Om  
Christian Roslev

Aalborg Kommune finder ny kommunaldirektør

48-årige Christian Roslev tiltræder 1. april som ny kommunaldirektør i Aalborg Kommune.

Minna Møbjerg Stevnhoved

På baggrund af en indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg har Aalborg Byråd i dag godkendt Christian Roslev som ny kommunaldirektør i kommunen.

Han kommer fra en stilling som projektdirektør i By- og Landskabsforvaltningen samme sted, hvor han blandt andet har været ansvarlig for den nye Aalborg Letbane. Tidligere har han samlet erfaring som teknisk direktør i Frederikshavn Kommune og direktør i Nordjyllands Trafikselskab.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen udtaler i forbindelse med ansættelsen af Christian Roslev:

“Jeg kender Christian som en meget dygtig, strategisk, visionær og tillidsfuld person. Jeg er sikker på, at han på bedste vis vil kunne matche de høje krav, vi har til den øverste embedsmand. Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling, og vi har fx i højere grad end tidligere fokus på at være med til både at sætte den landspolitiske dagsorden og være aktive på den internationale scene. Her får vi et stærkt kort i Christian Roslev,” lyder det i en pressemeddelelse.

Roslev er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og afløser Jens Kristian Munk, der efter 17 år som kommunaldirektør nu trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Roslev

Partner, Genitor, fhv. kommunaldirektør, Aalborg
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00