Brancheaktører: Uden fælles grønne krav bygger vi infrastruktur i blinde

Vi spilder CO2 og penge

Der eksisterer en fejlopfattelse af, at bæredygtighed er dyrt og risikabelt – selvom erfaringer viser det stik modsatte. Vi som branche på tværs af rådgivere, entreprenører og leverandører sidder med viden om, hvad der virker.

I de fleste tilfælde er den grønneste løsning slet ikke at bygge nyt, men at sørge for at forlænge levetiden på vores eksisterende anlæg. Det kræver en faglig vurdering tidligt i processen, men uden krav bliver de løsninger sjældent undersøgt.

Tidlige klimaberegninger, genbrug af materialer, ressourceoptimering og levetidsvurderinger spiller alle en rolle. Der er muligheder for at øge CO2-reduktionen, opnå en bedre totaløkonomi og mere robuste løsninger.

Den grønne omstilling kræver, at vi ændrer måden, vi bygger på – ikke kun hvad vi bygger.

Carsten Heine Lund, Pia Jakobsen, Camilla Hviid Hummer og Mads Brandt Rasmussen
Hhv. transport-direktør, Cowi, afdelingsleder, Rambøll, divisionschef for transport, Artelia og områdedirektør, Jacobs

Men det er ikke en viden, som bliver brugt systematisk, fordi kravene mangler.

Derfor er det virkelig ærgerligt at sidde med en viden på tværs af branchen om, hvordan man bygger grønnere, og at det ovenikøbet kan betale sig. Men fordi ingen kræver det, så sker det kun i de projekter, hvor en bygherre selv har sat en bæredygtig ramme for projektet.

Det ender ud i et strukturelt problem, fordi det ikke skaber incitament for entreprenører og leverandører til at investere i nye teknologier, når kravene er uforudsigelige. Vi rådgivere kan ikke genbruge løsninger på tværs af projekter. Og de mindre bygherrer har ikke kapacitet til at drive ambitionerne selv.

Derfor står man tilbage med en opfattelse af, at manglende fælles grønne krav ikke er et tilfældigt hul i systemet – det er et politisk fravalg.

Danmark har brug for grønnere anlæg

Hvis Folketinget for alvor mener den grønne omstilling, så må de starte i de sektorer, hvor belastningen er størst.

Man har indført klimakrav i byggeriet og er på nuværende tidspunkt også i gang med at undersøge mulighederne for et grønnere bygningsreglement.

Samme politiske ambitioner har vi brug for i anlæg af infrastruktur. Og for at sikre det har vi nogle meget konkrete bud, som er udarbejdet i Foreningen af Rådgivende Ingeniørers transportinfrastrukturudvalg:

• Minimumskrav til CO2-dokumentation, ressourceeffektivitet og genbrug i infrastrukturprojekter.
• Krav forankret i anlægslove, bevillingsaftaler og udbudsmateriale.
• Transparens i udførelsen – klimaambitioner må ikke forsvinde efter kontraktindgåelse. 

Som branche er vi klar med løsningerne, men for at vi kan sikre en standardisering af dem på tværs af alle projekter og lige konkurrencevilkår, har vi brug for politisk mod.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til grønne anlægsprojekter. Spørgsmålet er, om vi har råd til ikke at kræve dem. Hvis vi vil have en grøn fremtid, kan vi ikke blive ved med at anlægge infrastrukturen efter gårsdagens regler.

Den grønne omstilling kræver, at vi ændrer måden, vi bygger på – ikke kun hvad vi bygger.

Derfor må Christiansborg gå forrest, hvis vi skal sikre grønnere anlæg af vores infrastruktur.