Debat

Aktører: København har brug for en infrastruktur, der er en hovedstad værdig

De københavnske folketingskandidater skal danne en tværpolitisk gruppe, som kan få sat skub i investeringer, der skal forbedre byens forsømte infrastruktur, skriver John Iversen og Michael Svane.

En lang række af udfordringer skal løses for at indløse hovedstadsområdets potentiale og sikre, at hovedstaden følger med ind i det 21. århundrede, skriver John Iversen og Michael Svane.
En lang række af udfordringer skal løses for at indløse hovedstadsområdets potentiale og sikre, at hovedstaden følger med ind i det 21. århundrede, skriver John Iversen og Michael Svane. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketingsvalget lurer lige om hjørnet, og debatten om land og by er et centralt tema på tværs af politiske skel.

I den debat vil vi opfordre hovedstadsområdets folketingskandidater til at rykke sammen i bussen. Der er behov for at tale om sandheden, nemlig den at København og det samlede hovedstadsområde alt for længe har været underprioriteret, når vi taler om statslige penge til transport og infrastruktur.

Det koster samfundet milliarder i både trængsels- og sundhedsomkostninger, og det kan vi ikke være tjent med. Der har til forskel for stort set resten af landet næsten udelukkende været tale om egenfinansiering.

Dykker vi ned i de sidste årtiers politiske forlig og aftaler på transport- og infrastrukturområdet, er det tydeligt, at motorveje og trafikinvesteringer vest for Storebælt er det gennemgående tema. Det er et direkte resultat af, at hovedstadsområdet gennem alt for mange år har ladet sig spise af med, at man selv har skulle finansiere infrastrukturinvesteringerne.

Hovedstadsområdet er blevet efterladt med ringe politisk opmærksomhed og betalingsvillighed fra Christiansborg, når nye skinner, veje og tunneler har skulle anlægges.

John Iversen og Michael Svane, seniorrådgiver i Rud Pedersen og formand for Rådet for Sikker Trafik

Hovedstaden er blevet efterladt

Alle, der enten har eller har haft sin gang på eller omkring Slotsholmen, kender til holdningen om, at københavnerne selv må betale for deres trafikale ønsker, alt imens skiftende regeringer og folketing har haft den statslige pengepung fremme til at finansiere omfartsveje, motorveje og øvrige trafikinvestering i resten af landet.

Det har efterladt København og det samlede hovedstadsområde med ringe politisk opmærksomhed og betalingsvillighed fra Christiansborg, når nye skinner, veje og tunneler har skulle anlægges. Derfor trænger hovedstadens transport- og infrastrukturpolitik til et strukturelt løft.

Vores opfordring til de mange dygtige og ambitiøse folketingskandidater i hovedstadsområdet er derfor at danne en stærk, visionær og tværpolitisk hovedstadsgruppe, når det nye folketing træder sammen efter valget.

For sandheden er den, at infrastrukturprojekterne i hovedstaden tårner sig op, og en masse potentiale står uindfriet hen. Det er en skam, særligt med tanke på hvor bred enigheden om for eksempel en ny østlig ringvej, udvidelse af metronettet og nedrivning af Bispeengbuen er på tværs af partierne i Københavns Borgerrepræsentation og i nabokommunernes kommunalbestyrelser.

Hvis Christiansborg ville, kunne vi i morgen sætte gang i en ny æra af udviklingen af hele Danmarks hovedstad. Tænk, hvor mange af byens udfordringer der kunne løses, hvis hovedstadsområdet meldte sig ind i kampen en om kronerne og budgetterne, når Folketinget skal investere i fremtidens infrastruktur.

Mere metro gennem byen, mere S-tog på tværs af hovedstaden med højere afgangsfrekvens, grøn roadpricing på Københavns og Frederiksbergs vejnet og en ny østlig ringvej samt styrket cykelindsats.

Det er ikke bare samfundsøkonomisk, men også menneskeligt nødvendigt at tage hovedstadens transport og infrastrukturelle udvikling dybt alvorligt

John Iversen og Michael Svane, seniorrådgiver i Rud Pedersen og formand for Rådet for Sikker Trafik

Koster trængsel, menneskeliv og millioner af kroner

Men det er ikke for sjov, når vi opfordrer hovedstadsområdet til at prioritere indsatsen for infrastrukturen. Tal fra Vejdirektoratet viser, at der er kommet 33 procent flere køretøjer på de 11 største indfaldsveje i København fra 2012 til 2019.

