Region Hovedstaden sigter efter CO2-neutrale tog og busser i 2024

KLIMA: De fem regioner indgik torsdag en klimasamarbejdsaftale med transportminister Benny Engelbrecht (S) og regeringen. I Region Hovedstaden vil man fra 2024 have nulemissionsbusser, og allerede fra næste år skal alle regionens nye biler være eldrevne.

En række målsætninger skal være med til at sikre en grønnere kollektiv transport i landets fem regioner.
En række målsætninger skal være med til at sikre en grønnere kollektiv transport i landets fem regioner.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Thor Stefansson Hiis
Klimasamarbejde om grøn kollektiv trafik i Region Hovedstaden
Klimasamarbejdsaftale Region Hovedstaden: 

Nulemissionsbusser i alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2022 med driftsstart fra 2024.

Fra 2021 at indkøbe klimavenligt togmateriel (for eksempel batteritog eller brinttog), når dieseltog skal erstattes på lokalbanerne. Da regionen har flere dieseltog, der først skal udskiftes om over 20 år, vil regionen arbejde for, at disse påmonteres SCRT-partikelfiltre og omstilles til HVO senest i 2025, såfremt de økonomiske rammer og tekniske muligheder er til stede.

At nyleasing og nyindkøb af regionale personbiler skal være nulemission fra 2020.

At minimum 75 procent af nyleasede og nyindkøbte regionale vejgående køretøjer (eksklusiv ambulancer) skal anvende et CO2-neutralt drivmiddel eller være nulemission fra 2024

At andelen af pendlerture på cykel skal stige fra et allerede højt niveau med 20 procent frem mod 2030 i forhold til niveauet i 2019, og at cyklede kilometre skal stige med 20 procent frem mod 2030

At arbejde for, at flere unge på 16-24 år anvender kollektiv transport, samkørsel, cykler og går, herunder via en analyse af de unges transportvaner, jævnfør overliggeraftalen.

At øge antal personer per bil på pendlerrejser fra 1,05 til 1,15 per bil i 2030.

Kilde: Transportministeriet

Når de regionale bus- og togruter i fremtiden sendes i udbud, vil det kun være fossil- og emissionsfrie køretøjer, der skal køre på regionernes ruter.

Det står klart, efter en aftale er blevet indgået mellem de fem regioner og Transportministeriet torsdag morgen.

”Klimasamarbejdsaftalen om grøn kollektiv trafik” forpligter regionerne til at overholde en række målsætninger i forbindelse med drift af tog- og bustrafik, som blandt andet at gamle dieseltog skal erstattes af brint- eller batteridrevne tog, at regionale personbiler skal være eldrevne, og at busser skal være CO2-neutrale.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00