Bliv abonnent
Annonce
Debat

Brancheaktører: Danmark gennemfører historiske anlægsprojekter. Men uddannelserne halter

Der er brug for at tænke nyt, hvis vi også i fremtiden skal kunne realisere projekter som Nordhavnstunnellen, skriver Bjarke Fjeldsted, Eva Kartholm og Jakob Svane. 
Der er brug for at tænke nyt, hvis vi også i fremtiden skal kunne realisere projekter som Nordhavnstunnellen, skriver Bjarke Fjeldsted, Eva Kartholm og Jakob Svane. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
4. marts 2026 kl. 02.00

B

Hhv. chef for Anlæg og Infrastruktur, DI Byggeri, sekretariatschef, VEJ-EU, og direktør, Asfaltindustrien

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark gennemfører i disse år anlægsprojekter, der vil præge landet i generationer.

Femern Bælt-forbindelsen, den ny Storstrømsbro, Nordhavnstunnelen og E45-udvidelsen fra Randers til Kolding er både tekniske bedrifter og væsentlige elementer i vores fremtidige mobilitet, vækst og sammenhængskraft.

Og projekter som den tredje Limfjordsforbindelse, Marselistunnelen, den Midtjyske Motorvej med videre står over for at skulle påbegyndes.

Alligevel står netop infrastruktur- og vejbranchen med et uddannelsessystem, der halter, og en uddannelsessektor, som ikke leverer ind.

Vi har eksempelvis ikke en uddannelse, der hedder anlægskonstruktør.

Læs også

Mangel på teknikere

Branchen kalder på konstruktører og ingeniører med specifikke kompetencer inden for infrastruktur, internationalt projektarbejde, sikkerhed, logistik og risikostyring.

Da man i sin tid nedlagde anlægskonstruktøruddannelsen, gled anlægsdisciplinen helt ud til fordel for fokus på byfornyelse og renovering. Det var tilbage i starten af 1990'erne, og dengang forekom beslutningen fornuftig.

Men nu har vi en anden situation og i øvrigt også en større arbejdsstyrke i konstruktørfaget, som næsten har fordoblet antallet af erhvervsaktive de seneste år. Der var cirka 8.600 i 2010, og i 2024 var tallet oppe på knap 15.300.

Vi står i en historisk infrastrukturperiode, hvor både behov og finansiering er større end nogensinde.

Bjarke Fjeldsted, Eva Kartholm og Jakob Svane
Hhv. chef for Anlæg og Infrastruktur, DI Byggeri, sekretariatschef, VEJ-EU, og direktør, Asfaltindustrien

Det er naturligt at tro, at nogle af dem ville have haft lyst til en uddannelse med fokus på anlæg. Men kompetencerne opstår ikke i de traditionelle uddannelsesforløb.

De unge savner tydelige veje ind i netop de projekter, der fylder nyhederne og landskabet – og virksomhederne savner medarbejdere, der kender til kompleksiteten i moderne anlæg.

Vi synes derfor, at vi i Danmark skal række ud efter en oplagt mulighed for at tilbyde “pop-up uddannelser” knyttet direkte til de store anlægsprojekter. 

Fem konkrete fordele

Pop-up uddannelser kan etableres som kortere, målrettede forløb – tæt på projekterne, tæt på virkeligheden og tæt på de kompetencebehov, der ændrer sig fra fase til fase.

Fordelene er oplagte: 

  • De giver virksomhederne adgang til præcis de kompetencer, der mangler – nu og her.
  • De tiltrækker unge, fordi læringen kobles direkte til konkrete projekter, ikke abstrakte scenarier.
  • De styrker branchens langsigtede rekruttering, fordi de synliggør karrierevejene i realtid.
  • De understøtter uddannelsessystemets fleksibilitet, som politikerne gentagne gange har efterspurgt.
  • De store projekter varer i årevis og kan understøtte et helt uddannelsesforløb.

Kort sagt: Pop-up uddannelser er et stillads, vi kan bygge op dér, hvor behovet opstår – og tage ned igen, når arbejdet er gjort. 

En invitation til nytænkning 

Vi står i en historisk infrastrukturperiode, hvor både behov og finansiering er større end nogensinde. Hvis ikke dette er tidspunktet at tænke nyt på, hvornår er det så?

De store anlægsprojekter giver en helt unik mulighed for at udvikle nye uddannelsesmodeller, der kan vække interessen for nye studerende, som kan se fremtiden rejse sig lige uden for skurbyen.

Læs også

Og vi ved også, at der er et politisk ønske om fleksibilitet. Samtidig er der et brancheønske om kompetencer. Og endelig så er der også unge, som ønsker meningsfulde uddannelsesveje. Her flugter alle interesser for en gangs skyld.

Det kræver ikke et systemskifte – blot en modig beslutning om at sætte nogle midlertidige studiepladser op ude i virkeligheden.

Vi opfordrer derfor uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og relevante ministerier til at skabe et fælles initiativ for pop-up uddannelser omkring de store anlægsprojekter.

Danmark bygger stort. Lad os også uddanne stort.

Artiklen var skrevet af

B

Bjarke Fjeldsted, Eva Kartholm og Jakob Svane

Hhv. chef for Anlæg og Infrastruktur, DI Byggeri, sekretariatschef, VEJ-EU, og direktør, Asfaltindustrien

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026