Debat

Aarhus Kommune: Nye løsninger på trængselsproblemet

DEBAT: I Aarhus er man i fuld gang med at teste forskellige løsninger, der skal dæmme op for den tætte trafik. En relativt lille adfærdsændring blandt bilisterne kan gøre trængslen betydeligt mindre, skriver mobilitetschef Susanne Krawack.

I Aarhus er man i fuld gang med at teste forskellige løsninger, der skal dæmme op for den tætte trafik, skriver mobilitetschef Susanne Krawack.
I Aarhus er man i fuld gang med at teste forskellige løsninger, der skal dæmme op for den tætte trafik, skriver mobilitetschef Susanne Krawack.Foto: Colourbox.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Krawack
Mobilitetschef i Aarhus Kommune 

Der ser ud til blandt langt den største del af panelet at være enighed, om at trængsel er et vilkår i storbyer.

Forhåbninger, om at man kan bygge sig ud af trængselsproblemer med mere asfalt, er der ikke grundlag for. Det betyder imidlertid ikke, at man skal sætte sig med hænderne i skødet som trafik- og mobilitetsansvarlige i større byer. Der kan gøres meget, for at trængslens omfang bliver lettere at leve med.

I Aarhus tester vi forskellige løsninger for derefter at opskalere de bedste. Her er noget af det, vi arbejder med:

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Earlybirds og elcykler 
Man kan forsøge at få de, der har mulighed for det, til at køre uden for myldretiden. Vi kalder det Earlybird, når borgere vælger at køre meget tidligt for selv at undgå trængslen. Men det har jo også den effekt, at hvis mange gør det, bliver trængslen mindre for andre bilister. Interessant nok er det, der først nævnes af testpersonerne, at de får så meget fra hånden i tidsrummet, hvor de næsten er alene på arbejdspladsen.

Et andet tiltag er 365 dage på cykel, hvor folk, der har 10-12 km til arbejde og tidligere altid kørte i bil, nu låner en elcykel, mod at de kører på den så mange dage, det er muligt. Der har været meget stor opbakning og nærmest begejstring i testgruppen: Kun 2 ud af 30 er faldet fra, og mange vil købe deres elcykel, når testperioden er ovre. Testpersonerne peger på, at de er blevet sundere og nyder cykelturen. Og for hver biltur, der bliver til en cykeltur, begrænses trængslen. Indtil trængslen opstår på cykelstierne!

Hvis busser og biler med to-fire personer kører forbi køerne i myldretiden i en særlig bane, er det et stærkt incitament til at ændre vane.

Susanne Krawack
Mobilitetschef

Letbaner og parkeringspolitik 
Aarhus er også i fuld gang med at udbygge det kollektive tilbud med en letbane, der kører i 2017. Det vil give et betydeligt bedre tilbud til dem, der vælger at rejse kollektivt fremfor i bil. Vi kan se i analyser, der er gennemført i hele området, at god, hurtig og direkte kollektiv trafik betyder meget for, hvor mange der vælger den. Den nye letbane suppleres med gode P-muligheder for cykel og nogle steder bil, så kombinationsrejsen bliver let.

Parkeringspolitik er et af de effektive virkemidler på systemplan. Man kan favorisere de grupper, som man ønsker, skal komme til området i bil. Det kan være beboere i et boligområde eller kunder til butikker i centrum af byerne. Hvis man vil give pendlerne en god grund til ikke at tage bilen, kan man beskatte værdien af fri parkering – ligesom alle andre personalegoder. Det kræver dog ændrede skatteregler. Lokalt kan man begrænse udbuddet af parkeringspladser, hvor man kan holde gratis i 8-10 timer – eller placere dem ved indfaldsveje, hvor der er mulighed for at skifte til cykel eller kollektiv trafik.

Samkørsel og pricing
Desuden er samkørsel et godt middel, og hvis det virkelig skal rykke, kan man etablere baner for biler med mere end en person i, som for eksempel diamond lanes-konceptet i USA. Hvis busser og biler med to-fire personer kører forbi køerne i myldretiden i en særlig bane, er det et stærkt incitament til at ændre vane.

Og endeligt er pricing et kraftigt incitament også, som dog kræver, at der skabes nye regler på nationalt niveau.

Og så skal man huske, at det jo slet ikke er alle bilister, der skal ændre adfærd, når vi taler om at mindske trængsel. Det er relativt få, der kan være med til at gøre trængslen betydeligt mindre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00