Radikale siger nej til motorvejsaftale

De Radikale besluttede på et gruppemøde torsdag at træde på bremsen og sige nej tak til den motorvejsaftale, som blev indgået onsdag.Man kan ikke se på trafikpolitikken isoleret fra vores miljø- og klimamæssige udfordringer.
Johs. Poulsen (R)
Trafikordfører
Her fordelte regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Liberal Alliance 5,5 milliarder til nye motorveje og omfartsveje. Der blev kun 6 millioner til kollektiv trafik, og det er for lidt, mener De Radikale.
Partiet er især utilfreds med beslutningen om at udvide Køge Bugt-motorvejen og Helsingørmotorvejen.
"De to vejprojekter sender et helt forkert signal. Der kommer flere biler på vejene, større CO2-forurening, og miljøet belastes yderligere. Vi ville hellere have brugt de penge på at forbedre de eksisterende jernbaneforhold. Helsingørmotorvejen drejer sig om 4 kilometer vej for 1,4 milliarder kroner. Tænk, hvilke forbedringer man kunne lave på Kystbanen for de penge," siger partiets trafikordfører, Johs. Poulsen.
Han mener, at aftalen direkte modvirker bestræbelserne på at få flere til at tage toget - og dermed nedbringe CO2-reduktionerne fra transporten.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?














