Ambitiøse klimamål i EU kan blive en dyr fornøjelse for Danmark

KLIMA: Regeringen vil have EU til at hæve klimamålet fra 40 til 65 procent i 2030. Det vil blive mødt med krav om, at Danmark skal reducere mere end 70 procent, vurderer eksperter. Skal videnskaben følges, er begge dele nødvendigt, lyder det.

Mette Frederiksen ved EU-topmødet i oktober. Til december ventes hun og resten af stats- og regeringscheferne at blive enige om, hvad de mener EU's klimamål i 2030 skal være.
Mette Frederiksen ved EU-topmødet i oktober. Til december ventes hun og resten af stats- og regeringscheferne at blive enige om, hvad de mener EU's klimamål i 2030 skal være.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Morten ØyenRikke Albrechtsen

På papiret går den danske regering til EU’s klimaforhandlinger om et nyt 2030-mål for CO2-reduktion med et ønske om, at det skal hæves til 65 procent fra de 40, målet er i dag.

Fakta
EUs klimamål 

EU skal med det nuværende klimamål reducere udledningerne med 40 procent i forhold til 1990 i 2030. Målet er dog sat inden den globale klimaaftale, Parisaftalen, blev indgået i 2015. EU-Kommissionen ønsker, at EU skal have en klimalov og har i den forbindelse foreslået, at EU skal være klimaneutral i 2050 og hæve 2030-målet til mindst 55 procent reduktion. 
Danmark og Sverige er indtil nu de eneste lande, der arbejder for 65 procent reduktion i 2030, mens langt de fleste EU-lande ventes at kunne gå med til mindst 55 procent. Europa-Parlamentet ønsker 60 procent reduktion. 
Til december ventes medlemsstaterne at nå til enighed om deres position ved et topmøde, hvorefter forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan starte til januar.

Det er det Folketingets Europaudvalg har givet mandat til. Og det var det, ministeren sagde over mikrofonen ved et EU-ministerrådsmøde i fredags, hvor de 27 EU-lande havde en første drøftelse af sagen.

Men i realiteten er det ikke så enkelt. Det risikerer nemlig at blive en dyr affære for Danmark, hvis de danske politikere får, hvad de har bedt om. Det skyldes den byrdefordeling mellem landene, der som tommelfingerregel lader de bredeste skuldre bære de tungeste læs. Dermed kan den danske andel blive langt over de 70 procent, som de danske politikere allerede har nikket ja til i national lovgivning.

”Byrdefordelingen er normalt forbundet med et lands BNP, og eftersom Danmark ikke ligefrem er noget meget fattigt land, så vil jeg regne med, at der vil være et stort pres på, at I skal gøre mere,” siger Christian Egenhofer, der er seniorforsker ved tænketanken Centre for European Policy Studies.

Eftersom Danmark ikke ligefrem er noget meget fattigt land, så vil jeg regne med, at der vil være et stort pres på, at I skal gøre mere.

Christian Egenhofer
Seniorforsker ved tænketanken Centre for European Policy Studies

Har afsløret sin hånd
Danmark har med sit nationale mål om at reducere med 70 procent ovenikøbet muligvis afsløret sin hånd tidligt i pokerspillet om, hvem der skal yde mest.

Men mens den hjemlige ambition er et rent nationalt anliggende, er det anderledes bindende, når et klimamål fastsættes på EU-niveau.

”Hvis en regering sætter et 70 procentsmål og ikke når det, så er det bare ærgerligt. Men hvis du har et EU-mål med byrdefordeling, så er der en efterlevelsesmekanisme,” siger Egenhofer og fortsætter:

”Der kan man ende med at skulle gøre en masse til nogle meget høje omkostninger og måske ikke helt nå målet, hvorefter man taber anseelse og bliver angrebet af NGO’er, samtidig med, at man ender med at betale til lande, der fik forhandlet sig til et lavere mål.”

Mette Frederiksen afviser
Det kan også være med til at forklare, hvorfor regeringen på den ene side går til forhandlingerne med et krav om 65 procent, men samtidig holder kravet ud i strakt arm og taler om at være tilfreds, bare det bliver mindst 55 procent.

”Det hører med til den diskussion, at det er vigtigt for Danmark, at vi ikke kommer til at være i en situation, hvor vi skal reducere med mere end 70 procent. Vi er i forvejen en af de få regeringer, der er meget, meget ambitiøse, ikke bare i Europa, men i hele verden,” som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde da hun ankom til et EU-topmøde tidligere i oktober.

Og den linje bakkes op af Venstre, der var med til at presse en tøvende regering til at omfavne de 65 procent.

”Det er rigtigt, at den byrdefordeling, der har været hidtil – hvis man forsætter den – så vil kravet om 65 procent betyde, at nogle lande ikke skal levere 65, mens Danmark skal levere over 70. Det synes vi jo ikke vil være rimeligt,” siger Jan E. Jørgensen, Venstres EU-ordfører.

