Yngre Læger om lægemangel: Der er ingen god løsning på den korte bane

DEBAT: Det skal ikke være de yngre læger, der betaler prisen for, at politikerne ikke har sikret ordentlig og tilstrækkelig lægedækning landet over, skriver Camilla Rathcke fra Yngre Læger.

Af Camilla Rathcke
Formand for Yngre Læger

Ifølge Gyldendals Den Store Danske indgik tvangsarbejde tidligere i europæisk lovgivning som straf, der blev udstået i særlige arbejdsanstalter, oftest i tilknytning til fattighuse og anvendt over for betlere og løsgængere.

Den praksis vil Socialdemokratiet nu forny og modernisere ved at lade unge læger tvangsarbejde som almenmedicinere – dog ikke i fattighuse eller arbejdsanstalter, men i praksis-klinikker.

Kald tingene ved rette navn
I sit nye sundhedsudspil foreslår det måske kommende regeringsparti, at hvis de får magt, som de har agt, vil de løse manglen på praktiserende læger ved at tvangsudskrive yngre læger til praksisser i lægedækningstruede områder i et halvt år.

Partiformand Mette Frederiksen forsøger ganske vist at sige det pænere – hun ville ’be’ de unge læger om at give en hjælpende hånd, for i næste åndedræt at tale om tjenestepligt.

Men lad os nu kalde tingene ved deres rette navn: tvangsarbejde.

Når man hiver en ung læge ud af sin videreuddannelse til speciallæge – det er det, man vil gøre – for at vedkommende kan ”aftjene sin værnepligt” som praktiserende læge i et halvt år mod sin vilje, så er der tale om tvang.

I øvrigt efter et års ansættelse et eller andet sted i landet, som er foregået efter lodtrækning, og reelt langt fra at være praktiserende læge.

Hvem bærer ansvaret for lægemanglen?
Her kan man rette spørge sig selv om, hvem der egentlig bærer ansvaret for, at samfundet generelt mangler speciallæger og ikke kun praktiserende læger?

Det er i hvert fald ikke de yngre læger, der nu skal betale prisen for, at politikerne ikke har sikret ordentlig og tilstrækkelig lægedækning landet over.

Men Socialdemokratiet mener tilsyneladende, at yngre læger, der er ved at uddanne sig til speciallæger, skal hive et halvt år mere ud af kalenderen, måske flytte til endnu en egn, de ikke kender – uden deres familie - for at agere ’familielæge’ overfor en række patienter, der næppe er særligt begejstrede ved at skulle behandles af en læge, der er tvangsudskrevet til jobbet.

Det er ikke kun at devaluere det at være speciallæge i almen medicin – det er helt hen i vejret.

Yngste mand tager skraldet
Socialdemokraternes sundhedspolitiske ordfører Flemming Møller Mortensen spørger så i Dagens Medicin, hvordan vi ellers skulle løse problemet med lægemangel på den korte bane.

Jamen, kære Flemming, der er ingen god løsning på den korte bane, og I politikere på Christiansborg burde for længst have forudset problemet.

Læser I ikke befolkningsfremskrivninger? Følger I ikke med i udviklingen på sundhedsområdet?

Har I ikke læst rapporten fra januar 2017 fra Lægedækningsudvalget, hvor 10 anbefalinger alene adresserer almen praksis?

Formentlig ikke, siden yngste mand nu skal tage skraldet.

Men Yngre Læger kommer aldrig til at acceptere forslag om tvang.

Vi skal gå en anden vej - der skal skabes flere og bedre muligheder for ansættelse i almen praksis som speciallæge, så de unge almenmedicinere ikke søger mod hospitalerne.

For de vil gerne arbejde i primærsektoren, men er betænkelige ved umiddelbart at eje, blandt andet på grund af den øgede mængde opgaver, der overlades til praktiserende læger, og frygten for at brænde ud. Det er også noget, man bør se på.

Intet godt quick fix
Måske burde politikerne også lytte til, hvad vores medlemmer svarede, når vi i vores ny undersøgelse spurgte dem, hvad der er vigtigt, hvis de skal arbejde i et område med lægemangel.

Her lød svarene: Min familie skal trives (70 procent), gode kolleger (69 procent), mulighed for nedsat tid (62 procent), mulighed for fastansættelse – uden køb af praksis (31 procent), og job til partner (32 procent).

Disse svar – og rapporten fra Lægedækningsudvalget fra 2017, hvoraf en del initiativer er sat i værk – kender politikerne udmærket, og dem burde de tage udgangspunkt i, når de vil løse manglen på læger i almen praksis.

Men et quick fix af høj kvalitet findes der ikke.

Stavnsbåndet er ophævet, og vi udskriver ikke længere betlere og løsgængere til tvangsarbejde på anstalter. Læger skal naturligvis heller ikke arbejde under tvang.

Forrige artikel Direktør: Brugerinvolvering kræver mere end gode viljer på chefgangen Direktør: Brugerinvolvering kræver mere end gode viljer på chefgangen Næste artikel Jes Søgaard: Hvad er der galt i Region Hovedstaden? Jes Søgaard: Hvad er der galt i Region Hovedstaden?