Billigere ture over Storebælt koster tre år på Femern-regning

Fyn har udsigt til endnu flere biler på den i forvejen belastede motorvej, når taksten for Storebælt reduceres med de 25 procent, regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti.

På sigt skulle 2.000 dagligt vælge en alternativ rute gennem Femerntunnellen, men det tal er med takstnedsættelsen reduceret til 1.500. Det skriver transportminister Ole Birk Olesen (LA) i et svar til Folketingets Transportudvalg.

Ifølge ministeren vil de lavere takster for Storebælt få så mange flere til at vælge vejen over Fyn fremfor Femerntunnelen, at det forlænger tunnelens tilbagebetalingstid med tre år.

”Femerns økonomi har alle dage været meget presset. Så jeg frygter, at det her kan blive det berømte strå, der får kamelens ryg til at knække,” siger SF’s transportordfører, Karsten Hønge.

Det er vi meget trygge ved. Det giver os overhovedet ikke søvnløse nætter.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

SF er blandt de partier, der støtter Femern-forbindelsen. Og i den kreds af partier har der for få år tilbage været en stor diskussion om Femern-projektets økonomi. Beslutningen om at sænke taksterne på Storebælt giver bekymringerne fornyet liv.

”Vi har haft nogle meget lange og grundige drøftelser af det her. Og nu ændrer regeringen så forudsætningerne. Det er uansvarligt,” siger Karsten Hønge.

Plausible beregninger
Spørgsmålet omkring samspillet mellem Femern-forbindelsens økonomi og taksterne på Storebælt er blevet diskuteret i årevis.

I 2015 præsenterede konsulentvirksomheden Grontmij nogle samfundsøkonomiske beregninger, som viste, at Femern-projektet gjorde det utænkeligt, at en tur over Storebæltsbroen ville kunne gøres mere eller mindre gratis, når broen er tilbagebetalt.

”Nu taler man jo blot om en reduktion af taksterne. Men regeringens vurdering af forholdet mellem Femern-forbindelsens økonomi og taksterne for Storebælt lyder rimeligt plausible,” siger Brian Gardner Mogensen, der i sin tid lavede analysen for Grontmij, men i dag har startet sin egen konsulentvirksomhed, Realise.

Han peger på, at økonomien bag Femern er baseret på en forventning om, at over 700.000 biler årligt vil vælge at køre gennem Femerntunnelen frem for over Storebælt.

Regnet i runde tal svarer det til 2.000 biler dagligt. Et tal, som ifølge regeringen vil blive reduceret til 1.500 som direkte følge af de lavere takster på Storebælt.

Ingen søvnløse nætter hos Venstre
Hos Dansk Folkeparti vækker Ole Birk Olesens kosekvensberegninger til eftertanke.

”Det ændrer jo nogle forudsætninger, og spørgsmålet er, om det ændrer så meget, at det kan betyde noget for den endelige godkendelse af projektet. Det mangler vi svar på,” siger partiets transportordfører, Kim Christiansen.

Han vil også gerne vide, hvilke konsekvenser de lavere takster over Storebælt får for færgedriften både mellem Falster og Tyskland samt Molslinjens ruter over Kattegat.

Selvom tilbagebetalingen af Femern ifølge Ole Birk Olesen vil blive forlænget med tre år, så modsvares det ifølge ministeren en til en af, at der kan optages lån til en del af anlægsprojektet til en meget lav rente.

Men hvor tilbagebetalingens tid potentielt kunne være reduceret til 33 år, bliver den nu fastholdt på de oprindelige 36 år.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har derfor ingen kvababbelser i forhold til at sænke taksterne for Storebæltsbroen.

”Det er ukompliceret, fordi det magiske antal år for tilbagebetalingstiden er de 40 år, vi politisk har nikket ja til. Så det er vi meget trygge ved. Det giver os overhovedet ikke søvnløse nætter,” siger Kristian Pihl Lorentzen.