LA: Partikelfiltre er et skjult skattesmæk

PARTIKELFILTRE: Regeringens krav om, at ejere af dieselbiler skal påsætte partikelfiltre, gavner ikke miljøet, så længe de fleste bilejere vælger at betale en afgift i stedet. Derfor er loven om partikelfilter reelt en skjult skat, mener Liberal Alliance. Men skatteministeren afviser kritikken.

Der har været tale om en skatteskrue. Man har nøjagtigt fundet ud af at strikke det her system sammen på en sådan måde, at man var sikker på, at folk ikke valgte at gøre det miljømæssigt korrekte, men at stort set 100 procent vælger at betale afgiften, så man kan få nogle penge i statskassen.

Anders Samuelsen (LA)
Skatteordfører
Fakta
FAKTA:

Partikeludlednings-tillægget opstod som led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti i marts 2009 i forbindelse med Forårspakke 2.0.

Formålet er at reducere udledningen af sundhedsskadelige partikler fra bilers dieselmotorer og dermed fremskynde til at fravælge biler uden partikelfiltre.

Der er ca. 500.000 dieseldrevne personbiler i Danmark. Heraf er ca. 190.000 med partikelfilter. 310.000 er uden filter.

Ca. 1.000 har eftermonteret et filter siden januar 2010.

Der er ca. 370.000 dieseldrevne varebiler. Heraf er ca. 26.000 registreret efter 17. marts 2009. Heraf er omkring 15.000 med og 11.000 uden filter.

Ca. 100 varebiler har eftermonteret et filter.

Partikelfilter-tillægget virker ifølge skatteministeren på tre måder:

1. det kan få nogen til at fravælge dieselbiler uden filter.
2. det kan få nogen til at eftermontere et filter
3. de, der ikke vælger de to første muligheder, skal betale en afgift på 1.000 kroner om året.

Det koster ca. 8.000 kroner at montere et filter.

For 2010 har der været et provenu for staten på 250 millioner.


Kilde: Skatteministeriet
1.000 ud af 310.000. Så mange partikelfiltre er blevet monteret på dieselbiler i 2010. Det er påfaldende få, mener skatteordfører Anders Samuelsen. Derfor havde han i går, onsdag, indkaldt skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til samråd i Folketingets Skatteudvalg.

"Tallene giver anledning til at høre ministerens bud på, om lovforslaget har været en succes i forhold til, at det skulle være et miljøtiltag og ikke en ny skatteskrue," sagde Anders Samuelsen.

Anders Samuelsen havde tilbage i maj skatteministeren i samråd om selvsamme emne. Her var kritikken den samme, nemlig at partikeludlednings-tillægget i virkeligheden bare er en ekstra skat, som slet ikke har til hensigt at gavne miljøet. Liberal Alliance fremførte under samrådet, som partiet også tidligere har gjort, at ingen har et økonomisk incitament til at få eftermonteret partikelfiltrene, fordi afgiften for at lade være er mindre end prisen for at montere et filter.

"Med de absurd lave tal i forhold til det enormt høje antal biler, vi taler om, så er der noget, der tyder på, at sådan er det gået. De 6.000-10.000 kroner, det koster at eftermontere et partikelfilter, giver ingen mening i forhold til, at man kan slippe med at betale en skat på 1.000 kroner ekstra," sagde Anders Samuelsen.

Hans hovedpointe var derfor, at partikeludledningstillægget har haft det formål at finansiere skattereformen, mens det har haft en forsvindende lille effekt på miljøet.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00