Trafikselskaberne: Vi er inde i et pusterum

BUSSER: Der kom hverken ekstra buspenge fra regionernes eller KL's forhandlinger med regeringen. Alligevel er Trafikselskaberne optimistiske og tror ikke, det fører til rutenedlæggelser.
Trafikselskaberne er inde i et pusterum. Men så snart brændstofpriserne stiger igen, kommer problemet, advarer formand for Trafikselskaberne
Trafikselskaberne er inde i et pusterum. Men så snart brændstofpriserne stiger igen, kommer problemet, advarer formand for TrafikselskaberneFoto: kastrup-larsen.dk
Anne Bjerregaard

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at brændstofpriserne stiger igen, og så har vi problemet. Derfor er det også vigtigt, at vi bruger lejligheden nu til at sætte problemet på dagsordenen, så vi hele vejen rundt om på bordet, på vores side og på regeringens side, er klar til at handle derefter

Thomas Kastrup-Larsen
Formand, Trafikselskaberne
Tonen i Trafikselskaberne er en helt anden denne sommer, end den var sidste efterår. Her skreg branchen på trecifrede millionbeløb for at holde brændstofpriserne i skak og passagerne inde i busserne. Men så kom der et ekstra tilskud, og olieprisen blev halveret som følge af den finansielle krise.

"På en måde kan man sige, at den kollektive trafik lige nu ligger i et pusterum i forhold til omkostningssiden. Det gør, at der ikke er nogen akute problemer lige nu og her," siger formand for Trafikselskaberne i Danmark og rådmand i Aalborg (S), Thomas Kastrup-Larsen.

Langt fra regeringens skåltaler 
Han giver udtryk for, at de sidste dages forhandlinger i både KL og Danske Regioner "ikke har været nogen jubelaftale for den kollektive trafik."

"Der er et langt stykke fra de skåltaler regeringen holdt og så til, det bliver indfriet. Det er ikke nok at fokusere på den trafik, der kører på jernbanen. Vi skal også huske den trafik, som kører på gummihjul," siger Thomas Kastrup-Larsen, der dog glæder sig over, at den kollektive trafik også kan få glæde af lånepuljen, der er rettet mod infrastruktur.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00