
Troels Behrendt Jørgensen er A4 Mediers nye administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør.
Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.
"A4 får en ny administrerende direktør, der er rigtig dygtig til digital forretningsudvikling, kender nichemedielandskabet og har lang erfaring med abonnementsforretning," siger Mads Reinholdt, der er bestyrelsesformand for A4 Medier.
Troels Behrendt Jørgensen kommer fra en stilling som digital direktør på Politiken, som han har været i siden 2016.
Tidligere har han været ansat som medredaktør på Dagbladet Information samt onlinechef på Berlingske og Kristeligt Dagblad.
Han begyndte sin karriere som nyuddannet journalist på DR, hvor han har arbejdet som reporter, redaktionschef og nyhedschef.
Desuden sidder han som bestyrelsesformand i Monitormedier samt bestyrelsemedlem i Watch Medier og Politikens Udviklingsselskab.
Troels Behrendt Jørgensen tiltræder sin nye stilling hos A4 Medier 7. maj 2026. Han overtager efter Kristian Madsen, som forlod A4 i januar.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres



















