Debat

Dansk Mobilitet: Regeringens våben mod vanvidsbilister er i strid med retssikkerheden

DEBAT: Forslaget om en obligatorisk konfiskationsordning går på kompromis med retssikkerheden. Det skader erhvervslivet og den grønne omstilling, skriver Christoffer Greenfort fra Dansk Mobilitet.

Forslaget er i strid med ejendomsrettens beskyttelse i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skriver Christoffer Greenfort fra Dansk Mobilitet.
Forslaget er i strid med ejendomsrettens beskyttelse i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skriver Christoffer Greenfort fra Dansk Mobilitet.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Mobilitet støtter fuldt ud, at det er nødvendigt at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel. Vanvidsbilister skal straffes hårdt og konsekvent, og ingen kan være uenige i, at de skal væk fra de danske veje.  

Derfor er det positivt, at Folketinget torsdag førstebehandler et lovforslag (L 127), som vil øge strafniveauet for bilister, der kører vanvidskørsel.

Men som repræsentant for den samlede danske biludlejningsbranche vil vi gerne advare imod, at lovforslaget vedtages i sin nuværende form.

Dansk Mobilitet mener, at man med den foreslåede konfiskationsordning af tredjemandskøretøjer, herunder dele-, udlejnings- og firmabiler, går på unødigt kompromis med retssikkerheden til skade for erhvervslivet og den grønne omstilling, idet erhvervsrisikoen vil stige væsentligt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].  

I denne vigtige sags tjeneste er vi simpelthen gået for langt i forhold til at gribe ind i virksomheders og borgers rettigheder.

Obligatorisk konfiskation går for langt
Med det nuværende lovforslag kan alle virksomheder, uagtet om de har taget nødvendige forholdsregler og er i god tro, få frataget deres køretøjer.

Det samfundsmæssige formål med lovforslaget er utrolig vigtigt. Ingen parter er dog tjent med, at lovligheden af lovforslagets kan anfægtes

Christoffer Greenfort
Sekretariatsleder, Dansk Mobilitet

Det, mener Dansk Mobilitet, er i strid med ejendomsrettens beskyttelse i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Gerningsmanden er vanvidsbilisten, og det er gerningsmandens ejendom, der skal rammes – ikke uskyldiges bilejeres ejendom.

At en lejer anvender den samme udlejningsbil til en ny overtrædelse af færdselsloven, er efter vores erfaringer ikke virkeligheden på nuværende tidspunkt.

Det vil blot blive endnu mindre sandsynligt med lovforslagets strafbestemmelser, som retter sig imod føreren af bilen med eksempelvis ubetinget fængsel i 20 dage for vanvidsbilisten i førstegangstilfælde.  

Dansk Mobilitet mener, at de strafbestemmelser, der retter sig imod vanvidsbilisten, er tilstrækkelige til at opnå lovforslagets formål, og at obligatorisk konfiskation af tredjemands køretøj hertil går længere end nødvendigt.

I betragtning af den samlede effekt af de fremlagte foranstaltninger vil obligatorisk konfiskation fra tredjemand ved førstegangstilfælde af vanvidskørsel være udtryk for en urimelig balance og tvinge blandt andre biludlejerne til at bære en uforholdsmæssig, individuel byrde og risiko.

Læs også

Ingen er tjent med en utydelig lov
En helt uskyldig tredjepartsejer risikerer stadigvæk at miste sit køretøj, selvom det er første gang, at personen, der lejer eller leaser, gør vejene farlige ved vanvidskørsel.

Derfor har Dansk Mobilitet under høringsfasen blandt andet foreslået at ændre bestemmelserne, så ved anden overtrædelse af reglerne omkring vanvidskørsel kan et køretøj konfiskeres, således biludlejningsbranchen kan udelukke tidligere dømte.

Vi håber meget, at politikerne vil være lydhøre overfor vores indvendinger. Det samfundsmæssige formål med lovforslaget er utrolig vigtigt. Ingen parter er dog tjent med, at lovligheden af lovforslagets kan anfægtes. Det er sagen for vigtig til.

Vi ønsker at stoppe og straffe vanvidsbilister hårdt, men lovlydige borgere og virksomheder skal ikke arbitrært fratages deres ejendom.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00