Byplanlægger: Letbanen giver overskud og får Danmark i balance

DEBAT: Kritikerne af letbanens samfundsøkonomi kan ikke erkende, at de tager fejl. Beslutningerne om letbaner i Aarhus, Odense, Aalborg og København er historiske vidnesbyrd om politisk opbakning til vækst, skriver Jeppe Vejlby Brogård.

Af Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger

Letbanen på Vestegnen er resultat af et mangeårigt politisk samarbejde mellem 11 kommuner om en væsentlig forbedring af områdets infrastruktur. Dette samarbejde er på vej til at skabe en økonomisk vækst, som ikke er set siden tresserne.

Den kommende vækst vil gavne 11 kvadratkilometer erhvervsområder. Derfor er det mærkeligt at se den iver, som kapitalistiske lobbyorganisationer udfolder for at tale projektet ned.

De henviser til en samfundsøkonomisk beregning, som giver overskud, selvom de påstår det modsatte. Jeg henviser til udredning om letbane, side 158, skema med følsomhedsberegninger. Her er 3 anbefalinger eller scenarier, som viser et samfundsøkonomisk overskud. Disse scenarier indgår nu i det vedtagne projekt. Men kritikerne forholder sig til det projekt, som oprindeligt blev beregnet.

Her indgik en letbane til fodboldelskere og en hastighedsnedsættelse for biler. To dundrende dårlige forretninger, som blev opgivet. Letbaneprojektet blev ført uændret videre. Letbaner har nemlig intet at gøre med de ting, som er samfundsøkonomisk underskudsgivende i beregningen fra 2013.

Det vil kritikerne ikke erkende. Så nu skriver de sider om, hvor forkerte deres modparters argumenter er. Men det holder jo heller ikke. Vejledningen om samfundsøkonomisk beregning siger jo, at alle argumenter er gode, hvis de kan stå selv. Lobbyisterne har altså opkastet sig til dommere over, hvad man må argumentere for, og hvad man ikke må argumentere for. Kom nu ind i kampen! 

Letbaner kan skabe balance i Danmark
Michael Ziegler er citeret for et argument om, at i politiske beslutninger skal man stå sammen om beslutningerne. Det er jo rigtigt. Politik er en kollektiv disciplin. Hvis politikerne ikke står sammen, så kan de ikke beslutte noget. Slet ikke økonomisk fremdrift for Danmark.

Jeg har selv sagt, at når de større byer i hele Danmark bliver letbanebetjent og koblet sammen af landsdækkende tog, så får alle større byer adgang til nye store ressourcer af arbejdskraft. Det er jo rigtigt. De får hinandens arbejdsmarkeder. Det betyder jo kun, at tog pludselig kan gøre det samme, som bilen ellers har haft patent på. Og det kan give en ny balance i Danmark som helhed.

Jeg foreslår, at lobbyisterne tager det ind: Letbaner giver samfundsøkonomisk overskud i den mest snævre forstand. De er desuden mere pladsøkonomiske end bilen. De er mere støjsvage. De bruger mindre energi. De flerdobler kapaciteten af en strækning. De revitaliserer gammel by.

De sikrer byøkonomisk afkast på flere hundrede procent. Indtil videre. Og så giver letbanerne bedre plads til bilerne. Syv procent i bredden af Ring 3 og op til 100 procent i længden af svingbanerne for at være præcis. What's not to like? 

Selv modstandere indrømmer, at letbanen giver overskud
Men ikke nok med det. I Cepos' seneste kreation nøjes Jonas Hørby ikke med smagsdomme. Nej, for til forskel fra flere borgmestre kan han nonchalant drysse et argument ud om, at tidsbesparelsen sandsynligvis er mindre end generne i anlægsfasen. Sandsynligvis.

Her abonnerer han altså selv på den samfundsøkonomiske vejledning, som netop siger, at alle parametre kan indgå. Cepos rehabiliterer vel altså alligevel os andre, når vi har sagt, at den snævre økonomiske samfundsberegning ikke kan stå alene.

Sjovt at han indrømmer det nu, hvor det er kommet frem, at den viser et overskud for letbanen. Og så fremgår det samtidig, at tidsbesparelsen for letbanen udgør en forsvindende del af resultatet i den samfundsøkonomiske beregning. Det skal vi sammenholde med, at de tidstab for biler, som er taget ud af projektet, de kostede tre gange så meget.

Lobbyisterne forstår tilsyneladende ikke naturen af infrastruktur. Infrastruktur har en begrænset levetid, og det er dyrt. Derfor har man historisk begrænset den tætte trafik til byerne for at begrænse udgifterne til infrastrukturen.

Til gengæld skal man være kreativ for at få strukturen til at fungere. Men her foreslår de i ramme alvor, at byernes trængselsproblemer skal løses ved at bygge nye veje på landet. Her er det billigere, hedder det. Men hvor leder alle de landeveje bilerne hen? Rigtigt. De leder dem nemlig til byerne. Og det medfører vel mere vej på landet?

Forrige artikel KL: Lad kommunerne bane vejen for fremtidens infrastruktur KL: Lad kommunerne bane vejen for fremtidens infrastruktur Næste artikel Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.