedst fremmer mental sundhed i befolkningen i praksis (om end der findes eksempler på lovende indsatser).

Derfor er vi nødt til samtidig at investere i bedre forskning og videndeling inden for mental sundhedsfremme og forebyggelse - og sikre, at den viden, der genereres, omsættes til praksis. – Hvilket EU-Kommissionen også understreger (se evt. også anbefalingerne fra 60 førende europæiske eksperter i mental sundhed: Research priorities for public mental health in Europe: recommendations of the ROAMER project).

Har vi råd til andet?
En anden udfordring er økonomi.

Der et akut behov for politisk prioritering og langsigtet investering i at skabe bedre mental sundhed på befolkningsniveau. Det tager tid og kræver samarbejde på tværs at løse store samfundsmæssige problemer som de mentale sundhedsudfordringer, vi står overfor.

Alt for mange indsatser består af enkeltstående projekter udført af en enkelt organisation og med kortfristede bevillinger.

Som resultat heraf løber mange potentielt lovende indsatser ud i sandet, så snart projektperioden med dertil hørende finansiering stopper. Det er vi nødt til at gøre bedre.

Sundhedsøkonomiske analyser fra udlandet peger på, at investering i befolkningens mentale sundhed betaler sig, og som samfund må man spørge sig selv, om vi har råd til andet?