Forbud mod fossilbiler var næsten vedtaget, da Tyskland trak tæppet: Det venter vi på nu

Med sin blokering af EU-forslaget om udfasning af fossile biler har Tyskland den seneste uge skabt en del uro i Bruxelles.

Forslaget skulle sætte 2035 som en endelig slutdato for salget af nye biler med forbrændingsmotorer, men i sidste øjeblik trak Tyskland altså i bremsen på forslaget, der kun manglede Ministerrådets endelige underskrifter.

Flere lande herunder Polen, Bulgarien og Italien var allerede før Tysklands blokering utilfredse med forslaget. Uden Tysklands opbakning er flertallet for aftalen nu væk.

Bliv opdateret på sagen her:

Hvad sker der nu?
EU-Kommissionen og den tyske regering er i dialog, og hvornår der forventes en officiel status er endnu uvist. De lande, der er for forslaget, har dog en vis interesse i at få aftalen på plads hurtigst muligt.  

Det er EU’s klimakommissær, Frans Timmermans, der i øjeblikket drøfter det videre forløb med den tyske regering.

Hvad vil Tyskland opnå med at bremse lovforslaget?
Tyskland vil beholde muligheden for at sælge biler med forbrændingsmotorer efter 2035. Disse skal dog ikke køre på fossile brændsler, men syntetiske brændstoffer, de såkaldte E-fuels.

Onsdag – dagen inden klimaministrenes møde i Bruxelles – sendte det tyske transportministerium ifølge Politico et brev til Europa-Kommissionen med dets krav om, hvad der skal til for at løfte blokeringen.

Heri gjorde Berlin det klart, at de ønsker, at der skal tilføjes kriterier for køretøjer, der kun kører på E-fuels i den allerede eksisterende Euro 6 lovgivning, som er regler, der gælder for ikke-CO2-forurende stoffer.

Derudover vil Tyskland også have tilføjet muligheden for en form for krediteringssystem til E-fuels i forslaget om udfasning af fossile biler i 2035.

Tyskland vil altså have E-fuels med i teksten 2035-lovforslaget og på den måde få skabt et ”smuthul” for, at de fortsat kan sælge biler med forbrændingsmotorer efter 2035.

Vil Tyskland og dets allierede i sagen lykkes med kravet?
Vejen til at få skabt et smuthul for, at man stadig kan sælge biler på E-fuel efter 2035, er noget snæver, da store forandringer i lovteksten kan betyde, at forslaget skal tilbage i behandling i Europa-Parlamentet, der har afvist at ville genåbne lovteksten.

Derfor håber fortalerne for forslaget, at nye og vagere formuleringer i teksten kan løse den politiske hårdknude.

Men det er langt fra alle, der ser positivt på et sådan smuthul i forslaget. Blandt andet peger både Concito, Dansk Erhverv Transport og Rådet for Grøn Omstilling på, at det at åbne for E-fuels er den forkerte vej at gå af flere årsager 

Det handler både om, at E-fuels er for dyre at bruge og kræver store mængder strøm at producere, mens de også udleder forurening i lokalmiljøet fra udstødningsrøret. Derfor mener aktørerne, at det er vigtigt, at de bliver brugt de rigtige steder som i luft- og søfart, der har et stort behov for dem i den grønne omstilling.

Aktørerne peger desuden på, at det er svært at se, hvordan de dyre E-fuels overhovedet skal være kommercielt relevante, da elbilerne allerede nu ser ud til at dominere fremtidens bilmarked.    

Blandt andet kaldte Jeppe Juul, der er seniorrådgiver for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling, det i en tidligere artikel overfor Altinget for "useriøst spin fra industrien, som både EU-parlamentsgruppen EPP og den tyske regering har taget op" mens Søren Have, der er programchef for Fremtidens Mobilitet i Concito, mente det mere lignede tysk indenrigspolitik end klimapolitik.

Ifølge en analyse i Politiken er det netop også tysk indenrigspolitik, der er på spil i denne EU-kamp. Og nærmere bestemt tyske arbejdspladser i bilfremstillingen, der ifølge mediet udgør cirka en femtedel af industriprofitten i Tyskland og som risikerer at gå tabt, da elbiler ikke tilnærmelsesvist kræver samme mængde manuelt arbejde. 

Hvad siger Danmark?
Den danske klima- og energiminister Lars Aagaard (M) kalder tyskernes håndbremsemanøvre ”overraskende” og ”skuffende”. Han er bekymret over det konkrete krav om E-fuels, men støtter klimakommissæren i et forsøg på at finde en løsning med tyskerne.

Læs mere i Altingets korte interview med Aagaard her.

Hvorfor er der så meget ballade om sagen?
Sagen ligner et klassisk eksempel på, at klimahensyn møder økonomiske interesser.

Bilindustrien er en af de største industrier i Tyskland, og samtidig er der i flere EU-lande interne diskussioner om, hvordan man skal afveje hensynet til klimaet over for hensynet til transport- og bilbranchen.

Og så er der selve processen.

At trække støtte fra et EU-forslag så sent, som Tyskland har gjort, hvor forslaget både er blevet stemt igennem Europa-Parlamentet og Kommissionen, er højst usædvanligt i EU-sammenhænge.

Både parlamentarikere og embedsmænd har da også luftet deres utilfredshed med den tyske måde at håndtere sagen på samt sået tvivl om, hvad det betyder for Tysklands troværdighed fremover.