Vil resten af EU spille bold, skal Danmark dog også. For 450 millioner europæere har trods alt noget større effekt på klimaet end 5,8 millioner danskere. Og så må ministeren en tur forbi udvalget igen, lyder det fra Venstre.

"70 procent er en meget ambitiøs målsætning, det er det virkelig. Her og nu kan vi ikke svare på, hvordan vi vil nå det. Men det er klart, at hvis der kom nogle flere værktøjer som gjorde, at vi godt kunne komme over 70 procent, så er det noget, vi er villige til at tage en drøftelse af. Men som landet ligger nu, der mener vi ikke, at Danmark kan reducere mere end 70 procent i 2030," siger Jan E. Jørgensen.

Frygter det ender socialt skævt
Forud for forhandlingerne mellem medlemsstaterne er Europa-Parlamentet landet på 60 procent, men samtidig frygter en række østeuropæiske lande, at nye klimakrav vil ramme skævt. De kræver derfor større fokus på at undgå det, de kalder energifattigdom.

Disse lande frygter, at byrden ender på de fattigste, dels fordi nogle lande – herunder Danmark – taler om omkostningseffektivitet som bærende princip, men også fordi EU-Kommissionen har åbnet for en udvidelse af CO2-kvotesektoren med vejtransport og boliger.

Det kan i deres øjne betyde, at der bliver færre muligheder for særhensyn til fattige lande, fordi flere sektorer vil blive reguleret på ét europæisk marked med én pris uden skelen til, hvad det betyder i praksis i lande med lav købekraft, hvis benzinpriser eller prisen på opvarmning af en bolig går op.

Dansk ønske om kvotereform
Ender transportsektoren og boliger med at blive en del af kvotesystemet vil formodentlig over 50 procent af emissionerne ikke falde under byrdefordelingen, men vil blive reguleret af kvotesystemet, vurderer Christian Egenhofer.

Sker det ikke, vil kvotesektoren måske tælle godt 25 procent af emissionerne, og så bliver byrdefordelingen meget større.

”Derfor vil Danmark være på den side, der kræver et styrket og udvidet kvotesystem. På den måde delegerer man de svære valg til EU-Kommissionen. Så kan man skyde skylden på Bruxelles,” siger Egenhofer.

Ifølge tænketanken Concito er der en klar risiko for, at Danmark vil få en højere byrde, hvis EU’s klimamål bliver 65 procent. Det er dog præmaturt at konkludere det nu, mener tænketanken.

Briterne skal for eksempel tages ud af ligningen efter Brexit, og det rykker rundt på byrderne. Og der er også ting, der taler for, at Danmarks klimaindsats og erhvervsliv stilles mere lige og får bedre kår jo flere lande omkring os, der sætter et højt klimamål.

EU giver flere muligheder
International chef i Concito, Jarl Krausing, peger på, at Danmarks muligheder for at omstille transportsektoren for eksempel vil blive lettere, hvis EU sætter sig for, at der skal ske noget.

Lige nu kan Danmark blandt andet ikke forbyde salg af nye fossilbiler på grund af EU-lovgivning.

”Det vil gøre det lettere for Danmark at nå 70 procent, hvis værktøjskassen gav flere muligheder, og flere lande sigtede efter samme flyvehøjde i klimapolitikken,” siger Jarl Krausing.

Han ser gerne, at EU kopierede den danske tilgang og satte et højt mål – som lever op til Parisaftalen – og så sidenhen finder løsningerne til at nå det. For skal Paris-aftalen følges, kræver det et væsentligt højere klimamål end 55 procent i 2030, lyder det fra Concito.

I Danmark tales der om to spor, hvor det ene består af klimapolitik, der umiddelbart kan implementeres, mens det andet spor er et udviklingsspor.

”Den samme model kunne man også bruge på EU-niveau: sætte retningen og så over de kommende år få fastlagt, hvad vi kan nå med de kendte teknologier, vi har i dag, og hvad vi kan nå at udvikle frem mod 2030, så vi kan nå endnu mere,” siger Jarl Krausing.

Nødvendigt for at overholde Parisaftalen
Hos Greenpeace ønsker man, at det danske fokus forbliver på, hvad Parisaftalen kræver.

Klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace, Helene Hegel, peger på, at Danmarks mål om 70 procent er sat for at efterleve Parisaftalen, og et tilsvarende mål for EU vil være 65 procent.

”Når vi har besluttet 70 procentsmålet herhjemme burde det være helt indlysende, at vi også på EU-niveau vil arbejde aktivt for et vidensbaseret 2030-mål,” siger Helene Hagel og tilføjer:

”Det er meget muligt, at det vil betyde, vi i Danmark skal reducere med mere end 70 procent. Man skal huske, at 70 procents-målet er, hvad Danmark som absolut minimum kan slippe afsted med, hvis vi skal leve op til Parisaftalen. Som et af verdens rigeste, mest privilegerede lande som i vores klimalov anerkender det historiske og moralske ansvar, vi har for klimakrisen, bør vi reducere alt, vi overhovedet kan - med det samme.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helene Hagel

Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2014)

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Jarl Krausing

Vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00