S: Besparelser i DSB forringer kollektiv trafik

BESPARELSER: DSB og transportministeren garanterer, at de 300 millioner, som DSB skal spare, ikke vil medføre nogen forringelser. Men den køber hverken Socialdemokraterne eller Dansk Jernbaneforbund. Konsekvensen bliver en dårligere kollektiv trafik, lyder det.
Foto: Colourbox

Med sit egenrådige, urealistiske og uigennemtænkte økonomiske indgreb, har ministeren helt aflyst al sund fornuft, hvilket gør, at vi som faglige organisationer i øjeblikket vil have utrolig svært ved at bevare roen på arbejdspladserne.

Dansk Jernbaneforbund
I en pressemeddelelse om transportministeren, der henter 300 millioner til finansloven i DSB
Fakta

Om effektivisering af DSB i finanslovsudspillet for 2011:

"Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at der i den nuværende økonomiske situation skal sikres en effektiv opgavevaretagelse i alle dele af den offentlige sektor. Forligspartierne er derfor enige om at indarbejde en reduktion i kontraktbetalingen til DSB på 300 mio. kr. årligt fra og med 2011."

DSB oplyser, at de 300 millioner, der skal leveres tilbage til ejeren, skal findes i:

- for meget betalt kontraktbetaling
- opsparede midler
- reduktion i administration
- færre reklamer


Kilde: Finansministeriet og Transportministeriet

Færre TV-spots med DSB's tøjdyr Harry i fremtiden. Andre konsekvenser vil der stort set ikke være af, at DSB skal betale 300 millioner af overskuddet tilbage til staten. Det forsikrer adm. direktør i DSB Søren Eriksen. Men både Socialdemokraterne og Dansk Jernbaneforbund forventer, at besparelserne vil have store, negative konsekvenser for den kollektive trafik.

"Det er meget kortsigtet. Når man skærer så mange penge væk fra den kollektive trafik, så skal man være naiv for at tro, at det ikke vil få nogen som helst betydning fremover," siger Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.

Dansk Jernbaneforbund (DJ) mener, at besparelserne vil medføre togforsinkelser, aflysninger, overfyldte tog og færre togafgange.

"Det vil nødvendigvis forringe kundetilfredsheden og fuldstændig standse den positive udvikling, hvor flere og flere benytter kollektiv transport," siger DJ i en pressemeddelelse.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00