Debat

Concito: Vi har brug for at accelerere den grønne omstilling af transportsektoren

Omstillingen af transportsektoren har for længe fået lov til at køre på frihjul med det resultat, at emissionerne ikke vil falde nævneværdigt frem mod 2030. Dette skal der rettes op på, særligt i lyset af energikrisen, skriver Søren Have.

Når man tæller det hele med, så har danskernes forbrug af transport en betydelig klimaeffekt og også større end det fremgår af de officielle opgørelser, skriver Søren Have og kommer med fem anbefalinger til at få emissionerne ned. 
Når man tæller det hele med, så har danskernes forbrug af transport en betydelig klimaeffekt og også større end det fremgår af de officielle opgørelser, skriver Søren Have og kommer med fem anbefalinger til at få emissionerne ned.  Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Søren Have
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når man tæller det hele med, så har danskernes forbrug af transport en betydelig klimaeffekt og også større end det fremgår af de officielle opgørelser. Her udgør den indenlandske transport 30 procent - cirka 13 millioner tons CO2e – af Danmarks samlede udledninger. Men det er ikke det fulde billede.

Hvert år kommer der 75.000 nye biler på vejene, de bidrager med cirka 0,5 millioner tons CO2e. International luftfart er også udenfor regnskabet, men herfra kommer cirka 6 millioner tons CO2e fra klimaeffekten fra brændstof på flyvninger ud af Danmark i 2019.

Endelig er der søfarten, hvor udledningen fra brændstof tanket i Danmark i 2019 havde et klimaaftryk på cirka 2 millioner tons CO2e. Dertil kommer klimaaftrykket fra anlæg og løbende vedligehold af transportinfrastrukturen.

Til sammen er det altså mindst 8,5 millioner tons CO2e oveni de officielle 13 millioner tons. For at sætte disse tal i perspektiv så er denne klimapåvirkning fra vores transport større end den samlede CO2-udledning fra Ghanas 33 millioner indbyggere.

Da alle sektorer skal i nul, og da transportsektoren tager lang tid at omstille på grund af transportmidlernes mangeårige levetid, er det vigtigt, at vi som et grønt foregangsland hurtigt viser vejen til radikalt lavere udledninger fra sektoren.

Salget af emissionsbiler skal bremses
Derfor anbefaler Concito at det nye Folketing – uanset hvilken regering der måtte komme – sørger for fem ting.

For det første skal det nye Folketing sikrer en kraftig opbremsning for salg af nye emissionsbiler fra 2025 og en løbende forøgelse af brændstofafgifterne. For eksempel via en højere CO2-afgift på vejtransport. Personbilernes udledninger udgør langt den største andel af vores udledninger (cirka 7 millioner tons).

Elektrificeringen, som går godt nu, er nødvendig, men ikke tilstrækkelig til at nå hurtigt nok mod nul. Det bør derfor sikres dels at nysalget af emissionsbiler hurtigt dør ud, og dels at de emissionsbiler, som allerede er på vejene, via brugtbilmarkedet finder hen til ejere, som ikke kører ret meget. Det oplagte redskab til at opnå dette er afgifter.

Elektrificeringen, som går godt nu, er nødvendig, men ikke tilstrækkelig til at nå hurtigt nok mod nul

Søren Have, programchef Fremtidens Mobilitet, Concito

Derfor er det også flyafgifter, der er den anden ting, som et nyt Folketing skal kigge på. Man bør indføre en flypassagerafgift tilsvarende Storbritanniens. Modsat vores nabolande har Danmark slet ingen afgifter på luftfart, udover flyvningerne indenfor EU, som er dækket af EU’s kvotehandelssystem, ETS.

Som beskrevet i indledningen, så udgør udenrigsluftfarten – hvoraf den værste klimapåvirkning er fra de helt ubeskattede interkontinentale ture – den næststørste andel af de transportrelaterede emissioner.