I 2016 tog det i tidsrummet klokken 14 til 18 17,1 minutter at køre hele motorvejsstrækningen på Motorring 3 i sydgående retning. Det tal var steget til 21,7 minutter i 2019. Der er med andre ord et underkommunikeret problem omkring trængsel i hovedstadsområdet. En analyse lavet af Dansk Industri i 2019 viste, at trængselsomkostningerne beløb sig til mellem 29,5 og 31,5 milliarder kroner om året. Om året.

Det er naturligvis ikke blot i hovedstadsområdet, men hovedstadsområdet har et særligt problem, som allerede eksisterer ude i virkeligheden. Antallet af køretøjer på eksempelvis Amagermotorvejen ved Kalveboderne forventes at stige med 31 procent frem mod 2030. Problemet vokser sig kun større og større, hvis der ikke findes fælles politisk fodslag om langsigtede, bæredygtige infrastrukturelle løsninger.

Bæredygtige infrastrukturelle løsninger kan samtidig bidrage til at lede mere trafik uden om København. Det ville bidrage til at mindske tallet på de anslåede 500 københavnske borgere, der hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening og bilos.

I kroner og ører kostede luftforurening i 2019 Københavns Kommune 8,5 milliarder i sundhedsomkostninger. Det er altså ikke bare samfundsøkonomisk, men også menneskeligt fuldkommen nødvendigt at tage hovedstadens transport og infrastrukturelle udvikling dybt alvorligt.

Vores opfordring til de kommende københavnske folketingskandidater: Gå sammen på tværs af partiskel om at finde flertal og politisk gehør for statslige investeringer i udviklingen af fremtidens hovedstads infrastruktur

John Iversen og Michael Svane, seniorrådgiver i Rud Pedersen og formand for Rådet for Sikker Trafik

Syvsporet asfaltsåre forurener

Der er en lang række af udfordringer, der skal løses, hvis vi skal indløse hovedstadsområdets potentiale og sikre, at hovedstaden følger med ind i det 21. århundrede. Det kræver blandt andet større visioner og viljen til at finde de nødvendige ressourcer fra centralt hold.

Tag eksempelvis visionen om en grøn boulevard, hvor Bispeengbuen rives ned, så byens rum åbnes og giver plads til både liv og natur. Det vil gøre luften renere og livskvaliteten bedre, der hvor der i dag løber en syvsporet bred asfaltsåre, som partikelforurener store dele af byen i en sundhedsskadelig grad i myldretidstimerne.

Et andet eksempel på forsømt byudvikling er det fortsat stigende behov for udbygning af metronettet på tværs af hovedstaden, så vi hurtigere, smartere og grønnere kan transportere stadigt flere borgere rundt i byen. Til og fra arbejde, hjem og ærinder.

For selvom Cityringen og Nordhavnslinjen ikke har meget mere end et par år på bagen, er metronettet overfyldt i spidsbelastningsperioderne i en grad, der ikke er holdbar for fremtiden, men derimod kalder på udvikling og udbygning.

Plads til forbedringer af togbetjeningen

Tilsvarende skal togbetjeningen af hovedstadsområdet styrkes. Der er fortsat plads til forbedringer. Det gælder blandt andet togbetjeningen af Rigshospitalet og forslaget om en såkaldt eksprestunnel fra Hellerup til København Syd (Ny Ellebjerg). Der er et stort behov for en grundig analyse af jernbanestrukturen i hovedstadsområdet.

Cyklisme har heldigvis haft et stigende politisk fokus i hovedstadsområdet med ikke mindst supercykelstierne som en afgørende satsning. Men også her kan vi komme endnu længere. Der er store samfundsmæssige, herunder sundhedsmæssige gevinster, ved at få flere til at hoppe på cyklen i hverdagen.

Dermed er vores opfordring til de kommende københavnske folketingskandidater: Gå sammen på tværs af partiskel om at finde flertal og politisk gehør for statslige investeringer i udviklingen af fremtidens hovedstads infrastruktur.

Det vil gavne ikke kun hovedstadsområdet, men også resten af Danmark, og samtidig styrke den samlede Øresundsregion. Lad det forestående folketingsvalg blive vendepunktet i dansk transport- og infrastrukturpolitik.

Alternativet er milliarder og atter milliarder af skatteborgernes penge spildt på unødige trængselsomkostninger, som kunne være brugt langt bedre på varme hænder og velfærd.

Hovedstadsområdet har brug for en helhjertet landspolitisk indsats for at styrke den samlede mobilitet i, til og fra hovedstaden. Det kræver samling af kræfterne, men også en vision og en helhedsplan for udviklingen mange år frem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Iversen

Senior Infrastructure Advisor, Rud Pedersen
lærer (Marselisborg Seminarium 1980), master of rhetoric and communication (Aarhus Uni. 2017)

Michael Svane

Formand, Rådet for Sikker Trafik
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)