Danske Havne: Er vi duksen i Europa?

DEBAT: Den eksisterende regulering af transportsektoren bør ses efter i sømmene, på samme måde som det nye implementeringsudvalg skal sikre, at fremtidig dansk lovgivning ikke er strengere end vores naboers. Det skriver Danske Havnes direktør, Gitte Lillelund Bech.

Af Gitte Lillelund Bech
Direktør i Danske Havne

Vores danske erhvervshavne er i konkurrence med deres naboer. Til dels med naboerne inden for landets grænser, men især med naboerne på den anden side af grænsen. 

Det er naturligt, når man som virksomhed ikke er monopol. Men ofte rejses spørgsmålet om, hvorvidt konkurrencen foregår under ensartede rammevilkår? 

For havnenes vedkommende er svaret oftest et rungende nej. Specielt hvad angår problematikken om, hvad staten betaler for at understøtte sine havne. 

Hvis danske havne skal være Europas bedste at være kunde i, må det forventes, at danske havne som minimum skal have ensartede og gerne bedre rammevilkår end konkurrenterne. 

Konkurrence betyder sammenligning
Derfor er spørgsmålet: Er vi duksen i forhold til naboerne? 

På nogle punkter ja. Transport- og Bygningsministeriet har meget fokus på, at der ikke må gives ulovlig statsstøtte til de danske erhvervshavne, hvilket blandt andet resulterede i, at 23 millioner kroner til en kombiterminal på Hirtshals Havn ikke kunne gives til havnen, men måtte gives til kommunen. 

Fair nok. Men det kunne måske være sundt at tage et kig på, hvad andre lande gør. 

Hvad finansierer staten eller delstaten af infrastruktur og uddybning eller oprensning i forbindelse med havnene? Hvem betaler for udbygning af kajer, moler, befæstede arealer som veje, flisebelagte områder med mere, kloakering, strømføring, vand og maritim sikring? Og er der nationalt prioriterede havne, eller gælder eventuel statsfinansiering for alle havne? 

Når vi taler med vores belgiske havnekolleger, fortæller de begejstret om, at staten delfinansierer uddybning og oprensning, for skibene bliver større og større, så hvis havnene skal kunne klare sig i konkurrencen, skal den blå motorvej vedligeholdes og udbygges. 

Nabotjek er vejen frem
Det er meget positivt, at den danske regering har nedsat et EU-implementeringsudvalg. 

Udvalget har fået til opgave at sikre, at dansk lovgivning og specielt implementering af EU-lovgivning ikke er strengere end vores naboers. 

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt har fået sæde i udvalget, og vi vil benytte lejligheden til at ønske tillykke med pladsen. 

For det er ikke blot fremadrettet lovgivning på havne- og transportområdet, der bør gennemgå et nabotjek før implementering. 

Den eksisterende regulering af transportsektoren burde tilsvarende ses efter i sømmene. Så vi kan få svaret på, om vi er duksen i forhold til vores nabolande? Og så vi kan sikre ensartede rammevilkår at drive for eksempel havn under. 

Vi skal nok love, at vi så kan være verdens bedste havne.

Forrige artikel ITD: Transportbranchen anbefaler et ja 3. december ITD: Transportbranchen anbefaler et ja 3. december Næste artikel Anlægsbranchen: Løft foden fra bremsen, og find en vej fremad Anlægsbranchen: Løft foden fra bremsen, og find en vej fremad
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.