Derfor er det oplagt, at vi lukker dette skattehul. Både ud fra ’forurener betaler’- princippet, og fordi der på nuværende tidspunkt ikke er andre måder at reducere luftfartens klimaeffekt på.

Behov for støtte til el-lastbiler
For det tredje bør Folketinget sætte alle planer om udbygning af transportinfrastruktur på hold. Som følge af punkt ét (og energikrisen i øvrigt) vil kørsel i bil blive dyrere, hvorved trafikvæksten ikke vil være så stor som antaget da Infrastrukturaftale 2035 blev indgået.

Det vil sige, at behovet for udbygning og dermed den samfundsøkonomiske gevinst er overvurderet (sidstnævnte også fordi CO2 fra anlæg slet ikke var prissat i beregningerne). Samme effekt gør sig gældende med hensyn til lufthavne.

Dette vil også muliggøre omprioritering af fysiske og menneskelige ressourcer, (cirka 500 årsværk per anlægs-milliard) til den nye infrastruktur vi behøver i netto-nulsamfundet. Blandt andet udbygget fjernvarme, energiøer, ladeinfrastruktur til lastbiler, masser af ny VE, kystsikring og så videre.

Læs også

Den fjerde ting, et nyt folketing bør kigge på, er at støtte elektrificering af lastbilerne særligt frem til ikrafttrædelse af vejafgiften for lastbiler. Concito har i tidligere analyser anbefalet, at fokus bør være på direkte elektrificering af lastbilerne.

Frem mod 2027 til 2028 forventes den samlede driftsøkonomi at tippe til fordel for elektriske lastbiler, men i øjeblikket er der en betydelig prisforskel. Den vil i noget omfang blive udlignet af kommende CO2-graduerede kørselsafgifter for lastbiler, men for at accelerere skiftet bør der allerede nu gives støtte til anskaffelse af elektriske lastbiler og investering i ladeinfrastruktur. For eksempel gennem favorable afskrivningsvilkår.

Anbefalingernes omkostninger
Slutteligt bør et nyt Folketing senest i 2025 tage beslutning om en tidsplan for indfasning af roadpricing for personbiler. For at fremme et ressourceeffektivt transportsystem – både med hensyn til trængsel på vejene og brugen af materialer til køretøjer – bør vi i Danmark indføre kørselsafgifter for al vejtransport.

I øjeblikket forberedes udrulning af kørselsafgifter for lastbiler fra 1. januar 2025, og der vil i 2023 til 2024 blive foretaget et større forsøg med personbiler. Efter forventeligt positivt udfald af dette forsøg, bør der træffes aftale om, hvornår ordningen for lastbilerne skal udvides til vare- og personbiler. Afgiftsforhøjelserne under punkt ét justeres da afhængigt af CO2-elementet i kørselsafgiften.

Elektrificeringen, som går godt nu, er nødvendig, men ikke tilstrækkelig til at nå hurtigt nok mod nul

Søren Have, programchef Fremtidens Mobilitet, Concito

Der er selvfølgelig mange yderligere klimatiltag, der både kan og skal gennemføres, både i deres egen ret (for eksempel elektrificering af fjernbusser og forberedelse af e-fuels til luftfart plus søfart) og som støttende for ovenstående (for eksempel afhjælpende puljer til at fremme skifte af transportmiddel). Ovenstående, mener vi dog, er de vigtigste pejlemærker både set i forhold til hurtigtvirkende såvel som mere strukturelle tiltag.

Anvendelsen af provenuet fra de foreslåede afgifter og finansieringen af den foreslåede støtteordning vil være en politisk beslutning. Umiddelbart vurderer vi dog, at de fem tiltag tilsammen – særligt som følge af udskydelsen af infrastrukturaftalens nye anlægsprojekter – ikke forudsætter yderligere finansiering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Have

Programchef, Fremtidens Mobilitet, Concito
cand.scient., ph.d. (matematik)