Bliv abonnent
Annonce

Organisationer uenige om ny infrastrukturkommission

Foto: Colourbox
11. november 2008 kl. 19.05

"Der er brug for et paradigmeskift i forhold til den sidste kommissionsrapport."

Så klar er meldingen fra Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, som reaktion på, at regeringen vil nedsætte en infrastrukturkommission, som skal give anbefalinger for investeringsbehovet frem mod 2050.

"Vores ønsker til den nye infrastrukturkommission er meget de samme som dem, vi havde til den gamle. Vi skal have mindre fokus på vej og mere på mobilitet og klimahensyn, så man kan få CO2-udledningen nedbragt," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun kritiserer anbefalingerne fra den første infrastrukturkommission for at opfordre til bare at gøre mere af det samme.

"Man kan ikke løse trafikproblemer ved bare at bygge flere motorveje eller udbygge de eksisterende motorveje. Den første infrastrukturkommissions anbefalinger indeholdt ingen incitamenter til at få folk fra privatbilismen og over i den kollektive trafik. Skal man tænke langt, så er man nødt til at tænke intelligent og få udbygget de kollektive trafikløsninger," fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026