Bliv abonnent
Annonce

Bedre veje får pendlere til at arbejde mere

Ny rapport viser, at investeringer i bedre veje vil spare pendlerne for ekstra rejsetid, som de i stedet vil bruge på at arbejde.
Ny rapport viser, at investeringer i bedre veje vil spare pendlerne for ekstra rejsetid, som de i stedet vil bruge på at arbejde.Foto: colourbox
16. juni 2011 kl. 22.00

Vi har allerede investeret en del på at løse trængselsproblemerne, men der skal helt klart findes yderligere finansiering, for som rapporten konkluderer, har vi ikke råd til at lade være.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Trafikordfører
Investeringer i bedre infrastruktur betyder, at landets mange pendlere vil bruge noget af den sparede rejsetid på at arbejde mere. Det konkluderer en ny rapport, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Transportministeriet.

"Når vi sammenligner arbejdstidsudviklingen for pendlere, der har fået adgang til bedre infrastruktur med pendlere, der ikke har fået adgang til bedre infrastruktur, tyder det på, at bedre infrastruktur medfører flere arbejdstimer," konkluderer rapporten.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af fem udvalgte motorvejsprojekter, der blev færdiggjort i tidsrummet 2000-2010. Undersøgelsen viser, at en times sparet rejsetid medfører en stigning i arbejdstiden på 10-15 minutter.

God samfundsinvestering
Den sparede rejsetid er ikke kun til gavn for den enkelte pendler, der dermed også får mere fritid. Det betyder også ekstra profit for virksomhederne for den øgede arbejdsindsats og dermed ekstra skatteindtægter for det offentlige.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026