Politisk flertal for gratis internet i alle tog

Sidder du tre minutter i et S-tog i hovedstadsområdet, kan du gratis logge på et trådløst netværk. Bruger du derimod tre timer i et fjerntog fra Århus til København, skal du selv betale for hvert minut, du er på nettet. Forskellen bunder i reklamefinansiering, viser nyt svar fra transportminister Lars Barfoed (K). Men V og S er enige: DSB skal tilbyde gratis internet i alle tog.DSB vurderer, at brugerne hellere vil betale for internettet end få det finansieret af reklamer. Det er fuldstændig til grin. Igen halser DSB bagefter, og jeg synes, det er pinagtigt
Magnus Heunicke
Trafikordfører, Socialdemokraterne
Reklamer betaler S-togenes internet
Ministeren er af Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, blevet spurgt, hvorfor passagerer i fjerntoge selv skal punge ud for internetforbindelsen, når nettet er gratis i stadig flere busser og toge landet over.
"Begrundelsen herfor er, at der blandt andet via det høje passagertal på S-tog er mulighed for flere eksponeringer af reklamerne, når S-togs kunder bruger internettet under deres transport, end på fjern- og regionaltog," skriver Lars Barfoed i sit svar.
"Der er herudover for S-tog ikke samme omkostninger til etablering af nettet, som for fjern- og regionaltog, idet der på disse strækninger er behov for masteudbygning og dermed investeringer for at kunne tilbyde kunderne en stabil internetforbindelse," skriver ministeren videre.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Concito: Her er fem transportforslag til den kommende regering


















