Concito: Kommunerne skal tænke en fremtid uden benzin- og dieselbiler ind i kommunalvalget

Kommunerne har mange kort på hånden, når det gælder om at omstille trafikken fra sort til grøn. Men ikke alle kommuner udnytter til fulde deres muligheder for at skabe mere klimavenlig mobilitet.

De bør derfor snarest muligt begynde planlægningen for en fremtid uden benzin- og dieselbiler. For alternativerne findes, og flere løsninger skal udvikles lokalt.

Mål og tiltag for afvikling af de sorte emissionsbiler bør være et centralt led i kommunernes indsats for klima og grøn mobilitet. Emissionsbilernes dage er talte.

Det står klart på baggrund af udmeldinger om fremtidige stop for nye benzin- og dieselbiler fra Folketinget, EU og flere af de store bilproducenter. Men desværre ligger de politiske mål langt ude i fremtiden, og de handler kun om stop for nye personbiler med forbrændingsmotor.

Elbilerne kommer, men de fossile kører stadig

Mange retter blikket stift mod emissionsbilernes afløser – elbilen. Der er da heller ikke tvivl om, at elbiler belaster klimaet langt mindre end dagens benzin- og dieselbiler. Og for hvert år, hvor strømmen bliver grønnere, øges klimafordelen.

Derfor har Folketingets politikere vedtaget en ambition om at komme op på en million i 2030. For at lette omstillingen vil staten blandt andet fremme udrulningen af ladeinfrastruktur langs det overordnede vejnet.

Alle person- og varebiler på benzin og diesel bør udfases, og i den udstrækning de fortsat er nødvendige for kommunens drift, skal de erstattes af el-køretøjer.

Henrik Gudmundsson og Susanne Krawack
Seniorkonsulenter i Concito

Mange kommuner står på spring for at udnytte ny lovhjemmel om ladeinfrastruktur, så de kan spille en tilsvarende rolle for det lokale udbud af opladning. Flere kommuner har allerede vedtaget mål og tiltag til fremme af elbiler, og nogle – som Middelfart og Frederiksberg – kæmper endda for at blive ’Danmarks elbil-by nummer et’.

En blind plet er de millioner af fossile emissionsbiler, som allerede kører i dag rundt og de mange nye, der stadig vil blive solgt frem mod 2030, hvis alle bare lader stå til. De udgør den store udfordring i forhold til at opnå de klimamål, som både staten og mange danske kommuner har forpligtet sig på.

Kommunerne kan naturligvis ikke direkte skrue på antallet af emissionsbiler, der ejes og køres i. Men mål og signaler kan udmøntes i en række tiltag, som tilsammen vil gøre det relativt mindre attraktivt at eje, lease og bruge emissionskøretøjer.

Vi peger på fire indsatsområder, hvor lokale politikere har mulighed for direkte at påvirke kommunens og borgernes adfærd i retning af grøn transport og mobilitet: kommunens køretøjer, kommunens indkøb, borgernes mobilitet og nul-emissionszoner.

Kommunens køretøjer

Det er oplagt at starte med mål for kommunens egne køretøjer – hvis det ikke allerede er sket. Alle person- og varebiler på benzin og diesel bør udfases, og i den udstrækning de fortsat er nødvendige for kommunens drift, skal de erstattes af el-køretøjer.

Mange kommunale køretøjer er leasede, og så snart det er muligt i kontrakten, kan de skiftes til el. Der er så mange el-køretøjer på markedet, at det skulle være muligt at anvende el til de fleste formål.

De tunge køretøjer og ikke-vejgående maskiner er stadig lidt vanskeligere, men det er dog nu muligt at få ikke-vejgående materiel på el ned til 2,5 ton, og man begynder også at kunne lease tunge el-køretøjer.

Konkrete mål for de offentlige køretøjer kan ofte med fordel udvikles i fællesskab, som det blandt andet er sket i Region Hovedstaden. Hermed sendes der tydelige signaler til markedet.

Indkøb af emissionsfri transport

Et andet spor er at opstille mål for reduktion af den udledning, der stammer fra kommunens efterspørgsel efter transport, for eksempel ved varelevering og serviceydelser.

Her kan stilles krav om leverancer uden brug af emissionskøretøjer. Eksempler kan være levering af varer til de kommunale institutioner og tjenester såsom vinduespudsning og håndværkerydelser der udføres med el-køretøj.

Flere kommuner som Aarhus og København er begyndt at lave udbud, hvor den type krav indgår. Også ved indkøb af anlægs- og driftsopgaver kan kommunen være med til at fremme nulemissions køretøjer, hvis man gennemfører sine indkøb klogt og bæredygtigt.

Det kan nok koste mere i starten, men prisforskellen vil udligne sig over tid. Når kommunerne opstiller mål og krav vil det samtidig være lettere for alle andre aktører på markedet at stille de samme krav.

Mobilitetsplanlægning for færre emissionsbiler

Et tredje spor er at lette udfasningen af emissionsbiler gennem kommunens mobilitetsplanlægning.

Mobilitetsplanlægningen bør på en gang styrke og forbedre vilkårene for alternativerne til kørsel i bil og begrænse fremkommeligheden særligt for fossile biler. Man kan blandt andet fokusere på principper om mere plads til cykeltrafik og kollektiv trafik, som tages fra biltrafikken og bedre fremkommelighed i lyssignalerne til cykel og kollektiv trafik.

I 2022 indføres lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at etablere nulemissionszoner.

Henrik Gudmundsson og Susanne Krawack
Seniorkonsulenter i Concito

Kommunen kan også reducere antallet af parkeringspladser til emissionsbiler. Nogle parkeringspladser kan konverteres til elbiler og andre til cykelparkering eller andet.

Effekten af at begrænse parkeringsarealet til emissionsbiler vil være, at det bliver mindre attraktivt at eje eller lease dem.

Hvis kommunen samtidigt ønsker at favorisere elbiler ved at give dem mulighed for at parkere frit, skal den huske at tidsbegrænse ordningen tydeligt, da man ellers kan komme til at stimulere øget trafik og trængsel.

En nyere mulighed i vejlovgivningen er at indføre strækninger på vejnettet, hvor emissionsbiler ikke må passere, men hvor nulemissionskøretøjer har mulighed for at komme igennem. Det kan gennemføres på en del af vejnettet, således at alle kan komme frem, men det er meget lettere i en nulemissionsbil.

Det sender et klart signal til borgerne om, at de ved næste anledning bør udfase deres fossile bil, hvis de skal kunne færdes let i kommunen.

Nulemissionszoner som en ny løftestang

I 2022 indføres lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at etablere nulemissionszoner.

Det vil være et konkret redskab til at understøtte mål om udfase emissionskøretøjer og udvikle fremtidens by. I sådanne zoner bør der tænkes på både vejnet, byrum, parkering, opladning og alternativ mobilitet.

Kommunerne kan allerede nu begynde at overveje hvor og hvordan, de vil udnytte de muligheder, som de nye regler åbner for.