Dæk-ekspert: Et lovkrav om vinterdæk på biler vil ikke have en reel effekt

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Victor Hollnagel
Bilinspektør, ingeniør og privat trafikkonsulent, fhv. uheldsudreder ved Midt- og Vestsjællands Politi, ansat i færdselsstyrelsen bl.a. med dæk som ekspertområde, medlem af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,
Regeringen gik fredag 6. december ud med en pressemeddelelse om, at man vil fremsætte et ændringsforslag til Færdselsloven om, at bilister skal anvende "egnede" dæk til føret. Og overtrædelse skal straffes med en bøde på 1000 kroner per dæk.
I pressemeddelelsen er begrundelsen, at det er almindelig sund fornuft at bruge egnede dæk efter føret. Man henviser til kravene i Sverige og Tyskland.
Det er uforståeligt på baggrund af, at regeringens egen ekspertstyrelse, Færdselsstyrelsen, udtaler:
"På baggrund af ovenstående forhold kan Færdselsstyrelsen ikke anbefale lovgivning om brug af vinterdæk, da der ikke er fundet evidens for, at et krav om vinterdæk vil have signifikant betydning for fremkommeligheden og sikkerheden," skriver de og fortsætter:
"I vurderingen vægtes særligt, at der ifølge Vejdirektoratets undersøgelse ikke sker flere ulykker om vinteren end andre tidspunkter på året, og at det dermed ikke kan sandsynliggøres, at et lovkrav vil styrke trafiksikkerheden. Desuden bemærkes, at et lovkrav kan medføre negative miljømæssige konsekvenser."
Ovenstående citat stammer fra konklusionen i Færdselsstyrelsens "Vejgrebsanalyse", som er bestilt af Transportministeriet.
Analysen er en aktuel og meget grundig gennemgang af neutralt tilvejebragte oplysninger og data.
Lad os se på realiteterne:
- Vinterdæk har kun fordele på sne og is, hvor de cirka halverer bremselængden.
- På våd og tør vej forøger de bremselængden med cirka 10 til 30 procent i forhold til almindelige dæk. Uanset temperaturen.
- At vinterdæk har bedre vejgreb under 7 grader er en salgsfremmende usandhed, som jeg som fagperson er stødt på igennem mange år. Den er gentaget så ofte, at mange desværre tror på den.
- Vejene er helt overvejende tørre eller våde om vinteren i Danmark.
- Vinterdæk har større rullemodstand og større partikelforurening end almindelige dæk.
- Uheld sker der ikke flere af om vinteren. Heller ikke forsikringsanmeldte uheld.
- Op mod 90 procent af alle personbilister bruger egnede dæk efter føret ganske frivilligt.
- Sættes hastigheden på sne ned med 10 til 15 km/t med almindelige dæk fås samme bremselængde som med vinterdæk.
- Stoppet på motorvejen nord for Aarhus i januar måned skyldtes efter alt at dømme ikke manglende vinterdæk, men lastbilvogntog, som på grund af deres relativt ringe drivakseltryk ikke kunne sætte i gang op ad selv mindre bakker.
- Når det er glat, er det også glat med vinterdæk.
De ovennævnte facts findes for en del i Færdselsstyrelsen Vejgrebsanalyse og er endvidere et resultatet af forfatterens mangeårige studier og indsamling af litteratur, artikler og tests fra en række uafhængige kilder.
Billigste vinterdæk svarer til bedste almindelige dæk
Skal man henvise til en enkelt af disse uafhængige kilder vil det blive det tyske tidsskrift AutoBilds årligt tilbagevendende, aktuelle tests af såvel gode som dårlige, men alle lovlige, dæk på markedet.
Det unikke ved AutoBilds tests er, at dækkene indkøbes uafhængigt af fabrikanterne og på det frie marked. AutoBild gennemfører tillige sammenlignende tests af forskellige dæktyper, så fordele og ulemper træder frem.
Lovforslaget vil efter pressemeddelelsen kræve "egnede" dæk til føret. Man må formode, at detailreglerne vil kræve såkaldt 3PMSF-mærkede vinterdæk, hvis føret er glat.
Imidlertid er minimumskravene til vejgreb i denne internationale standard så ringe, at vejgrebet på glat vej for de billigste vinterdæk kan måle sig med vejgrebet for de bedste almindelige dæk.
Hvad er så logikken i at kræve denne mærkning? Og at pålægge politiet i glat vinterføre at kontrollere dækmærkningen, som ikke giver sikkerhed for ekstra godt vejgreb under de forhold? Og dertil på et uholdbart grundlag at tildele bilisterne bøder på op til 4000 kroner?
Forsvarsadvokaterne vil i givet fald i sådanne sager have udsigt til let spil og gode indtægter.
Sammenligner med bjergrige lande
Der argumenteres i pressemeddelelsen med, at Sverige og Tyskland har tilsvarende krav.
Man glemmer at nævne, at begge lande har stor dækproduktion og er bjergrige. Man nævner ikke, at hverken Holland, Belgien, England, Frankrig, Polen, Estland, Letland eller Litauen, der alle ligesom Danmark er kystnære, ikke har krav om vinterdæk.
Det er nu kun at håbe, at folketingspolitikerne gør sig umage og læser hele Færdselsstyrelsens glimrende analyse grundigt, når lovforslaget som bebudet bliver fremsat i det nye år.
Victor Hollnagel
Bilinspektør, ingeniør og privat trafikkonsulent
Tyskland har haft lovkrav om vinterdækmærkede dæk i glat føre i en årrække.
Benyttelsesgraden er oplyst af de tyske myndigheder til cirka 90 procent. Ifølge dækbranchens målinger er benyttelsesgraden i Danmark uden lovkrav også cirka 90 procent.
Så en sammenligning med Tyskland giver således ikke udsigt til højere brugsrate ved lovgivning i Danmark.
Det er bebudet, at Færdselsstyrelsen på sin hjemmeside skal give saglig og neutral information om dæks egenskaber. Det er der stort behov for, som det fremgår ovenfor, og det må hilses velkomment.
Det er nu kun at håbe, at folketingspolitikerne gør sig umage og læser hele Færdselsstyrelsens glimrende analyse grundigt, når lovforslaget som bebudet bliver fremsat i det nye år.
Og at de med den viden i bagagen kommer frem til fortsat at spare både bilisterne, som agerer fint frivilligt, politiet og samfundet for et helt igennem unødigt og sagligt set ubegrundet lovkrav om "egnede" dæk.
Artiklen var skrevet af
Victor Hollnagel
Bilinspektør, ingeniør og privat trafikkonsulent, fhv. uheldsudreder ved Midt- og Vestsjællands Politi, ansat i færdselsstyrelsen bl.a. med dæk som ekspertområde, medlem af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dansk Industri: Transport og infrastruktur skal prioriteres, hvis der skal fart på den grønne omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler



















