Dansk Byggeri: Ny kommission skal levere presserende plan for infrastruktur

Af Henrik Friis
Branchedirektør for Dansk Infrastruktur, Dansk Byggeri

En ny infrastrukturkommission vil derfor ikke være en syltekrukke, og slet ikke hvis den kan være færdig til sommeren 2019, hvor det næste folketingsvalg er overstået. Så ligger der nemlig et rigtig godt beslutningsgrundlag for den næste regering.

Henrik Friis
Branchedirektør for Dansk Infrastruktur, Dansk Byggeri

Transportordfører Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti har foreslået, at der nedsættes en ny infrastrukturkommission. Det er ganske fornuftigt og klogt.

For det er 10 år siden, at den forrige kommission kom med sine forslag til forbedret infrastruktur og transportforbindelser, og Infrastrukturfonden fra dengang er stort set tom.

Mange projekter venter på penge
De kommende år er der særdeles få statslige infrastrukturprojekter på vej- og baneområdet, som er finansieret (ud over Femernforbindelsen), mens der er masser af projekter, der ligger i skufferne og venter på at blive realiseret.

Tænketanken Kraka har i september måned offentliggjort en analyse, der viser, at der er statslige infrastrukturprojekter for næsten 350 milliarder kroner uden finansiering.

Henrik Friis
Branchedirektør for Dansk Infrastruktur, Dansk Byggeri

Projekter hvor der er enten anlægslov, VVM-redegørelse eller en screening, men ingen finansiering. Dertil kommer forslag fra kommuner og regioner om bedre infrastruktur og transportforbindelser, hvor vi mangler en sammenhængende kortlægning.

Tænketanken Kraka har i september måned offentliggjort en analyse, der viser, at der er statslige infrastrukturprojekter (inklusive tilskud til regionale/kommunale projekter) for næsten 350 milliarder kroner uden finansiering.

Heraf er der projekter for over 110 milliarder kroner, som har særdeles sund samfundsøkonomi med en intern rente på over fire procent. Det vil sige, at besparelser i transporttid klart overstiger omkostninger til investeringer i anlæg.

Trængslen stiger mere end forventet
Den stigende trængsel viser også, at det er nødvendigt at investere mere. Trængslen stiger langt mere, end hvad Trængselskommissionen regnede sig frem til i 2013.

Alene i perioden 2012-2015 er trængslen på vejene i Hovedstadsområdet steget med 25 procent. Hvis denne stigning er fortsat, når vi allerede næste år det trængselsniveau, som Trængselskommissionen forudsagde, at vi ville nå i 2025 - med anbefalingerne til forbedrede transportforbindelser.

Langsigtet landsplan for jernbane og veje mangler
For det første mangler vi et landsdækkende billede af den stigende trængsel på vejene og jernbanen de næste 10-15 år.

Der er en vejmodel for Hovedstadsområdet, men der mangler et mere fintmasket overblik på landsplan. Det gælder også for jernbanen.

Her kan en udvikling af Landstrafikmodellen forhåbentlig hjælpe med at skaffe et sådant overblik – i fald på vejene. Trængslen - og ikke mindst den stigende trængsel - er udtryk for, at infrastrukturen ikke slår til i dag.

Det hæmmer mobiliteten og hele arbejdsmarkedets fleksibilitet, og gør det svært for rigtig mange danskere at få tingene til at hænge sammen i en travl hverdag.

Automatisering af transport skaber mere trafik
Samtidig vil udviklingen i mobiliteten med nye digitale løsninger og begyndende indfasning af selvkørende biler, busser og lastbiler stille nye krav til vejinfrastrukturens indretning og sammenhængen mellem de forskellige transportformer.

En ting er sikkert: Trængslen vil stige endnu mere på grund af de nye digitale transportmuligheder.   

Klimasikrede veje er vigtigt
For det andet er vigtigt at få et samlet overblik over forslagene til forbedringer af transport og infrastruktur, herunder hvordan infrastrukturen sikres, så den kan modstå forandringer i klimaet.

Det gælder ikke kun statens transport- og infrastrukturprojekter, men også forslag fra kommuner og regioner.

Vejinfrastrukturstrukturen hænger sammen på tværs af stat og kommuner, og på baneområdet skal den regionale banestruktur i langt højere grad integreres med det statslige banenet.

Derudover hænger forbedringer af infrastrukturen under jorden (hele forsyningsområdet med kloakker, kabel og ledninger) sammen med den synlige infrastruktur, hvor man med fordel kan slå to fluer med ét smæk. Det gælder for eksempel også i relation til klimasikring med kombinerede løsninger under jorden og overfladeløsninger (vandopsamling).

Jernbanen har tabt terræn
For det tredje bør der udarbejdes en udrulningsplan frem til 2030 eller 2035, der betyder, at man realiserer en række infrastrukturprojekter for at mindske trængslen så meget som muligt.

Mange af projekterne hænger sammen - ikke mindst på baneområdet - og gevinsten af en broforbindelse eller elektrificering af jernbanen kan blive større, hvis en vejforbindelse samtidig - eller forinden – bliver opgraderet til motorvej, eller jernbanen bliver opgraderet, når det gælder hastigheden.

På baneområdet ligger der en stor opgave i at få en mere robust anlægs- og fornyelsesplan, som ikke bliver ændret eller udskudt på grund af for eksempel problemer med udrulning af det nye signalprogram.

Baneområdet har de sidste fem år tabt terræn i forhold til persontransporten, selv om der er investeret massivt siden 2009. Det er nødvendigt med langt større fokus på at få flere passagerer og velfungerende togmateriel.

Kommission skal give kommende regering beslutningsgrundlag
Endelig skal der ses på, hvordan trafikselskaberne er struktureret for at få styrket den kollektive trafik og den samlede mobilitet.

En samlet koordineret styring af kollektiv trafik, herunder beslutning om køreplaner og materiel, intelligent trafikstyring (ITS) og fremkommelighed på vejene vil kunne styrke den samlede mobilitet, så flere kan komme frem med enten bil, tog, bus eller cykel.   

En ny infrastrukturkommission vil derfor ikke være en syltekrukke, og slet ikke hvis den kan være færdig til sommeren 2019, hvor det næste folketingsvalg er overstået. Så ligger der nemlig et rigtig godt beslutningsgrundlag for den næste regering.