Asfaltindustrien: Kommuner kan spare penge på vejarbejde ved at fremskynde udbud

Der er opsving i dansk økonomi - også i bygge- og anlægsbranchen. Samtidig er mange brancher mærket af mangel på både materialer og arbejdskraft. Det gælder også byggeriet, hvor efterspørgslen længe har været stor. Det har samlet set medført mangel på leverandører og høje priser.
Asfaltarbejdere går ofte på dagpenge uden for sæsonen, og deres hjemkommuner sparer ydelsen, når arbejdet sættes tidligt i gang
Anders Hundahl
Direktør for Asfaltindustrien
Vejarbejderne er ikke i samme grad præget af den udvikling. Der har været tilbagegang i længere tid, og de nye statslige planer for vejområdet har kun lige set dagens lys. De fleste vejprojekter kræver udbud, forundersøgelser og mere, før selve anlægsarbejdet kommer i gang. Derfor går der flere år, inden der for alvor skal lægges asfalt på statsvejene. Det kan kommunerne drage fordel af ved at udbyde vejopgaver nu.
Tendensen på asfaltområdet er nemlig, at der er plads til at tage opgaver ind på den korte bane. Derfor opfordrer Asfaltindustrien til at udbyde arbejde med cykelstier og veje her og nu. Det giver også den fordel, at asfaltsæsonen bliver længere. Det gavner kommunens kasse og asfaltarbejderne.
Handling nu er langsigtet
Det er rigtig ærgerligt, hvis nødvendige udbud, som kan komme på plads før jul, først kommer langt ind i foråret eller endda sommeren 2022.
Sene udbud betyder sen beskæftigelse. Folkene går ledige i starten af året, og maskinerne samler støv i garagerne – for så at overarbejde og køre i døgndrift i slutningen af året. Med tidlige udbud får vi overblik over sæsonen og kan bedre udnytte maskiner og materiel. Og så er der fordelen for folkene.
Asfaltarbejdere går ofte på dagpenge uden for sæsonen, og deres hjemkommuner sparer ydelsen, når arbejdet sættes tidligt i gang. Derfor er det sund fornuft at få set på bygge- og anlægsplanerne, sætte gang i vejarbejderne nu og få mest ud af anlægsmidlerne på den lange bane.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”
- Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik















