Socialrådgiverne: Tillid er afgørende for at bekæmpe stress

Af Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening

For nylig viste en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at vi socialrådgivere er blandt de faggrupper på det danske arbejdsmarked, som oplever mest stress.

Det er absolut ikke en liste, jeg som formand for socialrådgiverne er stolt over at ligge højt på. Men resultatet kom ikke som en overraskelse, for på baggrund af tilbagemeldinger fra socialrådgiverne rundt om i landet, har Dansk Socialrådgiverforening i flere år haft netop kampen mod stress og dårligt arbejdsmiljø som en absolut topprioritet.

Heldigvis ser vi masser af arbejdspladser, hvor socialrådgiverne har gode arbejdsforhold og ikke oplever stress som et stort problem. Og hos mange af de kommuner og arbejdspladser, hvor der er problemer, oplever vi en god dialog og lydhørhed fra både byråd og direktioner for vores opfordringer til at tage hånd om stressproblemerne.

Men vi er så absolut klar over, at vores kamp mod stress på socialrådgivernes arbejdspladser på ingen måde er vundet.

NPM-metoden har konsekvenser
Set med socialrådgiverøjne er de seneste års stigende stressproblemer i høj grad et produkt af økonomiske nedskæringer og et omsiggribende bureaukrati som følge af blandt andet New Public Management-bølgen.

Der bliver heldigvis lavet masser af godt socialt arbejde - også på arbejdspladser, hvor socialrådgiverne oplever stressproblemer. Men godt arbejde skal gerne udføres med støtte fra - og ikke på trods af - lovgivning og arbejdsrammer.

Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening

Denne ledelsesstil er skyllet ind over den offentlige sektor og har sat medmenneskeligheden under pres i de socialfaglige samt pleje- og relationsnære jobs i den offentlige sektor: Socialrådgivere, SOSU’er, sygeplejersker, undervisere og pædagoger for blot at nævne nogle enkelte faggrupper.

For vores faggruppes vedkommende har processtyringen og bureaukratiet blandt andet resulteret i, at socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet nu skal håndtere en beskæftigelseslovgivning, der efter flere års utrættelige politiske reformer er vokset til over 30.000 siders stram detailstyring.

Det har medført, at en stadig større del af socialrådgivernes arbejdstid går med at udfylde alenlange skemaer, der i alt for mange tilfælde er til for kontrollen og de digitale optællingers skyld - ikke kvaliteten i indsatserne.

Og når jeg taler med vores medlemmer om stress, så er dette et særligt frustrationsmoment, der - sammen med arbejdspresset - bliver nævnt: De store mængder tid, der skal bruges på meningsløst fluebensarbejde i sager, der i bund og grund handler om at hjælpe et menneske, der har brug for en god social indsats.

Vi socialrådgivere ønsker at bruge vores kræfter på at optimere indsatserne for disse mennesker - ikke på at dokumentere eksistensen af indsatserne i en grad, som langt overstiger det fornuftige dokumentationsniveau.

Kun 18 procents borgerkontakt
For nogle år siden lavede Dansk Socialrådgiverforening en undersøgelse, der viste, at 82 procent af socialrådgivernes arbejdstid på beskæftigelsesområdet gik med bureaukrati, mens kun 18 procent af tiden gik til borgerkontakten. Jeg har ikke indtryk af, at denne situation på nuværende tidspunkt er væsentligt forbedret - på trods af de kærkomne politiske planer om at afbureaukratisere området.

Samtidig har de politiske stramninger, som følge af reformerne, amputeret flere af de redskaber, socialrådgiverne har til rådighed til at hjælpe eksempelvis udsatte ledige med at komme nærmere jobmarkedet - og med i det hele taget at skabe den stabile tilværelse, borgerne ønsker mere end noget andet.

Læg det sammen med et enormt arbejdspres og høje sagstal - hvor der bag hver sag gemmer sig et menneske i krise, som socialrådgiveren ønsker at hjælpe videre, - Så har du en sikker opskrift på stress og nedslidning.

Der bliver heldigvis lavet masser af godt socialt arbejde - også på arbejdspladser, hvor socialrådgiverne oplever stressproblemer. Men godt arbejde skal gerne udføres med støtte fra - og ikke på trods af - lovgivning og arbejdsrammer.

Danskerne har udråbt stress som den største udfordring på arbejdsmarkedet i 2017, og politikerne er nødt til at lytte. Og heldigvis aner jeg en politisk bevidsthed om, at et reelt opgør med fluebenstyranniet i det offentlige er nødvendigt. Men politikerne må forstå, at selv hvis de gør alvor af at luge ud i bureaukratiet, så er problemerne ikke forsvundet ved et trylleslag.

Udviklingen tager tid. Og den tager tillid - tillid til de ansattes faglighed og deres evner til at udfolde den, når arbejdsvilkårene forbedres.

Den tillid ser vi socialrådgivere rundt omkring hos politikerne og lederne i de kommuner, der nu begynder at investere i de sociale indsatser til gavn for både borgere og en række fagfolk.

Den tillid bærer frugt, og det bør også de lovgivende Christiansborgpolitikere huske på.