Danske Havne: Det betaler sig at investere i infrastrukturen

Af Gitte Lillelund Bech
Direktør i Danske Havne

Vel vidende, at riget fattes penge, er det nu alligevel et ønske fra Danske Havne, at der også i de kommende år investeres i den danske infrastruktur. Det være sig både den grå og den blå infrastruktur. 

Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt vægt på, at effektiv transport af personer og gods er vigtigt for vækst og jobskabelse.

Dansk Industri er udkommet med en rapport om, at investeringer i den danske infrastruktur afspejles med en stigning i BNP på 0,4-1,4 procent for en merinvestering i infrastrukturen på 1 procent. 

Det betyder, at investeringer i infrastrukturen tjener sig selv hjem. 

Øverst på ønskelisten
Når erhvervslivet kommer med ønsker til deres kommuner om forbedring af deres rammevilkår, står forbedring af infrastrukturen og transport højst på listen. Det er højere oppe end en lempelse af skatter og afgifter.

De danske havne efterspørger Havnepakken og bedre rammevilkår for havnedrift, fordi det er godt for havnenes kunder, og hvad der er godt for kunderne, er godt for havnene.

Gitte Lillelund Bech
Direktør for Danske Havne

Derfor er det så meget mere relevant og presserende, at regeringen får udmøntet de 112 millioner kroner, alle transportpolitikerne på Christiansborg har lovet til Havnepakke 3. 

Med DI’s rapport om, at en forbedring i infrastrukturen kan tjene sig selv ind, og med industriernes efterspørgsel for bedre infrastruktur for at sikre forsat vækst, bør Havnepakke 3 blive realiseret.

Udviklingen støder mod rigide regler
Men det er ikke kun infrastrukturinvesteringer og gennemførelse af Havnepakke 3, der er væsentlig for at sikre vækst og jobskabelse i og omkring erhvervshavnene. 

De rigtige rammevilkår at drive virksomhed - og havn – under betyder også en del. 

Et eksempel er planlovgivningen og miljølovgivningen, der på mange punkter reducerer mulighederne for eksempelvis havnene. 

En strandbeskyttelseslinje, der går langs eksisterende havnekajer, lægger begrænsninger på udvidelsesmuligheder for havnen, selvom kunderne står på spring til arealerne. 

Hvorfor tæller lastbiler med i havnes støj-regnskaber, når lastbilen kører på havnearealer, mens lastbilstøj ikke betyder noget på den almindelige landeveje? 

Det lægger begrænsninger på havnes udviklingsmuligheder og arbejdsmuligheder, så her vil det være muligt at give bedre rammevilkår for at sikre effektiv transport og udvikling. 

Til gavn for hele landet
Den danske havnesektor arbejder mod konsolidering og specialisering, og her lægger også kommunallovgivningen en række strikse rammer for udviklingen. 

Et eksempel er, at en havn ikke må drive en havn i en anden kommune, selvom der ikke er tale om sammenblanding af kommunekasser. 

De danske havne efterspørger Havnepakken og bedre rammevilkår for havnedrift, fordi det er godt for havnenes kunder, og hvad der er godt for kunderne, er godt for havnene. 

Denne tankegang har gjort, at der i dag er 60-70.000 arbejdspladser på eller i tilknytning til havnen. 

Vel og mærke arbejdspladser, der generer vækst i hele Danmark. 

Så opfordringen skal være: Invester i infrastruktur og husk lempelser af rammevilkårene. Det er dyrt at lade være.