Politikere vil afhjælpe trængsel på jyske motorveje

INVESTERINGER: Fremkommeligheden på de jyske motorveje skal sikres, når en ny trafikaftale skal på plads. Det mener regeringen, DF og S, hvilket fremgik af en konference om fremtidens transport-infrastruktur.
Regeringen, DF og S vil afhjælpe trængslen på de jyske motorveje.
Regeringen, DF og S vil afhjælpe trængslen på de jyske motorveje.Foto: colourbox

Det, som vægter for en ny midtjysk motorvej, er, at man har to hovedfærdselsårer, så man flytte trafikken fra den ene vej til den anden, hvis der sker ulykker. Derudover vil vi også gerne have flyttet en del af udviklingen over til Vestjylland fra det østjyske for at få et bæredygtigt Danmark som helhed.

Henriette Kjær
Trafikordfører, De Konservative
Fakta

De ni forslag til linjeføringer

1. Hærvejsløsningen (Støvring - E20(Kolding))

2. Hærvejsløsningen vest (Støvring - E20 over Billund)

3. Hærvejsløsningen lang (Hobro (Støvring) - Haderslev over Silkeborg og Billiund)

4. Hærvejsløsningen kort (Hobro (Støvring) - Vejle)

5. Holstebroløsningen (Holstebro - E20)

6. Byforbindelsesmotorvejen (Hobro (Støvring) - E20 over Viborg, Herning og Give)

7. Y-løsningen (Hobro (Støvring) og Holstebro - E20 over Herning)

8. Vejle Ringvej

9. Tønderløsningen (E20 - Landsgrænsen)


Kilde: NIRAS, Strategiske Analyser

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ønsker at sikre bedre forhold på de jyske motorveje som led i de næste store investeringer, der skal foretages efter 2020, hvortil den nuværende aftale rækker. Derudover er der bred enighed om at gøre en indsats for at skabe udvikling i udkants-Danmark. Det fremgik af en konference om fremtidens transportinfrastruktur, som blev afholdt mandag.

Et af de forhold, som politikerne skal tage stilling til er, hvordan man sikrer fremkommeligheden på den østjyske motorvej E45 og får løst de tiltagende trængsels-problemer på vejen. Siden 1970 er trafikken på vejen steget mere end 370 procent, hvilket er langt over stignings-gennemsnittet på de danske motorveje, som ligger på 200 procent ifølge tal fra Vejdirektoratet.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS har udarbejdet et udkast, som indeholder ni forskellige forslag til linjeføringer af nye jyske motorveje, som kan afhjælpe belastningen af E45 (se faktaboks).

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00