Bliv abonnent
Annonce

Barfoed ønskede ikke vestjysk motorvej

Foto: Colourbox
11. november 2010 kl. 23.02

En sejr har mange fædre, siger man.
Betragter man motorvejen mellem Herning og Holstebro som en sejr, er der mange fædre, man kan bede om at klippe de røde bånd, når motorvejen som aftalt i finansloven skal åbne i 2018.

Flere personer kæmper nemlig nu om æren for, at projektet bliver en realitet. Men da partierne bag den grønne transport-aftale i jaunuar 2009 diskuterede, om der skulle sættes penge af til en forundersøgelse af projektet, var daværende transportminister Lars Barfoed ikke blandt støtterne. Det bekræfter flere kilder tæt på forløbet.

Barfoed mente, at man skulle holde sig til infrastrukturkommissionens anbefalinger om at investere pengene der, hvor der ville være størst samfundsmæssig forrentning. Den vestjyske motorvej har en lav forrentning, og derfor ville det være at give vestjyderne falske forhåbninger, hvis man afsatte penge til en undersøgelse, mente ministeren ifølge Altinget.dks oplysninger.

Radikal støtte 
Trods ministerens indvendinger endte forligskredsen med at afsætte fire millioner til en forundersøgelse. Det skete blandt andet efter ønske fra Radikales trafikordfører, Johs. Poulsen. Han er ellers ikke den store motorvejstilhængere og afviste at stemme for to motorvejsprojekter på Sjælland. Men den vestjyske vej, mener han, er et fornuftigt projekt af hensyn til erhvervslivet og af hensyn til et udviklingssynspunkt, "hvor alle dele af landet skal have god infrastruktur," som han tidligere har forklaret i Altinget.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026