Bødskov vil have blå partier til at dække "ubetalt regning" for billigere biler

FINANSLOV: Regeringen mangler et trecifret millionbeløb, fordi den tidligere VLAK-regering aldrig kom i mål med finansieringen af en aftale om billigere biler. Nu vil skatteministeren have de blå partier til at hjælpe med at finde pengene.

Den blå partier skal være med til at finde penge til en finanslov, der sandsynligvis bliver rød.

Regeringen vil indkalde partierne bag en række af de tidligere VLAK-regerings aftaler for at finde en løsning på de såkaldte ubetalte regninger, som Socialdemokratiet arvede sammen med regeringsmagten.

Allerede torsdag er partierne bag VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti inviteret til møde med skatteminister Morten Bødskov (S) for at samle op på et udestående på adskillige hundrede millioner kroner.

”Vi har indkaldt partierne bag aftalen for at finde ud af, hvordan de har tænkt sig, at den regning skal betales. Der er et hul i kassen, og det er uansvarligt at lave ufinansierede aftaler,” siger Morten Bødskov.

Det er penge, som statskassen mangler, fordi den tidligere regering aldrig kom i mål med finansieringen af en to år gammel aftale om at sænke registreringsafgiften på biler.

I alt drejer det sig om 600 millioner kroner i 2020 stigende til 900 millioner i 2023.

Vejafgift blev aldrig til noget
Aftalen om at lempe registreringsafgiften blev indgået af de borgerlige partier i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2017.

En del af finansieringen forudsatte, at der skulle indføres en såkaldt periodebaseret vejafgift i fra 2020 efter tysk forbillede. Det skulle sikre årlige indtægter for omkring 300 millioner kroner.

Men da der halvandet år senere blev udskrevet folketingsvalg, havde VLAK-regeringen endnu ikke lagt en model på bordet. Men kort tid efter, at valget var overstået, kendte EU-Domstolen den tyske vejafgift i strid med EU-lovgivning.

”Afgiften blev aldrig indført, men pengene er brugt. Og det er en uskik, at man bare forlader lokalerne og efterlader en regning til dem, der kommer ind i lokalerne efterfølgende,” siger Morten Bødskov.

Ud over den nye vejafgift forudsatte den tidligere regerings aftale om billigere biler også, at registreringsafgiften skulle justeres, så den ikke bliver udhulet, i takt med at nye biler køre stadig længere på literen.

Konsekvenser af manglende opfølgning på aftale om billigere biler 

(mio. kr.)
  2020 2021 2022 2023
Fravær af vejafgift -319,5 -319,5 -319,5 -319,5
Ingen teknologiregulering af bilafgift -300 -400 -500 -600
Kilde: Forslag til finanslov 2020

Flere ubetalte regninger skal håndteres
Forudsætningen for denne "teknologiregulering" af registreringsafgiften var med til at sikre regeringen et milliardbeløb i ekstra råderum frem mod 2025. Men justeringen blev aldrig gennemført.

Den manglende opfølgning på aftalen om billigere biler er den største af de "finansieringsudeståender", Socialdemokratiet ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) har arvet fra den tidligere regering.

Blandt andre aftaler med mangelfuld finansiering peger finansministeren på aftalen om at udvide seniorførtidspensionen, aftalen om forberedende grunduddannelser og aftalen om justeringer af folkeskolereformen.

Og i regeringens udspil til næste års finanslov lægger han til grund, at disse ”ubetalte regninger” bliver håndteret i ”de relevante forligskredse”.

”Der er fortsat en række ubetalte regninger, som de politiske partier har et fælles ansvar for at håndtere. Derfor vil regeringen indkalde de forskellige partier til forhandlinger herom,” sagde Nicolai Wammen, da han onsdag fremlagde regeringens udspil til næste års finanslov.

En del af finanslovens finansiering
Gennemføres der ikke en teknologiregulering af registreringsafgiften, så vil det trække penge ud af regeringens økonomiske råderum næste gang, det bliver gjort op.

Og findes der ikke en løsning på de manglende indtægter fra vejafgiften, som aldrig blev indført, så skal regeringen finde pengene andre steder i statsbudgettet.

I Dansk Folkeparti synes skatteordfører Dennis Flydtkjær, at der kan være en vis rimelighed i, at hans parti bidrager til at finde den manglende finansiering for aftalen om billigere biler.

Også selv om det er skrevet ind under punktet finansiering i regeringens finanslovsudspil.

”Jeg ville jo også være træt af, at jeg skulle være med til at finde finansiering til noget, som Enhedslisten havde fået igennem, og hvor forudsætningerne var faldet bort. Så det er helt reelt, at vi tager en snak om det,” siger han.

Venstre giver ikke op
Dennis Flydtkjær er dog ærgerlig over, at regeringen skælder ud på VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti med beskyldninger om at efterlade ubetalte regninger.

”Vi lavede aftalen på baggrund af, at tyskerne var på vej med en vejafgift. Og vi tænkte, at hvis de kunne, så kunne vi også. Men vi blev selvfølgelig nødt til at afvente, at EU-Domstolen godkendte det. Den godkendelse kom så aldrig,” siger Dennis Flydtkjær.

Hos det tidligere regeringsbærende parti Venstre er skatteordfører Louise Schack Elholm endnu ikke parat til at opgive tanken om at få indført en vejafgift i Danmark.

Hun mener, at situationen er anderledes i Danmark end i Tyskland, fordi vi har en markant højere registreringsafgift, og at vi i forvejen har energifradrag på bilerne, som kan øges yderligere.

”Det er noget, der skal granskes nærmere. Og jeg er ikke sikker på, at fordi det ikke kan lade sig gøre i Tyskland, at det så ikke kan lade sig gøre for os,” siger hun.

Støttepartier skal ikke have glæde af pengene
Hos Venstre mener man heller ikke, at det er den tidligere regerings skyld, at der ikke er taget hånd om udfordringen med, at registreringsafgiften udhules, i takt med at nye biler kan køre længere på literen.

”Vi er altid klar til at indgå forhandlinger og finde løsninger. Men det her er ikke et problem, der opstod på grund af os. Men vi har forsøgt at tage den her udfordring på os og løse den,” siger Louise Schack Elholm.

Vil det sige, at I er parate til at hjælpe regeringen med at finde penge, som vil indgå som en del af den bagvedliggende finansiering af en formentlig rød finanslovsaftale?

”Nej. Hvis vi finder pengene, så skal vi også være med til at udmønte dem.”

Men pengene har I jo allerede været med til at bruge med aftalen om at sænke registreringsafgiften i 2017.

”Hvis det er tale om finansiering af noget, som vi allerede har været med til at gennemføre, så er vi selvfølgelig med. Men det er klart, at vi ikke kommer til at lægge stemmer til at finansiere noget, som regeringen så går hen og bruger sammen med nogle andre.”

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
31/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Her er regeringens forslag til finanslov Her er regeringens forslag til finanslov Næste artikel Dansk Erhverv opfordrer til genberegning af metrotillæg Dansk Erhverv opfordrer til genberegning af metrotillæg
Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

UDBUD: Det rammer medarbejderne, når et offentligt udbud som dét, Arriva vandt sidste år, presser virksomheder til at underbyde sig selv. Det mener en arbejdsmarkedsforsker, der bliver bakket op af Enhedslisten. Venstre ønsker ikke at blande sig.