Benny Engelbrecht og Frank Jensen: Vi skal fortsat bygge bro over Øresund

Af Benny Engelbrecht (S) og Frank Jensen (S)
Transportminister og overborgmester i Københavns Kommune
Denne sommer fejrer en af de store drenge i dansk infrastruktur rund fødselsdag. Den 1. juli var det 20 år siden, at Øresundsbroen blev indviet af henholdsvis den danske og den svenske majestæt, og vi dermed kunne tage hul på et nyt kapitel i det dansk-svenske samarbejde over sundet.
I to årtier har forbindelsen mindet os om, at trods en ofte krigerisk fortid er Sverige vores broderland. Med broen er der også et landfast fundament for samarbejdet i Greater Copenhagen, hvor man på dansk og svensk side arbejder for at skabe en højtudviklet metropolregion med bæredygtig vækst samt høj beskæftigelse og livskvalitet for de 4,3 millioner indbyggere i Øresundsregionen.
Broen har dannet grundlag for integrationen på tværs af sundet. Det gælder mellem virksomheder og arbejdstagere i forhold til turisme mellem vores to lande og tiltrækning af talenter og investeringer – og det har haft betydning for udviklingen af erhvervsklynger og netværk på tværs af regionen.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
En bragende succeshistorie
Et eksempel er Medicon Valley, der i dag er en af Europas førende klynger inden for biovidenskab. Med stærke netværk mellem forskningsmiljøer og virksomheder på begge sider af Øresund er organisationen med til at skabe vækst og innovation.
I den forstand må Øresundsbroen bestemt siges at være en bragende succeshistorie, da den har bidraget til, at samarbejdet i Greater Copenhagen for alvor har
blomstret og båret frugt.
Gennem de sidste tyve år har Øresundsbroen uden tvivl givet et uundværligt boost til regionen – og det ændrer den seneste nedlukning af den dansk-svenske grænse grundet coronapandemien ikke på.
Benny Engelbrecht (S) og Frank Jensen (S)
Transportminister og overborgmester i Københavns Kommune
Netop af den grund skal vi også huske at se fremad og fortsætte arbejdet med at udvikle infrastrukturen i Øresundsregionen, så vi kan styrke det dansk-svenske samarbejde.
Et fælles nordisk ønske er større fokus på grøn omstilling. Det skal afspejle sig i en kommende mobilitetsplan, hvor klima- og miljøhensyn vil komme til at indtage en større rolle.
Invester i cyklisme og kollektiv trafik
Blandt andet er vi på nuværende tidspunkt ved at se nærmere på mulighederne for at få nattog fra Sverige gennem Danmark og videre til Bruxelles.
Vi ønsker at investere i cyklisme og kollektiv trafik, som kan være med til at øge mobiliteten i regionen og gøre den endnu mere grøn, attraktiv og tilgængelig at bo og arbejde i.
Det arbejde har vi aktuelt også i gang i København, hvor vi med Lynetteholmen lægger grundstenene til en grønnere by med mere metro og en omfartsvej, der leder den tunge trafik helt uden om byen.
På længere sigt vil Femern-forbindelsen også komme til at få betydning for Øresundsregionen, når den åbner i 2029. Med en hurtig og effektiv forbindelse mellem Skandinavien og det europæiske kontinent vil togturen fra København til Hamborg blive forkortet til 2,5 time. Og for de mange godstog mellem Sverige og Tyskland vil turen blive 160 km kortere.
Det vil kunne trække mere af den tunge vejtransport over på jernbanen, hvilket vil være bedre for klimaet. På den måde vil Femern Bælt-forbindelsen være et vigtigt bidrag til den grønne omstilling af transportsektoren.
Stadig uundværligt efter nedlukningen
Gennem de sidste tyve år har Øresundsbroen uden tvivl givet et uundværligt boost til regionen – og det ændrer den seneste nedlukning af den dansk-svenske grænse grundet coronapandemien ikke på.
114 millioner køretøjer har siden den 1. juli 2000 taget turen over Peberholm og passeret broen til enten Danmark eller Sverige. Derfor kan vi med god grund ønske broen et stort tillykke.
Det er et smukt og funktionelt monument for fællesskab og udvikling mellem to nært beslægtede lande.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
- Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik

















