Debat

DSB: Energikrisen er en mulighed for at vise, hvad den kollektive trafik kan

Energikrisen får folk til at tænke sig om og ændre på fastgroede vaner. Det er med andre ord nu, den kollektive transport for alvor kan og skal vise, hvad vi kan tilbyde den enkelte kunde, skriver DSB's administrerende direktør.

Vi skal fokusere på, at det
skal nemt at være kunde. Nemt at få den rigtige billet. Nemt at få hjælp og
information. Det gælder både når tingene kører, og det gælder især når de ikke
kører som planlagt, skriver Flemming Jensen. (arkivfoto)
Vi skal fokusere på, at det skal nemt at være kunde. Nemt at få den rigtige billet. Nemt at få hjælp og information. Det gælder både når tingene kører, og det gælder især når de ikke kører som planlagt, skriver Flemming Jensen. (arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Flemming Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvornår skal jeg vaske tøj? Hvad skal jeg opvarme min bolig med? Og har jeg overhovedet råd til at holde varmen hele vinteren? Det er spørgsmål, vi for få måneder siden troede hørte fortiden til, men som nu er blevet aktuelle for mange almindelige danskere.

Og spørgsmålene stopper ikke i hjemmet hos den enkelte, for energikrisen rækker ud over stort set alle aspekter af vores hverdag. Både forbrugere og producenter bliver ramt, og krisen påvirker mange områder lige fra priser på smør og brød til den daglige tur til og fra arbejde.

Energikrisen er desuden en udfordring for den kollektive transport, for driften i hverdagen bliver selvsagt også dyrere for os.

Fakta

Hvordan skal den kollektive transport klare sig gennem energikrisen? De stigende energipriser koster trafikselskaberne dyrt, og samtidig er passagertallene faldet drastisk. 

Alene i det første halvår har DSB haft en merudgift til energi i form af diesel og el på 124 millioner kroner sammenlignet med første halvår 2021. Og det kommer til at koste kunderne.

Også busselskaberne kæmper med store huller i budgetterne på grund af høje brændstofpriser og færre passager efter coronakrisen, og det kan komme til at betyde markante besparelser, hvis ikke selskaberne får kompensation for de manglende indtægter.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Transport fokus på den kollektive transport, når vi spørger en række aktører, eksperter og politikere:

Hvordan skal den kollektive transport klare sig gennem energikrisen?

Kan og må de klare sig uden højere tilskud? 

Hvad er konsekvenserne på længere sigt, hvis man sparer på ruter i den aktuelle situation? 

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk

Alene i det første halvår havde vi i DSB en merudgift til energi i form af diesel og el på 124 millioner kroner sammenlignet med første halvår af 2021. Der er ingen grund til at tro, at det billede vil ændre sig markant resten af året eller til næste år for den sags skyld.

DSB’s regnskab vil blive udfordret, og der kan meget vel komme røde tal på bundlinjen til næste år, hvor vores udgifter til el og diesel vil stige med et anseeligt trecifret millionbeløb. Vi kommer i lighed med resten af Danmark til at spare på energien, hvor vi kan. Og vi kommer heller ikke uden om, at nogle rejser vil stige i pris.

Men det behøver ikke at skræmme kunderne væk. Det gælder om at holde billetprisen konkurrencedygtig i forhold til at tage bilen eller at skabe attraktive alternativer til rejser i myldretiden, hvor vi ved, at efterspørgslen er allerstørst.

Kunderne vil gerne toget
For energikrisen er også en mulighed. Den får folk til at tænke sig om og ændre på fastgroede vaner. Det er med andre ord nu, den kollektive transport for alvor kan og skal vise, hvad vi kan tilbyde den enkelte kunde.

Det er ikke ren teori. Vores passagertal viser, at kunderne gerne vil tage toget, hvis de får det rigtige tilbud. Vi har stort set kunderne tilbage efter corona, når vi kigger på vores samlede tal. Især på de lange rejser.

Energikrisen er også en mulighed

Flemming Jensen, administrerende direktør, DSB

Vi har en historisk høj markedsandel over Storebælt, og i juli måned lå salget af rejser 24 procent over salget i 2019. Interessen for udlandsrejser med tog er eksploderet og lå i juli 59 procent over samme periode i 2019.

Udviklingen er i vid udstrækning blandt andet drevet af de mange billige Orange og Orange-fri billetter, vi sælger uden for den absolut travleste myldretid. Med de billetter som drivkraft har vi i de senere år sænket gennemsnitspriserne på rejser over Storebælt med cirka 15 procent og taget markedsandele fra bilerne.

Det skal være nemt 
Vi kan altså godt få flere kunder, også selvom udfordringerne bliver større. For udfordringerne bliver større for alle. Men udviklingen kommer ikke af sig selv.

Vi skal fokusere på, at det skal nemt at være kunde. Nemt at få den rigtige billet. Nemt at få hjælp og information. Det gælder både når tingene kører, og det gælder især når de ikke kører som planlagt. Vi skal fokusere på den enkelte kundes oplevelse for at gavne de mange.

Læs også

Og så skal vi holde, hvad vi lover, og ikke love mere end vi kan holde. Især i en tid med mange sporarbejder og forandringer på jernbanen.

Jeg er forsigtig optimist, selvom vi står midt i en meget svær tid. DSB er i dag en økonomisk sund og robust virksomhed. Vi kan klare os igennem krisen med den økonomi, vi har og med de virkemidler, vi har set virke. Det lyder nemt, men det kræver en målrettet og fokuseret indsats fra os og fra alle vores samarbejdspartnere i branchen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Jensen

Administrerende direktør, DSB
Pilot (Det Danske Flyvevåben 1978)