Sygdomsbyrden bliver ulige fordelt i Løkkes sundhedsfællesskaber

Der er stor forskel på antallet af patienter med diabetes og lungesygdommen KOL i sundhedsreformens 21 sundhedsfællesskaber.

KOL- og diabetespatienter spiller en særlig rolle i regeringens udspil, som specifikt nævner de to store kronikergrupper som nogle af dem, der fremover skal behandles i kommunerne og hos de praktiserende læger. 

Men de steder i landet, hvor der er flest patienter med KOL og diabetes, er samtidig de steder, hvor lægemanglen er størst.

Det er en udfordring for regeringens planer om at udflytte behandlingerne, vurderer Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

"Det er et kæmpe problem. Hvis vi ikke har praktiserende læger at flytte patienterne ud til, kan vi ikke undgå, at behandlingerne hober sig op inde på de specialiserede sygehuse. Så det er en trussel mod ambitionerne om at flytte mere ud i det nære," siger han.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er bekymret for kvaliteten i de mest belastede sundhedsfællesskaber:

"Reformen vil øge presset på almen praksis markant de steder i landet, hvor belastningen i forvejen er størst, og hvor kapaciteten ikke er til stede. Det siger sig selv, at det er et problem," siger han.

Det skæve Danmarkskort
Når man kigger på borgernes sundhedstilstand, er der store forskelle på de 21 sundhedsfællesskaber. 

I det nordvestjyske sundhedsfællesskab omkring akutsygehuset i Thisted er andelen af borgere med lungesygdomme for eksempel over dobbelt så høj som i Århus eller København. Det samme gør sig gældende for sundhedsfællesskabet omkring akutsygehuset i Nykøbing Falster.

En oversigt over lægepraksisser med lukket for tilgang viser, at det også er disse steder i landet, der er størst mangel på praktiserende læger.

Forskellene kommer ikke som en overraskelse for sundhedseksperter. Men de vækker alligevel opmærksomhed:

”Det sætter en streg under, at vi fremover er nødt til tilpasse lægekapaciteten til de steder, hvor der er en stor sygdomsbelastning i form af mange kronikere,” siger professor i almen medicin Frede Olesen. 

Et af regeringens mål med reformen er at sikre mere ensartet behandling på tværs af landet. Der er dog en fare for, at man får det modsatte resultat, advarer Jakob Kjellberg:

"Der er er en risiko for, at man kommer til at gøre det værre, end det er i dag," siger han. 

Minister: Vi tager ansvar
Både Jakob Kjellberg og Frede Olesen understreger, at udfordringen med mange syge borgere og samtidig lægemangel i yderområderne ikke opstår på grund af sundhedsreformen. 

Men den løser heller ikke problemet: 

"Det er lidt skuffende, at reformen ikke for alvor adresserer fordelingen af de praktiserende læger," siger Jakob Kjellberg.

Men regeringen tager i høj grad ansvar for lægedækningen, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V):

"Det er jo netop det, vi sidder og forhandler om i disse dage. Vi gør det mere attraktivt for læger at slå sig ned i nogle af de egne, hvor det i dag er svært at rekruttere. Blandt andet ved at investere massivt i det nære sundhedsvæsen og samtidig skabe nogle stærke faglige samarbejder," siger hun.

Trane Nørby nævner også regeringens forslag om at opslå op til 320 introduktionsstillinger i almen medicin som et bud på, hvordan flere yngre læger kommer ud i almen praksis.

"Udfordringen er, at der allerede i dag er ubesatte introduktionsstillinger i de områder, hvor der mangler flest læger. Så hvad nytter det at slå flere stillinger op?" spørger Møller Mortensen.

Upopulær tjenestepligt
Socialdemokratiet har med deres sundhedsudspil fra oktober foreslået en seks-måneders tjenestepligt for yngre læger i almen praksis i yderområderne. Et forslag, der har vakt ramaskrig fra Yngre Læger. 

