Barfoed: Fynsk busstrejke ikke mit ansvar

Det er ikke tilfredsstillende, når busserne ikke kører. Så langt var oppositionen og transportminister Lars Barfoed (K) enige torsdag middag, da bussituationen på Fyn, hvor chaufførerne for nylig strejkede, og der er udsigt til nedskæring i ruter, var på dagsordenen i Folketingets Trafikudvalg.
Den socialdemokratiske gruppeformand, fynboen Carsten Hansen, ville vide, om Lars Barfoed syntes, at det "amatøragtige arbejde med den ny køreplan", og det, at en stor del af den fynske befolkning ifølge Carsten Hansen ikke kunne blive betjent af busser, er at betragte som tilfredsstillende.
Mens den nye transportminister naturligt nok ikke mener, at det er tilfredsstillende, når busser ikke kører, som de skal, så minder han samtidig S-gruppeformanden om, at han ikke har nogen mulighed for at blande sig i et lokalt busselskabs ruteplanlægning.
"Vi er jo i den situation, at som transportminister har jeg ingen som helst adkomst i lovgivningen til at blande mig i lokale køretider. Det er de lokale myndigheder, der bestemmer det. Det bliver man nødt til at være opmærksom på, hvis man vil stille nogen til ansvar for, hvordan ruteplanlægningen er i et bestemt lokalområde, så er det altså de lokale politikere, man må diskutere det med. Det er jo dem, der bestemmer det," siger Lars Barfoed og tilføjer:
"Jeg tror ikke, der vil være nogen herinde i Folketinget, der vil synes, det var hensigtsmæssigt, hvis det var landets transportminister, der stod for ruteplanlægningen af busser i hele Danmark."
Regeringen har ansvaret for kommunernes stramme økonomi
Men oppositionen vil ikke stille sig tilfreds med regeringens henvisning til, at det er kommunerne og busselskaberne, der alene har ansvaret.
Medlem af Trafikudvalget Jesper Petersen fra SF mener, at regeringen kryber uden om sit ansvar.
"Når regeringen selv har indført de stramme rammer for, hvad kommunerne må foretage sig økonomisk, så er det at krybe udenom, når Barfoed siger, han ikke vil gøre noget ved det. Når regeringen siger, at det er op til kommunerne at prioritere, eksempelvis når oliepriserne går i vejret, så siger den samtidig, at kommunerne må tage pengene fra sygehuse, børnehaver, skoler og institutioner. Det er dem, der må holde for, når brændstofpriserne stiger. Det er helt urimeligt," siger Jesper Petersen.
Lars Barfoed stiller sig dog uforstående over for, at højere brændstofpriser skulle være negativt for busselskaberne.
"Når brændstofpriserne går op, så må det jo betyde, at der vil komme flere passagerer til den kollektive trafik, herunder busserne. Det er jo klart, eftersom det bliver dyrere at køre bil privat, og flere derfor søger over i den kollektive trafik. Der vil jeg da opfordre busselskaberne til at tænke det argument ind i deres forretning for at få flere passagerer," siger Lars Barfoed.
Men den argumentation køber Carsten Hansen ikke.
"Brændstofpriserne er bestemt ikke til fordel for busselskaberne. Hvornår er det lige, det sidst har været en fordel for busselskaberne, at de har skullet betale mere for brændstof," spørger Carsten Hansen ledende.
Omtalte personer

Lars Barfoed
Formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company, næstformand, By & Havn

Jesper Petersen
Folketingsmedlem (S), fhv. uddannelses- og forskningsminister

Carsten Hansen
Selvstændig public affairs-rådgiver, formand Odense Zoo, fhv. minister (S), fhv. MF
Indsigt
Ditte Lilholm40 årI dag
Fhv. pressechef, Færdselsstyrelsen
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Peter Bruun Sejersen81 år28. maj
Fhv. bestyrelsesformand, Jernbaneklagenævnet, fhv. dommer, Østre Landsret
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager









