Danske Rederier: EU har skabt enorme byrder for rederierne

DEBAT: Meldepligtsdirektivet skal revideres, og det åbner vinduet for at løfte nogle af de enorme administrative byrder, der i øjeblikket pålægges rederier i Europa, skriver direktør i Danske Rederier Jakob Ullegård.

Af Jakob Ullegård
Direktør i Danske Rederier

Kommissionen har udråbt 2018 til ”Year of Multimodality”, og 20. marts samledes man i Sofia i Bulgarien til ”High-level Conference” om emnet. Hvad er det så for en størrelse, som man fra EU-Kommissionen vil sætte spot på i 2018 med lovforslag og politiske initiativer samt events?

Jo, transportkommissær Bulc’ mål er at få den europæiske transport til at hænge bedre sammen, når godset flyttes på flere måder: Over sø, på skinner eller på hjul.

Danske Rederier ser frem til, at initiativerne sætter skub i omstillingen fra – ofte meget fyldte – motorveje, til at godset sejles på de relevante stræk.

Det er et rigtigt mål, som sådan set vil gavne alle, da ingen har interesse i, at vores transportveje er tilstoppede, uden at det er absolut nødvendigt.

Søtransporten tænkes ikke ind
Desværre har tiltag på området gjort det sværere at tænke søtransporten ind.

For år tilbage lavede EU-Kommissionen sit første forsøg på at harmonisere de såkaldte meldeforpligtelser for skibene: altså det, som skibet skal rapportere, inden det anløber havn.

Der skulle laves et ens, digitalt ”Single Window”, hvilket var målet med det nuværende meldepligtsdirektiv og at fremme brugen af netbaserede løsninger. Men, men …

Desværre har udspillet ført til det modsatte. Landene har ikke formået at harmonisere hverken datakrav, dataformater eller digitale adgange.

Stik imod intentionen skabte ”Single Window” muligheden for, at ikke bare hvert land, men også hver havn kunne gøre sig helt særlige tanker om, hvilken information man ønskede – og hvordan det skulle leveres.

Så i dag har vi større byrder for rederierne, der anløber europæiske havne, da der er et væld af forskellige systemer på tværs af lande.

Derfor er der behov for at rette op på konsekvenserne, der har forøget mængden af byrder og bureaukrati, som skibene hver dag står overfor.

I dag skal kaptajner anmelde afarter af de samme data igen og igen, men på hver sin måde og i hvert sit skema.

Fælles opråb til EU-institutionerne
Den danske stat med Søfartsstyrelsen i spidsen fortjener ros for, at man i spidsen for i alt 13 EU-medlemsstater opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ambitiøst forslag om revision af meldepligtsdirektivet. 

De opfordrer til en ændring, som skal forfølge de oprindelige mål, som var at forenkle processen og skabe et egentligt indre marked for skibsfart i EU. Enig.

Danske Rederier støtter uforbeholdent op om ønsket om at komme de enorme administrative byrder for rederierne i EU til livs.

Det vil fjerne nogle af de unødige byrder, som i dag udfordrer omstilling til søbåren, multimodal transport, og det er nu, at det gælder.

2. maj fremlægger Kommissionen nemlig deres forslag til en revision af meldepligtsdirektivet, og så ligger bolden i Ministerrådet og Europaparlamentet.

For Danske Rederier er det væsentligt, at der tages et opgør med det nuværende regime, som skaber store frustrationer og er dyrt, hvilket i sidste ende rammer den bredere europæiske økonomi.

Samtidig bør man benytte lejligheden til at et nyt system kan rumme den digitale udvikling. Der er nye, smarte løsninger undervejs, som kan fremme tunge processer som meldepligten.

Det er vigtigt, at der i det nye udspil bliver taget højde for den udvikling.

En ambitiøs opdatering
Der er behov for en ambitiøs revision af meldepligtsdirektivet, så vi kan fremme at flytte gods fra landvej til ”Multimodalitet” – eller anderledes sagt: Fra vej til sø.

En ambitiøs opdatering af direktivet kan være med til at skubbe i den rigtige retning for at opfylde EU's målsætning om, at 30 procent af alt gods, der i dag transporteres mere end 300 kilometer på landevej, skal transporteres ad søvej eller med tog i 2030.

”Year of Multimodality” er forhåbentlig godt nyt. For EU's ambition er et rigtigt mål, som vi alle vil være tjent med, bliver opfyldt.

Forrige artikel Ole Birk: Sådan gør vi noget ved trængslen Ole Birk: Sådan gør vi noget ved trængslen Næste artikel Ole Birk: Lad jer ikke vildlede af trafikforskers misforståede kritik Ole Birk: Lad jer ikke vildlede af trafikforskers misforståede kritik
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.