"Regeringen har lukket øjnene for problemet. I dag er der tre gange så mange, der står uden egen læge, som da Løkke overtog regeringsmagten. Det er et kæmpe problem, så vi skal finde nogle løsninger, også på kort sigt. Det er derfor, vi kommer med et forslag, som vi godt ved er upopulært i nogle kredse," siger han.

Han peger på, at indtil 2008 var alle læger ude i almen praksis i seks måneder som et led i turnusordningen. I 2008 afskaffede man turnusordningen og indførte KBU’en, som kun varer 12 måneder. Derfor kommer langt færre læger i dag ud i almen praksis.

Er det ikke en urealistisk løsning, når lægerne er så kritiske over for forslaget?

"Det er selvfølgelig noget, vi vil forhandle med de lægelige organisationer, hvis vi får et regeringsskifte," siger Møller Mortensen.

Tidligere hospitalsdirektør Torben Mogensen og tidligere direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen har udtalt sig positivt om intentionerne bag S-forslaget. 

Men sundhedsøkonomerne er skeptiske over for realismen:

"Vi kan ikke tvangsudskrive folk til yderområderne," siger Jakob Kjellberg.

"Det har ingen gang på jord," siger Frede Olesen.

Regionalt ledelsessvigt
Løsningen ligger i stedet i en bedre udnyttelse af de eksisterende lægeressourcer:

”Vi er kommet fuldstændig ud af balance. Vi er i den underlige situation, at vi har øget antallet af sygehuslæger med 6.000 de sidste 15 år, og samtidig har vi fået øget lægemangel de steder i landet, hvor der er det største behov," siger Frede Olesen.

Ubalancen gælder både på sygehusene og i almen praksis.

Hvem bærer ansvaret for det?

"Det gør regionerne, og det er et regionalt ledelsessvigt. Hvis vi havde holdt igen med nyansættelser af almenmedicinere inde på de store sygehuse, så var de begyndt at bevæge sig derhen, hvor stillingerne var,” siger han og peger på, at der i 2018 blev ansat 450 nye læger på sygehusene:

"Jeg er ikke sikker på, at geografisk og sektormæssig fairness vejede tungt nok, da de 450 stillinger blev udløst."

Regeringen er fuldt ud opmærksom på, at sygehusene har trukket mange almenmedicinere til sig, forsikrer sundhedsministeren:

"Der indgår jo i vores rekrutteringsudspil nogle forslag, som vi sidder og forhandler lige nu og sideløbende drøfter med de faglige organisationer, for vi vil gerne gøre det attraktivt for nogle af de 700-800 almenmedicinere, vi har ansat på sygehusene, at søge ud i almen praksis," siger hun.

En tyk pandekage
Jakob Kjellberg vil dog ikke give regionerne hele skylden:

"Det er rigtigt, at regionerne har forsyningspligten, men de har relativt få værktøjer til at opfylde den, og der har ikke været politisk vilje til at give dem flere. Blandt andet fordi PLO har en stærk stilling. Der er også flere af de centrale partier både omkring og i regeringen, der har et meget stort hjerte for almen praksis," siger han.

"Det retter reformen ikke op på," siger han og kommer med en pandekageanalogi:

"Der bliver oprettet en række stillinger, men det er stadig frivilligt, hvor lægerne skal slå sig ned. Det er ud fra en tanke om, at hvis man producerer en masse nye læger, vil de lige så stille flyde ud og dække alle områder. Ligesom hvis man hælder dej nok på pandekagepanden, så flyder det også ud til kanterne på et eller andet tidspunkt. Men hvis du har rigtig meget varme på, så bliver det bare en meget tyk pandekage inde på midten. Så spørgsmålet er: Vil de nye læger komme ud til kanterne, hvis vi bliver ved med at hælde på? Og hvor meget dej skal der til, før det sker?" spørger han og svarer selv:

"Der skal nok meget til."